onsdag den 10. april 2013

Sega Dreamcast køb + fejlfinding

Så skete det. Jeg fik købt en Dreamcast pakke, med 5 spil og kasse på en dansk side til billige penge. Resultatet var dog en Dreamcast som ikke fungerede, samt ødelagte spilæsker, og 1 manglende spil. Pakken var pakket elendigt, men man kan jo ikke være lige heldig hver gang. Efterfølgende har jeg dog haft fat i sælger, og vi blev enige om at han overførte halvdelen af beløbet tilbage, og jeg beholder pakken.

Jeg er egentlig ok tilfreds med den deal. Jeg har fået original emballage til en DC, 2 controllers, 1 VMU, samt 4 spil, hvoraf de 3 er rimelig lækre (House of the Dead 2, Quake III, Hidden & Dangerous) + Trick Style, som jeg ikke kender. Dette samt en - på nuværende tidspunkt defekt - DC konsol, til den nette sum af 250 kr, plus porto. Dette forudsætter selvfølgelig at sælger er reel, og overfører pengene tilbage som lovet :)


Jeg vælger dog at tage denne "ærgelige handel" som en mulighed for at komme til at rode i en DC. Jeg elsker at åbne konsoller, og lodde rundt i dem, og derfor var det måske endda godt nok at den ikke virkede optimalt :P

Status indtil videre er at maskinen viser billede på TVet, dog virker controllerne ikke.Jeg ahr testet samtlige porte med begge controllere, samt en controller jeg havde i forvejen. Ingen reaktion. Dette fik mig til at konkludere at fejlen måtte befinde sig i selve konsollen. Efter lidt tid med Google, fandt jeg frem til, at der på controller PCB´et (det lille printkort på billedet) er placeret en modstand, som fungerer som sikring. Jeg fik lige ohm´et den med mit multimeter, og det viser sig at denne er død. For at fikse dette, kan man parrallelforbinde 2 stk. 10ohms modstande, og montere i stedet. Jeg ligger ikke inde med disse, men skulle gerne få dem ind ad døren i morgen tidlig.

Jeg formoder at dette vil ordne problemet vedr. at at man kan navigere rundt vha. controllerne (indstille tid og dato). Herefter bliver det spændende at se om maskinen så fungerer, eller det viser sig at der er flere ting som skal forsøges at ordnes inden den kommer til at spille.