onsdag den 22. februar 2017

Sega Saturn 50/60 Hz mod


Denne gang blev det min nyerhvervede Sega Saturn (model 2), som skulle udsættes for den varme loddekolbe. Eftersom maskinen er en europæisk udgave, som anvender PAL standarden, outputter den spillene i 50 Hz. En lang række spiltitler er dog udviklet med 60 Hz for øje, hvilket betyder at disse afvikles ~17% langsommere på PAL maskiner, frem for NTSC og J-NTSC maskiner. Ud over dette, bliver dele af skærmen pakket ind i sorte bjælker i toppen og bunden af skærmen, når man afvikler disse i 50 Hz.

I hovedmenuen står der om maskinen outputter i PAL (50 Hz) eller NTSC (60 Hz)

I teorien er der tale om et ganske simpelt indgreb, eftersom ben 79 på GPU´en definerer om den outputter i 60 eller 50 Hz, alt efter om dette ben bliver forsynet med +5V, eller bliver tilsluttet GND.

Lim er tilføjet, for at aflaste diverse træk og vrid i det skrøbelige ben.

I praksis er operationen dog en anelse risikabel, eftersom denne involverer at varme ben 79 fra GPU´en op med en loddekolbe, hvorefter dette løftes fra selv bundkortet. Her skal man både være opmærksom på, at det kun er ben 79 man løfter, uden hverken at beskadige eller lodde (kortslutte) de andre omkringliggende ben.

De 3 ledninger bliver ført til bagsiden af maskinen

Herfra loddede jeg en tynd ledning fast på dette nu frithængende ben 79, hvorefter jeg fastgjorde ledningen med en klar lim fra en varm lim pistol. Eftersom benet er så tyndt, er det vigtigt at det hverken bliver udsat for træk eller vrid, da dette med stor sandsynlighed vil medføre et brækket ben. Hvis dette ydermere sker helt inde med GPU´ens "krop", kan det medføre at man ikke er i stand til at fikse det igen, eftersom der intet er at lodde på.

Ledninger bliver loddet på omskifteren.

Herfra skulle jeg bruge hhv. en kilde til +5V og GND. For nemhedens skyld, valgte jeg at snuppe disse direkte fra stikket, som forbinder bundkortet med den interne strømforsyning.

Omskifteren er monteret i plastik klappen. Op = 60 Hz, ned = 50 Hz

Nu hvor disse 3 ledninger var loddet på, valgte jeg at trække dem hen over bundkortet og ud til klappen som dækker over batteriet i maskinen. Herfra monterede jeg en omskifter, hvor jeg loddede ledningen fra ben 79 fra GPU´en fast til midterste ben, hvorefter jeg loddede GND til den ene side og +5V til den anden. Dette betyder nu, at maskinen outputter i 50 Hz når omskifteren peger nedad og 60 Hz, når denne peger op.

Det ser ud til at fungere \[T]/

Med muligheden for at afvikle spil i 60 Hz, bliver noget af det næste jeg skal i gang med, enten at modde maskinen med en universal bios, hvilket gør den regionsfri, eller at anskaffe mig et Action Replay Plus 4M Memory Card, som foruden at gøre det muligt at spille import spil, ligeledes tilføjer ekstra RAM, samt muligheden for at lave backup af ens save-files.

Næste projekt bliver dog i første omgang, at gennemføre det gode gamle Tomb Raider... Denne gang i 60 Hz!

tirsdag den 7. februar 2017

3 minutters Game Room Tour

På denne side er det muligt at danne sig et hurtigt overblik over danske konsol samlere og deres fokusområder i denne, samt finde inspiration til organisering af egen spilsamling og eventuel game room. Håbet er, at en lang række danske konsol samlere vil bidrage til listen, så denne på en simpel og overskuelig måde, kan tilbyde en masse fremvisninger af danske samlinger, på meget kort tid!



Samler: KonsolTing (m1chelsen)
Har samlet siden: ~2001
Antal konsoller: 92
Antal Spil: 2298
Fokusområder: Komplet PS Vita EU sæt, From Software spil
Kontakt: Facebook
Landsdel: Sønderjylland




Samler: ChronoSousa
Har samlet siden: ~2006
Antal konsoller: 30
Antal Spil: 1033
Fokusområder: SNES
Hjemmeside: -
Kontakt: YouTube (Skriv PM)
Landsdel: København




Samler: Unnamed
Har samlet siden: 2015
Antal konsoller: 12
Antal Spil: 198
Fokusområder: Special editions (alle platforme), komplet GameCube samling.
Hjemmeside: -
Kontakt: Skype (mortencb1), YouTube og Playright
Landsdel: Midt/vestjylland




Samler: TeddyBoyBlue
Har samlet siden: 2004
Antal konsoller: 29
Antal Spil: 2023
Fokusområder: PlayStation 2
Hjemmeside: -
Kontakt: YouTube
Landsdel: Midtjylland

fredag den 20. januar 2017

WarCraft Tower Defense til Nintendo DS

Jeg er på mange måder glad for min trofaste Nintendo DSi XL, dog specielt fordi den er så bekvem, ift. at samle en lang række backup spil på et enkelt microSD kort, som derefter afvikles på maskinen via et flash card. Det er yderst rart, ikke at skulle have en lang række spil med fysisk, men i stedet være i stand til at lægge disse over på et enkelt kort.

Denne startskærm vækker utrolig gode minder!
At disse DS maskiner er langt nede i pris nu til dags, hvor de desuden ofte kommer i bundles inklusiv flashcards, hvilket blot gør det hele meget nemmere, gør bare DS´en yderligere attraktiv. Jeg vil her berette lidt omkring et spil, som jeg er yderst glad for at have fundet, samt dele dette med andre, som måske også finder det interessant.

Vælg imellem 18 baner!
For cirka 10 år siden, brugte jeg en del tid på at spille WarCraft 3 på PC. Det var dog ikke så meget det traditionelle spil som fangede min interesse, men derimod alle de custom maps som blev lavet, under kategorien Tower Defense. I WarCraft 3, omhandler denne Tower Defense spil-type baner, hvor man som spiller skal forsvare en rute / sti / vej. På denne går der så X antal fjender, som alt efter level får mere og mere HP. Målet er at dræbe disse fjender, inden de når at gå hele ruten igennem, hvilket man gør ved at bygge tårne. Disse tårne skyder nu på fjenderne, når disse bevæger sig indenfor en given radius af tårnet, hvilket lægger op til hele det taktiske aspekt, ift. at bygge disse på steder hvor hvert tårn kan lave flest hits (mest skade) pr. tur, pr. fjende. For hvert kill, modtager man guld, som man så igen kan bruge til at købe nye tårne, eller opgradere de eksisterende.

Min trofaste Nintendo DSi XL, med Ketsui inspireret maleri :D
Som regel har man 10-20 liv, hvilket symboliserer det antal fjender, som må have lov at gå hele vejen, uden at man bliver game over. Spillet bliver dog sværer og svære, hvis man lader fjender passere, eftersom dette medfører manglende kills, hvilket betyder færre penge, som igen betyder manglende penge til at bygge nye tårne, eller opgradere de eksisterende.

Flere baner er direkte inspireret fra original spillet!
Jeg har sidenhen forsøgt mig med andre Tower Defense spil, dog har alle andre - som jeg har prøvet - aldrig formået at nå den glimrende standard og charme, som jeg elskede fra WarCraft 3. Jeg blev derfor helt vild, da jeg ved et tilfælde, stødte på et homebrew projekt, som kunne give mig et smukt plaster på såret. Dette homebrew projekt hedder WarCraft: Tower Defense og er et forholdsvis gammelt homebrew projekt fra 2007 - 2008, til den gode gamle Nintendo DS.

I praksis spiller det godt!
På projektets hjemmeside, er det både muligt at læse omkring udviklingen af spillet, samt grunden til at spillet aldrig blev helt færdigudviklet, ift. at implementere en multiplayer del. Det er generelt spændende læsning, men der hvor det for alvor bliver interessant er ift. at der ligger en version 0.5 af spillet, som frit kan downloades og afvikles på ens Nintendo.

Bygge, bygge, bygge, ...
Installationen af spillet er forholdsvis simpel, dog kan det umiddelbart se ud til ikke at fungere, hvis man ikke lige bruger tiden på, at læse readme filen. I korte træk går det ud på, at man sørger for at placere TowerDefense.nds -filen i "spil mappen" på ens microSD kort, hvilket man normalt gør med diverse andre downloadede spil. Man skal dog huske at den tilhørende Maps mappe (som ligeledes er en del zip-pakken når man downloader spillet) placeres i roden af microSD kortet! Kopierer man fejlagtigt denne med ind i "spil mappen", finder spillet ikke de banerne!

Man kan åbenbart ikke vinde hver gang :D
Når spillet først er kopieret over på microSD kortet, hvorefter dette er blevet isat flash kortet, er det nu blot at starte Nintendo DS´en op og opdatere indholdet af flash kortet. Herefter burde det være muligt at starte filen TowerDefense.nds og begynder at nyde de 18 maps!

Den grafiske stil holder hele vejen!
Er du derfor en gammel WarCraft 3 Tower Defense spiller, som ønsker at nyde denne oplevelse i lommeformat, så kan dette homebrew spil helt klart anbefales!

søndag den 15. januar 2017

Gennemførte spil @ 2017


I både 2015 og 2016 trackede jeg de spil jeg gennemførte i løbet af året, samt smed et slubillede og par linier med, som "mini review". Dette har jeg tænkt at fortsætte med i år, og den følgende liste vil derfor synliggøre hvilke spil jeg når igennem i 2017.
Som hovedregel betegner jeg et spil som værende gennemført, når jeg har gennemført singleplayer kampagnen og credits kommer frem på skærmen. Eftersom det ikke er alle spil som er bygget op efter denne skabelon med en dedikeret kampagne del, kan dette dog ændre sig fra spil til spil. Til tider kan jeg betragte DLC udvidelser som selvstændige spil, hvorimod det ikke er hver gang. Det kommer helt an på hvor meget nyt der er med osv.

#1 Tom Clancy's Rainbow Six: Siege (X1)

Gennemført 15. januar 2017

Jeg har før spillet det 2 Rainbow Six: Vegas spil rigtig meget. Disse har både været glimrende i coop og singleplayer. Hvor disse foruden "Terrorist Hunt" havde traditionelle kampagner, kommer Siege til kort på denne front, eftersom fokus er rettet imod multiplayer, i bedste 5vs5 Counter-Strike stil.
Den eneste "singleplayer del" i Siege, er en række "Situations", som i bund og grund er selvstændige missioner, hvor man skal udføre en opbage, hvorigennem man lære diverse mekanikker i spillet. Disse kan til dels betegnes som én lang tutorial, på cirka 3-4 timer.
Når det er sagt, fungerer Rainbow Six: Siege glimrende. Hvis man hyggede sig med Veges spillene og er til multiplayer, vil man helt sikkert holde af Siege!


#2 Tomb Raider: Underworld (NDS)

Gennemført 21. januar 2017

Det er ikke voldsomt ofte, at jeg får gennemført spil på min DSi XL, men Tomb Raider: Underworld fangede min interesse på en sådan måde, at jeg fik lyst til at gennemføre det.
Det cirka 5 timer lange eventyr, tilbyder en 2D puzzle -platform oplevelse, som følger samme overordnede historie, som Underworld til de primære konsoller. Banerne er tilpas afvekslende, og sværhedsgraden stiger hen imod slutningen af spillet, dog uden at volde de vilde problemer. Det meste af spillet foregår i 2D, hvor man i bedste Tomb Raider stil skal hoppe, svinge og klatre, samt undgå fælder m.m. Til tider er der Nintendo DS specifikke puzzles og andre gimmick opgaver, hvor man bl.a. skal bruge mikrofonen.
Alt i alt, kan spillet anbefales, hvis man er til Tomb Raider, samt 2D spil. Ganske fin oplevelse, at have med i lommen.


#3 Firewatch (PS4)

Gennemført 22. januar 2017

Lige siden jeg første gang så en trailer til Firewatch, har jeg gerne ville spille spillet. Desværre blev det oprindelig kun udgivet digital, hvilket gjorde at jeg ikke fik det købt. Efter at Limited Run Games annoncerede at de var på vej med en fysisk udgave af spillet, var jeg fast besluttet på, at tiden nu var inde, til at anskaffe og spille Firewatch.
Det er ikke ofte, at jeg oplever at spille et spil igennem i én setting, dog formår Firewatch at holde en konstant spændende historie kørende, hvilket betød at jeg nåede til credits før jeg vidste af det. Firewatch er ikke noget langt spil. Det tager cirka 4-5 timer at gennemføre, hvilket er en glimrende længde ift. indholdet at historien. Spillet formår derfor at virke interessant og spændende hele vejen igennem, uden døde perioder som virker som fyld.
Spillet foregår i første person, hvor man styrer hovedpersonen Henry, som efter komplikationer på hjemmefronten har påtaget sig job i skovene i Colorado, hvor man nu skal holde øje med skoven fra et udkigstårn. Igennem hele spillet, er man i kontakt med en kvindelig stemme fra et andet udkigstårn, hvor man som tiden går, udvikler en relation. Der går ikke længe før at historien tager en mystisk drejning, fyldt med paranoia og konspirationsteorier, hvilket fungerer og bliver skildret glimrende.
Teknisk er spillet flot og godt skruet sammen, både ift. den grafiske præsentation, samt lydsiden med passende "stemningsmusik". Desværre lider spillet af en del framerate problemer i perioder, hvilket bryder den gode oplevelse til tider.


#4 Still Alive DS (NDS)

Gennemført 23. januar 2017

Still Alive DS er en 2D hyldest til de fantastiske Portal spil. Spillet story mode byder på 28 glimrende levels, som i bedste "test chamber" facon, tilbyder puzzles og platforming. Spillet har tydeligvis hentet stor inspiration fra Portal spillene, hvor både turrets, kasser og energi bolte indgår i løsningen af diverse puzzles. Referencerne stopper ikke der, og GLaDDOS stemme bliver ligeledes brugt når man gennemfører hvert level.
Styringen er ganske simpel, men kan til tider være svær at afvikle på fornuftig vis. Efter lidt tilvænning, hjælper det dog på det.
Spillet er et homebrew spil, og version 1.21 kan gratis hentes herfra, hvorefter det kan kopieres over på et flashcard, hvorfra det kan afvikles!


#5 Tomb Raider: Legend (NDS)

Gennemført 28. januar 2017

Set i forhold til, at Tomb Raider: Underworld var en ganske fin oplevelse, som tilbød en god gang 2D puzzle platforming, fejler Tomb Raider: Legend derimod fatalt. Selvom der er få gode øjeblikke, bliver disse overskygget af en broken 2.5D oplevelse, som tilbyder frustrationer i stride strømme. Input bliver ikke ordentlig registreret halvdelen af gangene, kameravinklen sørger for at diverse hop er basseret på mere held end præcision, fjenderne er direkte retarderede og kan blot løbes forbi og jeg kunne blive ved. Derudover er der langt imellem checkpoint, hvilket betyder at den ødelagte tekniske side, tvinger spilleren til at gennemspille det samme møg igen og igen.
Denne DS udgave af Legend, er på da fleste punkter en broken gang lort, som man bør undgå. Spil i stedet Legend på en af hjemme konsollerne, for at følge samme historie, dog med godt gameplay. Alternativt bør man gå efter Tomb Raider: Underworld, hvis det skal være en TR oplevelse på NDS.


#6 Escape Plan (PSV)

Gennemført 1. februar 2017

Så fik jeg gennemført det første spil på min Vita. Escape Plan er en langsom puzzle platformer, som for 1-2 år siden blev tilbudt gratis til PS+ medlemmer. Spillet tilbyder mindre "test chambers", som kan sammenlignes med dem man finder i spil som Still Alive DS og Portal. Denne gang skal man ved hjælp af Vita´ens touchscreen, på både front og bagside, påvirke omgivelserne i rummet, så figurerne man styrer kan bevæge sig igennem disse uden at dø.
Den grafiske stil minder om Portal blandet med Limbo og ser super sprød ud på den lille Vita skærm. Spillets puzzles varierer i sværhedsgrad og kan til tider virke en anelse frustrerende, på grund af den præcise styring på den bagerste touchscreen, som kan være svær at betjene præcis.
Alt i alt, er Escape Plan dog en super gang tidsfordriv. Historien er i spillet mindre vigtigt og bliver vist via mindre animerede cutscenes og stillbilleder, hvor stilen holdes i den dystre ende, præsenteret i sort / hvide nuancer, ligesom resten af spillet.


#7 Azkend 2: The World Beneath (PSV)

Gennemført 4. februar 2017

Endnu engang fik jeg gennemført et af de gratis PS+ spil. Denne gang blev det til Azkend 2, som befinder sig i en genre, som mest minder mig om spil man ville finde på Facebook. Spillet er et puzzle, hvor opgaven lyder på at matche 3 eller flere ens ikonbrikker. Når disse matches, forsvinder de, hvorefter der kommer nye brikker til. Alt dette foregår imens tiden modarbejder en, hvilket øger stressniveauet.
Denne type spil er set mange gange før, dog fungerer Azkend 2 glimrende på Vita´en, med præcis touch kontrol og en okay underholdende historie, som giver et afbræk imellem de forskellige puzzles. Spillet tilbyder ligeledes et simpelt skill system, som medfører diverse offensive brikker, som hjælper spilleren undervejs.


#8 Killzone: Mercenary (PSV)

Gennemført 5. februar 2017

Et af mine gode minder, fra dengang PlayStation 2´en var "det nyeste", var gennemspilningen af det oprindelige Killzone. Sidenhen er jeg dog aldrig kommet i gang med de efterfølgende spil i serien, som udkom på henholdsvis PlayStation 3 og 4.
Eftersom jeg p.t. nyder at fordybe mig i PlayStation Vita biblioteket, fik jeg gennemført Killzone: Mercenaries og sikke en oplevelse. Dette spil formår at stå knivskarpt på den håndholdte maskine og tilbyder en ganske underholdende historie, med en godt håndfuld plottwists.
Teknisk er dette spil et yderst imponerende og demonstrerer meget godt, hvad der ligger under kølerhjelmen på Vita´en.
Spillets 9 kapitler kan gennemføres på cirka 5 timer, hvilket er en tilpas længde for denne titel.


#9 Uncharted: Golden Abyss (PSV)

Gennemført 12. februar 2017

Selvom spillet ikke er udviklet af Naughty Dog, formår Golden Abyss næsten at fange den rette Uncharted stemning, specielt i den sidste halvdel af spillet. Teknisk fungerer spillet overordnet set fint, med en solid styring og til tider fantastisk grafik, det meste af tiden. I få tilfælde, er der dog sekvenser med tåbelig karama positioner, som efterlader spilleren tilbage med frustrerende gentagelser, eftersom det ikke er til at kontrollere Drake på fornuftig vis. Ligeledes er der også dele af spillet, hvor den ellers lækre grafik, bliver erstattet af en middelmådig brun textur masse, som desværre ser noget sjusket ud ift. at blive finpudset.
Historien er ganske underholdende og følger den typiske Uncharted opskrift, hvor fokus i Golden Abyss desværre ligger på alt for meget skyderi og alt for få reelle puzzles. De få puzzles man møder igennem spillet gør fint brug af Vita´ens funktioner, dog er de alt for simple og uden reel udfordring. Der findes ligeledes dele af spillet, som på værste gimmick facon eksisterer, blot for at inkludere diverse Vita inputs, dog er disse heldigvis i så relativt få tilfælde, at man kan se igennem fingre med dem.
Er man til Uncharted spillene, vil man dog uden tvivl nyde de cirka 10 timer, som spillet varer.


#10 Call of Duty: Black Ops: Declassified (PSV)

Gennemført 15. februar 2017

Der findes efterhånden en god stak Call of Duty spil, opdelt i parallelle serier. En af disse er Black Ops spillene, som her også har fået en titel til Vita´en, i form af Declassified. Historien er små rodet og spænder over diverse scenarier, fordelt over en længere årrække, hvilket er typisk for Black Ops serien.
Declassified er en typisk Call of Duty FPS, med alt hvad man forventer af denne. Fjender i spandevis, et stort udvalg af diverse våben og ellers bare aftrækkeren i bund.
Teknisk fungerer spillet fint og tilbyder en ganske god oplevelse, dog ikke i samme omfang som det glimrende Killzone: Mercenary, som virkelig formåede at presse de tekniske grænser i Vita´en.
Declassified består af 10 missioner, som hurtigt er gennemspillet og formentlig hurtigt glemt igen.


#11 Tomb Raider (SS)

Gennemført 4. marts 2017

Endnu engang fik jeg lyst til at gennemføre et af verdens bedste spil, nemlig det originale Tomb Raider! Spillet udkom tilbage i midt 90'erne og jeg har igennem de seneste 2 årtier, gennemført det på både PC og PlayStation. Denne gang var tiden inde til, at gennemføre det på den gode Sega Saturn, hvor spillet oprindelig blev udviklet til og hvor det først så dagens lys.
Spillet tilbyder en lækker blanding af udfordrende puzzles, genialt level design og trykket stemning, samt diverse ildkampe undervejs. Jeg valgte at afvikle spillet i 60Hz, eftersom det kører underligt langsomt i den originale 50Hz setting, hvorved det nærmest afvikles i slowmotion.
Jeg oplevede små forskelle i Saturn versionen, ift. de andre platforme, hvilket til tider gjorde spillet til en frustrerende oplevelse. I PC versionen kan man gemme når man har lyst, hvorimod der i PlayStation og Saturn versionen er "save krystaller" undervejs. Ydermere, er Saturn version begrænset til forholdsvis få af disse (ift. PlayStation versionen), hvilket medfører en masse frustrationer i de sidste par baner, som er ganske udfordrende. Dette resulterer i lange passager, som skulle spilles om og om igen.
Uanset hvad, var det et lækkert gensyn med fru Croft. Har du endnu ikke spillet denne perle, så kom i gang ASAP!


#12 Devil's Third (WU)

Gennemført 11. marts 2017

Devil's Third er et eksklusivt spil til Wii U, som umiddelbart minder om en god blanding af Metal Gear Rising: Revengeance, Shadow Warrior og Wolfenstein: The New Order.
Som spiller, styrer man hovedpersonen Ivan, en russisk steroide fyldt terrorist, igennem 9 kapitler. Historien er ganske standart, hvor man via et gigantisk voldsorgie skal nedkæmpe fjender som før var ens allierede og i sidste ende redde verden fra totalt destruktion. Dele af spillets historie, leder mine tanker hen på filmen Kill Bill.
Spillet er ekstremt lineært og man farer aldrig vild. Opskriften er set mange gange før, hvor man skal nedkæmpe en masse fjender, hvorefter man løber videre til næste sted, for igen at gentage blodsudgydelserne. En del af disse kapitler afsluttes så med en boss, som kræver en masse skud / slag.
Spillet tilbyder en okay gang underholdning, dog uden nogensinde at fremstå unikt eller revolutionerende. Teknisk afvikles det udmærket på Wii U hardwaren, dog med en haltende framerate til tider. Trænger man til at lege voldspsykopat, med en klichefyldt solbrille beklædt hovedperson i fokus, kan spillet fint anbefales.


#13 The Legend of Zelda: The Wind Waker HD (WU)

Gennemført 21. marts 2017

For cirka 10 år siden, gik jeg i fællesskab med en kammerat, i gang med Wind Waker på GameCube, dog nåede vi kun lige forbi den første dungeon, inden spillet blev lagt på hylden. Jeg havde dog gode minder fra de første par timer af spillet fra dengang og besluttede at jeg ville forsøge mig med HD udgaven på Nintendo Wii U.
Spillet tilbyder en lang historie, hvor man i første halvdel af spillet, som Link, skal forsøge at få sin kidnappede søster tilbage, hvortil den sidste halvdel omhandler at finde og bekæmpe skurken Ganondorf. Spillet afvikles hovedsagelig i 3. person, dog med første person funktioner, i forhold til visse våben / items og præsenteres i den smukkeste og mest farverige cell shaded grafik. Spillet er open world og jeg oplevede det som ganske stort, eftersom denne verden primært omhandler at man sejler fra ø til ø, på et stort kort, hvorpå man så finder diverse dungeons.
I sidste halvdel af spillet, blev jeg ofte nødt til at finde en guide på nettet, eftersom diverse lokationer og gøremål fremstod rimelig kryptiske og tidskrævende.
Med denne gennemførsel, kan jeg nu også sige, at jeg har gennemført et Zelda spil. Om jeg på et tidspunkt får lyst til endnu et Zelda-eventyr er uvist, da spillet for mig at se både er for stort og tidskrævende, til at jeg kan holde interessen kørende.

fredag den 6. januar 2017

Jagten på den komplette PlayStation Vita samling

Selvom jeg samler bredt og efterhånden har en del spil til en lang række systemer, fik jeg for cirka 1 års tiden siden lyst til, at fokuserer mere på min PlayStation Vita samling. Idéen med at fokusere på en bestemt del af samlingen er ikke ny for mig og inden valget faldt på Vita´en, havde jeg en overgang et øget fokus på min Nintendo 64 samling. Denne kørte jeg dog træt i, eftersom jeg oplevede at en del andre samlere ligeledes havde fokus på denne, hvilket betød større konkurrence og dermed højere priser pr. spil.


Jeg vil i det følgende forsøge at beskrive mine tanker i forhold til at samle Vita, både med hensyn til motivation, målsætninger, oplevelser, indkøbsstruktur m.m.

Min motivation til at samle PlayStation Vita, bygger primært på en lyst til, at eje et komplet sæt til én platform i min samling. Det var samme lyst, som tilbage da fokus lå på Nintendo 64 delen, motiverede mig, bare med skiftet platform sidenhen. Denne gang er kriterierne nogenlunde de samme, dog med nogle optimeringer ift. hvilke prioriteringer jeg har, samt med de erfaringer in mente, som jeg opbyggede gennem mit Nintendo 64 fokus.

Med udgangspunkt i, at jeg har lyst til på et tidspunkt at eje et komplet sæt til én platform, faldt valget til fordel for PlayStation Vita, pga følgende overvejelser:

Komplet sæt i overskuelig størrelse
Jeg har p.t. valgt, at fokusere på at samle alle EU spil, udgivet til Playstation Vita. I skrivende stund, befinder et komplet EU set sig på cirka 180 titler. I forhold til hvad der findes af platforme, samt tilhørende spil til disse, finder jeg denne størrelsesorden (150-300 spil) tilpas. Det betyder at der findes en del billige spil, som kan give noget volumen i samlingen, samtidig med der også findes gode spil som rent faktisk tilføjer indhold til "gamerdelen" i hobbyen, lidt smådyre spil, samt få ganske dyre titler, som fungerer som kronen på værket. Hvis jeg på et tidspunkt opnår et komplet EU set, vil jeg måske udvide fokus, til at gå efter et komplet Vita set til alle regioner. Dette betyder omkring 700 titler totalt.

Af andre platforme som tilbyder EU / PAL spil i denne størrelsesorden, kan der fx nævnes Sega Dreamcast og Nintendo 64.

Kravet om cartridge
Jeg har en naturlig kærlighed til spil som er lagret på cartridges. Dels frembringer det gode retro minder og dels mener jeg at CD/DVD/GD-ROM'er og lignende er tilpas kedelige at se på. Derudover er der en risiko for "discrot" på disse medier, hvortil teknologien også bygger på at den tilsvarende konsol besidder mekanisk bevægelige dele, hvilket igen har begrænset levetid.
Det var samme overvejelser, som for år tilbage fik mig til at vælge Nintendo 64 over Sega Dreamcast.
Set i forhold til, at PlayStation formentlig er min favorit hvis jeg endelig skulle vælge, blev jeg glad da PlayStation TV udkom. Grunden til dette var, at der endelig blev skabt en cartridge baseret PlayStation konsol.

CIB skal være en reel mulighed
Da jeg samlede på Nintendo 64, gik det hurtigt op for mig, hvor latterlig dyrt Nintendo-pap er. Ofte udgør kassen og manualen flere hundrede procent af den samlede spilværdi, hvilket betyder at jeg i stedet samlede løse cartridges. Denne del havde jeg overset, da jeg startede op med Nintendo 64 samlingen og da jeg efterfølgende rettede fokus mod PlayStation Vita samlingen ville jeg ikke begå samme fejl.
Heldigvis er det yderst sjældent at Vita spil kommer uden kasse. Ligesom med diverse discbaserede spil, medfølger der stort set altid cover, uanset om spillet købes brugt privat, eller hos en reseller. Skulle uheldet være ude, er det nemt at anskaffe en ny kasse, hvorefter man selv kan printe et erstatnings cover.
Den eneste ulempe ved Vita spil når det kommer til dette punkt er, at rigtig mange Vita spil ikke bliver produceret med tilhørende manual.

Lav konkurrence
En af grundene til, at jeg mistede interessen for at samle på Nintendo 64, var at der var for mange om buddet. Når der derfor kom spil til salg, blev disse ofte budt højere op end hvad jeg ønskede at betale, hvilket gjorde det besværligt og dyrt at samle på.
I forhold til at samle PlayStation Vita, er denne konsol i de flestes øjne heldigvis forholdsvis uinteressant, hvilket betyder at der ikke er en masse at konkurrere med, når det kommer til indkøb af spil dertil. Dette betyder at priserne ikke bliver skudt voldsomt op på grund af høj efterspørgsel og betyder i stedet, at jeg har råd til at købe flere spil til systemet, samt holde flowet af nye spil til samlingen på et underholdende plan.

Hvis jeg derfor skal opsummere, hvorfor jeg har valgt at rette mit fokus på PlayStation Vita / TV, vil det være: PS Vita TV er en cartridge baseret Playstation konsol, som tilbyder et overskueligt EU sæt, hvor spillene kan anskaffes komplette i kasser til forholdsvis lave priser, uden den store konkurrence.

Nu hvor jeg har forklaret lidt omkring mine tanker i forhold til hvorfor jeg valgte PlayStation Vita som primær samler platform, vil jeg beskrive min samling på nuværende tidspunkt, samt hvilke samler retningslinjer jeg har defineret for mig selv.

Det ultimative mål, er en komplet Vita samling til samtlige regioner, alle ulicenserede udgivelser, m.m. I første omgang, er mit delmål dog, at samle ind til et komplet EU sæt, hvor jeg accepterer at anskaffe en JAP / US erstatning af en spiltitel, hvis denne kan skaffes hjem billigere end EU udgaven.

Mine japanske Vita spil - Købt billigt igennem Ebay.
Et par US spil er det også blevet til.
Efterhånden som jeg får samlet flere EU spil sammen, beholder jeg JAP / US udgaven, også selvom jeg nu ejer EU versionen.

Samme spil dog forskellige regioner. Begge er sjove at have i samlingen.
Jeg beholder ligeledes flere udgaver af samme spil, hvis disse er udgivet i flere varianter. Dette kan fx være med andre forsider, "complete editions" m.m. Dette gør jeg fordi, at jeg på sigt undgår at skulle anskaffe de samme spil en gang til, hvis fokus på et senere tidspunkt bliver rettet imod en komplet Vita samling til alle regioner, m.m.

Nogle spil findes i flere udgaver. Jeg samler det hele :)
Når det kommer til de dyre drenge i Vita samlingen, bliver fokus hurtigt rettet imod Limited Run Games. Disse spil fokuserer jeg som sådan ikke på at anskaffe for enhver pris, med mindre der er tale om spil jeg aktivt gerne vil have i samlingen. Jeg ser disse LRG spil som en tilføjet krydderi til Playstation Vita samlingen og regner dem derfor ikke med, som en nødvendighed af et komplet sæt.

Spil fra Limited Run Games. Findes i hhv. 1500 og 3200 eksemplarer.
På nuværende tidspunkt består min Vita samling af 80 spil, hvoraf de 67 er EU titler, hvilket vil sige at jeg besidder lige over 38% af alle Vita spil udgivet i EU (Listen af Vita spil i EU, er pr. d.d. på 175 titler). Derudover ejer jeg 2 forseglede spil fra Limited Run Games, hvoraf det ene er Breach & Clear, som på nuværende tidspunkt formentlig er det dyreste Vita spil, eftersom det kun er udgivet i 1500 eksemplarer. Det andet spil fra LRG er spillet Söldner-X 2:Final Prototype, hvilket ligeledes er forseglet. Dette spil er udgivet i 3200 eksemplarer. Samlingen består ligeledes af 7 JAP og 4 US titler.

Størstedelen af min samling - EU udgaverne!
Det var lidt omkring mit aktuelle fokus i min samling. Jeg har ligeledes for nogle måneder siden lavet en video (på engelsk), hvor jeg fortæller og fremviser min samling. Den er dog blevet en del større sidenhen.


Når det kommer til indkøb af PlayStation Vita spil, er brugtmarkedet her i danmark nærmest ikke eksisterende. Jeg gør derfor som regel brug af enten tilbud på de webshops som fortsat sælger Vita spil, eller Ebay. Til tider har jeg også gjort brug af at lave byttehandler med andre samlere, som har haft Vita spil liggende.

I fremtiden ønsker jeg også, at fokuserer mere på hardware delen af samlingen. Der findes en lang række Vita Special Editions konsoller, som kunne være fine at have, dog vil min førsteprioritet hvad dette angår nok være, at anskaffe den hvide japanske PSTV udgave (PSVita TV).

Skulle du have spørgsmål eller anbefalinger, smid da gerne en kommentar! Skulle du ligge inde med nogle Vita spil som jeg mangler i min samling, er du ligeledes velkommen til at rette henvendelse. I den forbindelse, kan jeg henvise til fanen "Køb / Salg" her på siden, hvor min liste over dubletter fremgår med billeder.

søndag den 1. januar 2017

Spiludvikling med GameMaker-Studio

Jeg har længe haft en drøm om at udvikle mit eget computerspil, dog har jeg aldrig formået at sætte mig ind i at programmere rå kode. Dels har jeg opfattet det som en uoverskuelig opgave, at skulle sætte mig ind i et programmeringssprog og derudover har andre ting flyttet fokus fra at gå i gang.



I løbet af det seneste års tid, har jeg leget meget med tanken om at undersøge hvad der findes af værktøjer derude, som kan hjælpe en igang med at udvikle sit eget spil.
Jeg søgte råd hos nogle bekendte, som har godt tjek på den slags og i første omgang forsøgte jeg at lege med spilmotoren Defold. Jeg gik dog lidt i stå med denne og kom aldrig tilbage til denne igen.

Startskærmen til GameMaker-Studio
Efter noget tid, spurgte jeg min gode ven Alexander til råds, som anbefalede GameMaker-Studio fra YoYoGames. Jeg downloadede gratis versionen af denne spilmotor og vil her i denne artikel dele min erfaring med og mit indtryk af denne.
Jeg blev fra start af overrasket over hvor overskueligt dette program fremstår. Jeg begyndte straks at gøre brug af de indbyggede tutorials, som hjælper en med at sammensætte ens første spil. Disse tutorials indeholder desuden pakker med billeder, lydfiler, m.m. som man skal bruge, for at bygge et færdigt spil. Langt hen af vejen, oplevede jeg det som at åbne en kasse LEGO, hvorefter jeg ved hjælp af vejledningen kunne frembringe det færdige resultat.
Efter at have fulgt første tutorial, hvor man bygger et spil, hvor målet er at man skal klikke på en klovn som flyver forvirret rundt i et rum, gik jeg igang med at følge endnu en tutorial, som guider en igennem udviklingen af en simpel SHMUP.

Her bliver hitboxen på spillerens fly justeret til.
Jeg blev positivt overrasket da jeg så, at der lå en SHMUP-guide. SHMUPs har længe fascineret mig og en af mine store ønsker da jeg for begyndte at tænke på hvor fedt det kunne være at kreere sit eget spil, var netop at udvikle mit eget SHMUP i bedste Raptor stil.
Efter at havde brugt en del timer på at følge denne guide til ende, begyndte jeg at lege med forskellige settings og tweake disse på en måde, som ændre gameplayed så denne bliver optimeret ift. hvad der tiltaler mig ved en SHMUPS. Dette omhandler fx hastigheden på spilleres fly, rate of fire, antallet af fjender og forskellige hastigheder på disse, samt hvor stor en del af spillerens fly som agerer hitbox.

Spillet bliver testet.
Tutorialen hjælp mig med at opstille rammerne for et grundlæggende SHMUP spil, hvorefter jeg selvstændigt kunne give mig til at ændre på diverse ting, samt tilføje nye. Alt dette uden at jeg som skaberen af spillet, skal kunne forstå at programmere i rå kode. I stedet gør GameMaker-Studio brug af en grafisk tilgang, som betyder at man som spiludvikler kan flytte rundt på diverse ikoner, samt definere hvordan diverse aspekter af spillet skal opføre sig, ved at indtaste værdier på disse.
Igennem tutorialen får man lov at gøre brug af forskellige billed- og lydfiler, som er en del af pakken. Dette betyder at ting som spillerens og modstandernes fly, baggrunden, musikken, m.m. er lavet af andre, hvilket betyder at jeg som n00b-spiludvikler nu står tilbage med et spil som formentlig er blevet bygget mange tusinde gange før, af andre n00b-spiludviklere, som gerne vil lege med GameMaker-Studio og har fulgt samme guide. Jeg ville derfor ændre dette til "mit eget spil", ved slavisk at frembringe mine egne billeder og animationer. Til dette formål skulle jeg bruge et billedbehandlingsprogram, hvor jeg kunne arbejde med .PNG filer. Her fandt jeg gratisprogrammet Paint.NET, som må siges at løfte opgaven ganske flot.

Fjendefly som jeg selv har tegnet. Flammerne virker levende, eftersom de bliver vist efter hinanden som en animation.

Jeg har indtil videre brugt Paint.NET til at tegne egne fly til både spilleren og fjenden. Også her gør GameMaker-Studio det ganske nemt at lave animationer, ved at man kan lave flere billeder i samme .PNG billede, hvorefter disse bliver afviklet som en animation der kører i loop.

Raptor-Genren!
Som det ser ud i skrivende stund, oplever jeg at GameMaker-Studio på fornem vis formår at holde mig i hånden med diverse tutorials, samt sørge for at fylde læring ind i hovedet på mig ved at udfordre mig og tvinge mig til selv at søge den fornødne viden fra tidligere processer.

Altid rart med referencer \[T]/
Selvom jeg kun lige er startet op, glæder jeg mig allerede til at bruge mere tid i selskab med både GameMaker-Studio og Paint.NET. Det er både hyggeligt at tegne pixelgrafik, men endnu mere hyggeligt at se disse bliver animeret og flyde hen over skærmen.
Skulle der sidde andre derude som har lyst til at forsøge sig med egen spiludvikling - uden at have kendskab til rå programmeringssprog, kan jeg klart anbefale disse værktøjer!

fredag den 19. august 2016

PSTV update (FW: 3.35 -> 3.60) & homebrew (AntiBlacklist)


Tilbage i april måned, legede jeg med Whitelist hacket, på en af mine PSTV maskiner. Dengang blev dette installeret via email, dog er der sket en revolutionerende udvikling i slut juli. Via hjemmesiden HENkaku, er det blevet muligt at installere software på sin PSTV (og Vita), som gør det muligt, at tilgå mapperne på selve systemet via FTP, hvorefter man kan kopiere og installere homebrew software på maskinen.

Da jeg første gang legede med HENkaku, legede jeg med Whitelister (1.1), som åbner op for en lang række spil, som normalt er blevet blacklistet, via den officielle software. Grunden til, at disse spil er blacklistet, er fordi at spillene - i større eller mindre grad - gør brug af specielle Vita funktioner, såsom mikrofon, gyroscope, touchscreen, m.m. Nogle af disse spil, kan dog godt afvikles med tilfredsstillende resultat på en PSTV, hvis man blot undgår at bruge disse features, eller accepterer at bruge lappeløsninger, så som fx den emulerede touchscreen.

Eftersom jeg godt kan lide at slukke helt ned for de systemer jeg ikke bruger, resulterede det i, at jeg skulle installere hele molevitten igen, hver gang jeg startede systemet, inden jeg igen kunne afvikle et blacklistet spil. Jeg valgte derfor at lægge det på hylden og fik ikke rodet mere med det. Ikke længe efter, smed Sony en ny update på gaden, nemlig firmware version 3.61. Formålet med denne firmware opdatering, har primært været, at lukke for hullet, som HENkaku gør brug af. Ønsker man derfor at installere homebrew software på sin Vita / PSTV, bør man undgå at opdatere den til seneste firmware!


I forbindelse med, at jeg lige har anskaffet en PSTV mere, ville jeg forsøge at lege med et alternativ til Whitelister, nemlig AntiBlacklist. I den forbindelse startede jeg med at kontrollere maskinens firmware, som viste sig at være version 3.35. Jeg smed et 4GB hukommelseskort i PSTV´en, eftersom det er et krav for overhovedet at kunne arbejde med HENkaku, og åbnede derefter webbrowseren på maskinen. Her navigerede jeg hen til siden henkaku.xyz med henblik på at installere HENkaku.



Da jeg klikkede på "Install", fik jeg en fejlmeddelelse vedrørende, at min aktuelle firmware (version 3.35), ikke var kompatibel med HENkaku. Næste step var derfor at opdatere firmwaren til version 3.60, eftersom jeg vidste at den var kompatibel. Da maskinen automatisk vil opdatere til seneste firmware (version 3.61), hvis jeg blot opdatere automatisk, blev jeg nødt til at finde og installere 3.60 firmwaren manuelt. Den kunne jeg dog heldigvis finde via Softpedia, hvorefter jeg gjorde brug af Sonys egen guide, til at installere denne update via en USB key.

Proceduren viste sig, at være forholdsvis simpel. Man skal bruge en USB key med minimum 150MB plads, hvorefter man laver en mappe på denne med navnet "PSVITA". Inde i denne mappe, laver man en ny mappe ved navn "UPDATE". Når man har downloadet 3.60 firmwaren (PSVUPDAT.PUP), placerer man denne fil i UPDATE mappen. Det resulterer i, at man har en USB nøgle, med følgende struktur:

\\PSVITA\UPDATE\PSVUPDAT.PUP

Med USB keyen klar, kunne jeg nu lukke PSTV systemet ned (slukke det helt). Derefter holdte jeg power knappen inde i 7-8 sekunder, hvilket fåk PSTV´en til at boote op i fejlsikret tilstand. Her startede jeg med at tilslutte min controller, via USB kablet, så jeg kunne navigere rundt i menuerne. Her klikkede jeg først på "5. Opdater systemsoftware", hvorefter jeg klikkede "Opdater fra USB-lagerenhed".



PSTV´en bad mig om, at frakoble controlleren, samt indsætte USB keyen. Da denne blev tilsluttet, begyndte systemet automatisk at kopiere opdateringen over på maskinen. Efterfølgende tilsluttede jeg igen controlleren, hvorefter jeg installerede selve opdateringen på maskinen.





Efter at firmwaren nu var opdateret til version 3.60, kunne jeg via webbrowseren på PSTV´en, igen besøge siden henkaku.xyz, hvorfra jeg kunne installere HENkaku.





Med HENkaku installeret via hjemmesiden, var det i hovedmenuen på PSTV systemet nu dukket en ny boble op, ved navn "molecularShell". Jeg startede denne op og trykke "SELECT" på min controller. Dette aktiverer en FTP server på PSTV´en, som jeg kan få adgang til, via min PC (jeg bruger  programmet FileZilla). Når jeg trykker på "SELECT", fortæller PSTV´en ligeledes hvilken IP og PORT serveren har, så jeg ved hvilke oplysninger jeg bør connecte til.



Med FTP forbindelse til PSTV´en, navigerer jeg til mappen "ux0:" på PSTV systemet, hvortil jeg kopierede filen "AntiBlacklist.vpk". Efterfølgende tog jeg igen controlleren i hånden, lukkede ned for FTP serveren og fandt den nye fil, som jeg nu kunne installere. Dette resulterede i, at jeg i hovedmenuen på min PSTV nu havde fået en ny boble ved navn "AntiBlacklist". Jeg kørte nu programmet, hvortil jeg valgte "Version 2 patches".




Jeg har ikke det større overblik over den konkrete forskel på Version 1 og Version 2 patches, dog virker AntiBlacklist til, at kunne ændre på disse parametre, både frem og tilbage.



Med AntiBlacklist installeret, var det nu tid til at forsøge med nogle blacklistede spil. Jeg prøvede med Uncharted: Golden Abyss, Dungeon Hunter: Alliance og Rayman: Legends. Samtlige spil startede op, uden problemer!




Herfra prøvede jeg at slukke helt ned for PSTV systemet, hvorefter jeg startede det op, for at se om AntiBlacklist indstillingerne fortsat var gemte, eller om jeg skulle igennem dele af installationsprocessen igen. I modsætning til Whitelister som jeg legede med for 3 uger siden, formår AntiBlacklist at gemme hacket! Yay! De (oprindelig) blacklistede spil, startede fortsat fint op, uden at jeg behøvede at afvikle hverken HENkaku eller AntiBlacklist igen!


Afslutningsvis, så jeg at der på samme side, hvorfra jeg hentede AntiBlacklist, var en Vita Quake port. Denne blev jeg selvfølgelig nødt til at teste, og jeg må sige at det umiddelbart ser ud til at køre ganske lækkert!

Hvis man vælger at slukke helt ned for PSTV systemet, skal man fortsat igennem HENkaku installationen, for at gøre brug af dette. Dette er dog gjort nemt, ved at der er mulighed for installation, via molecularShell boblen i hovedmenuen. Min konklusion p.t. er derfor, at det åbner op for gode muligheder for diverse homebrews, hvis blot man sørger for at holde firmwaren til version 3.60!