#1 Yoshi's Woolly World (WU)
Nuttet 2,5D platformer, som spiller glimrende i coop. Jeg gennemførte denne hyggelige titel i selskab med min 9 årige datter, hvilket var en vidunderlig oplevelse fra start til slut. Spillets sværhedsgrad er tilpas, så de fleste kan være med. Helt klart et spil som kan anbefales at nørde med ens unger!
#2 The Last of Us: Part II (PS4Pro)
Ganske godt spil som leverer en solid historie og en fantastisk teknisk præsentation. Spillets historie er er en smagssag, dog kører den hovedsageligt på hævn og manglende perspektivering.
#3 Sniper: Ghost Warrior: Contracts (PS4Pro)
Udmærket sniper spil, der dog på ingen måder bemærker sig specielt. Fremstår umiddelbart som det svageste i serien, på grund af leveldesignet, hvilket er delt op i 5 mindre open worlds, hvor der i hver af disse skal løses en række opgaver. Spillet er hurtigt overstået.
#4 Control (PS4Pro)
På alle måder et fantastisk spil. Lækker historie, fedt gameplay og vilde bosskampe.
#5 Toby: The Secret Mine (NS)
Den grafiske stil stjæler med arme og ben fra spillet Limbo, dog formår Toby: The Secret Mine aldrig at være mere end middelmådig, på samtlige områder. På nogle punkter fremstår spillet unfair på grund af fælder og lignende som ikke kan ses og derved ikke reageres på. På andre områder mangler den fysikbaserede tilgang finpudsning, hvorved spiller fremstår for komplekst ift. egen formåen.
#6 Borderlands 2 (PS4Pro)
FPS RPG med en masse loot og vild humor. Glimrende spil som er utrolig underholdende at spille i coop!
#7 Little Nightmares II (NS)
Dyster puzzleplatformer som tilbyder en solid historie og spændende områder at navigere rundt i. Spillet afvikles i 2,5D, hvilket til tider skaber problemer ift. at vurdere dybden i billedet. Dette resulterer fra tid til anden i frustrerende øjeblikke, som kan virke unfair. Derudover er der tale om et solidt spil som klart er oplevelsen værd.
#8 Into the Dead 2 (NS)
Ganske underholdende onrail FPS, hvor man konstant løber fremad med ens hastighed, hvilket begrænser spilleren til at kunne styre en smule til siderne. Målet er at løbe en vis distance uden at dræbt af zombier. Spillet fremstår tilpas simpelt og nemt at gå til. Dog findes der ligeledes XP system, challenges, nye våben, upgrades til disse, hjælpere, m.m., som giver spillet en tilpas dybde. Helt klart et spil som kan anbefales at spille sammen med en god ven, hvor man så kan skiftes til at spille en bane, samt håne den anden når vedkommende ikke klarer det :D
#9 Chronos: Before the Ashes (NS)
Herligt spil som minder om en blanding af Dark Souls og Zelda. Spillet introducerer en spændende mekanik, hvilket gør at man som spiller bliver 1 år ældre for hver gang man dør. I praksis betyder det at man i starten har øget styrke, hvorimod dette efterhånden som man bliver ældre, udskiftes med visdom. Jeg gennemførte spillet på Switch, hvilket åbner op for frustrationer fra tid til anden, omhandlende slowdowns i frameraten og inputlag. Dette kombineret med at der fortsat ikke findes en patch til spillet, gør at jeg vil anbefale andre at spille det på en anden platform (hvis disse dog er opdateret). Er du til Zelda / Dark Souls, så nyd endelig denne 6-7 timers oplevelse!
#10 Neverout (NS)
Okay lille spil, hvor målet er at løse fysikbaserede puzzles i et rum, for at slippe ud og videre til det næste. De fleste puzzles er ligetil, hvor flere af dem virker som lignede variationer af hinanden. Spillet byder på 20 intro levels og 4x12 levels efterfølgende. Spillet er underholdende nok, uden dog på nogen måde at virke videre interessant.
#11 Maquette (PS5)
Udmærket og innovativ puzzle oplevelse, som har sine øjeblikke.
#12 Dear Esther: Landmark Edition (PS5)
Fantastisk walking sim, som byder på en spændende historie fortalt via en vidunderlig fremragende teknisk præsentation.
#13 Q.U.B.E. 2 (NS)
Glimrende FPS puzzle oplevelse, som tydeligt henter inspiration fra Portal spillene. Uden tvivl en god oplevelse, hvis man er til den slags spil!
#14 The Vanishing of Ethan Carter (PS5)
Voldsomt grafisk flot spil med en ganske udmærket historie. Spillet fungerer som en walkingsim med point&click elementer.
#15 Hellpoint (NS)
Dark Souls møder Dead Space! Hellpoint er et glimrende spil på rigtig mange punkter. Det rammer en lækker stemning som man kender den fra Souls serien, den verden man bevæger sig i virker farlig og nådesløs. Ligeledes opfordrer spillet til at man lige undersøger lidt mere, for at nå næste Breach (Bonfire). Spillet er desuden proppet med en masse secrets, hvilket gør det endnu mere spændende at gå på opdagelse!
#16 Kholat (PS5)
Ganske godt walkingsim i en dyster setting, som byder på survival horror elementer. Spillet tager en spændende tilgang, hvor man som spiller skal navigere rund i et åbent landskab ved hjælp af kort, kompas og koordinater, uden at spillere selv kan ses på kortet som i mange andre spil.
#17 39 Days to Mars (NS)
Charmerende coop oplevelse som byder på underholdende fysikbaserede puzzles, skæve karaktere og en underholdende og sjov historie.
#18 Hellpoint (PS4Pro)
Anden gang i år at jeg gennemfører dette glimrende spil! Tilbage i april gennemførte jeg Hellpoint på Nintendo Switch, hvor spillet til tider blev begrænser af konsollens hardware. Efterfølgende købte jeg Signature Edition udgaven af spillet til PS4, for igen at nyde dette, med en forhåbentlig bedre teknisk oplevelse denne gang.
#19 A Way Out (X1s)
Fantastisk coop oplevelse, som byder på en spændende historie med varieret gameplay.
#20 Ministry of Broadcast (NS)
Charmerende puzzleplatformer, med en okay skæv historie, god humor og lækker pixelgrafik.
#21 Rime (PS5)
Hyggeligt 3rd person puzzleplatformer, som byder på en fin historie og smukke øjeblikke. Rime leder tankerne hen på spil som det fantastiske ICO og Journey.
#22 Sea of Solitude (NS)
Historiedrevet spil, som berører tunge emner som psykisk sygdom, angst, ensomhed, familiære problemer, mobning, m.m. Spillet fortolker disse emner i en dyster verden, som på en passende måde berører disse. Spillet kan anbefales, hvis man er til spil som fortolker tunge emner og følelser, så som fx Hellblade: Senua's Sacrifice og Among The Sleep.
#23 The Persistence (NS)
På mange måder en solid roguelite, der dog mister en del på grund af besværlig kontrol. Spillet udkom oprindelig til PSVR, hvortil denne Switch port muligvis lider under at VR kontrol er forsøgt konverteret til analogsticks. Det giver en masse frustrationer undervejs, hvilket er ærgerligt, da The Persistence ellers har en masse at byde på!
#25 Borderlands (NS)
Efter at havde gennemført Borderlands 2 og Borderlands 3 på PlayStation 4, fik jeg lyst til at se hvor serien startede. I den forbindelse fik jeg anskaffet spillet til Switch, hvilket må siges at klare opgaven ganske okay, på trods af at oplevelsen formentlig er en del bedre på PlayStation 4 eller Xbox One.
#26 Minecraft: Dungeons (NS)
Ganske hyggelig Hack & Slash Action RGP, som leder tankerne hen på en børnevenlig omgang Diablo. Spillet kan spilles i online multiplayer, samt local coop op. Det befinder sig i den simple ende ift. build muligheder, dog stadigvæk med en tilpas dybde til at fremstå interessant.
#27 Stories Untold (NS)
Spændende spil, som fortæller en fængende historie via 4 episoder, som i sidste ende bliver bundet sammen. Spillet gør brug af flere forskellige genre, dog med udgangspunkt i at være et tekstbaseret adventurespil. Helt klart en gennemspilning værd!
#29 My Memory of Us (NS)
Sød fortælling om 2 børn som flygter og gør oprør i krigstid. Historien tager tydelig inspiration fra jødeforfølgelsen under anden verdenskrig, hvor den tyske magt i stedet er udskiftet med robotter i bedste Wolfenstein stil. Spillet byder på simple puzzles fra start til slut og fungerer i 2D. Alle puzzles befinder sig i den lette ende, dog er der et enkelt som ikke giver meget mening, hvor jeg blev nødt til at google svaret.
#30 In Rays of the Light (PS5)
Okay walkingsim som byder på ganske få puzzles og en tynd historie. Spillet fremstår hele vejen igennem af svingende kvalitet, hvor det har sine gode og stemningsfyldte øjeblikke, hvorimod det andre gange fremstår direkte skrabet.
#31 Children of Morta (NS)
Ganske fantastisk action RPG / Rogue-lite, hvor man som spiller skal igennem en række dungeons som afsluttes med gode og varierede bosskampe. Spillet byder på 7 characters, som hver især stiger i level, efterhånden som man spiller dem og får XP. Som et spændende tiltag unlocker hver character perks, som fungerer på tværs af samtlige characters, efterhånden som de stiger i level. Dette betyder i praksis at det er en god idé at spille alle 7 characters, da man ellers går glip af en del perks.
#32 The Walking Dead: The Final Season (NS)
Umiddelbart det svageste spil i serien når det kommer til historien, dog har spillet - som strækker sig over 4 episoder - nogle gode kvaliteter undervejs. Har man før spillet Telltale spil, så ved man lige nøjagtig hvad man kan forvente.
#33 Agent A: A Puzzle in Disguise (NS)
Underholdende Point & Click puzzle adventure, som leder tankerne tilbage på de gode gamle start 90´ere, hvor denne spilgenre var dominerende.
#34 Nine Parchments (NS)
Fint action RPG som bygger på ekstremt flotte levels, der desværre fremstår alt for lineær. Spillet lægger op til multiplayer, hvor de forskellige heroes kan kombinere deres spells, dog kørte jeg det igennem i singleplayer, hvortil en stor del af magien formentlig går tabt.
#35 Void Bastards (NS)
Ganske underholdende spil, som leder mine tanker hen på en blanding af XIII og The Persistence. Void Bastards fungerer som en roguelite FPS, hvor målet er at flyve fra rumskib til rumskib, borde disse og høste en masse crafting materials, som kan bruges til at fremstille bedre våben, armor, gadgets og udstyr.
#36 Night Trap: 25th Anniversary Edition (NS)
Sjov gammel klassiker som oprindelig udkom på Sega CD. Spillet er sammensat af en række FMV sekvenser, hvor man som spiller skal skifte imellem 8 kamaraer og udløse fælder på de rigtige tidspunkter. Spiller har fået en del omtale igennem årene og er derfor sjovt at gennemføre - bare for at gøre det. Som sådan har spillet ganske få kvaliteter og minder mest af alt om en ringe B film.
#37 Liberated (NS)
Spændende historiedrevet sidescroller, med simpel og ensformig combat krydret med få quick time events. Historien bliver fortalt i bedste tegneseriestil og består af i alt 4 kapitler / tegneserier. Historien er relevant og belyser emner som overvågning af samfundet, sociale medier, fake news, m.m.
#38 Candleman (NS)
Sødt 3D platformsspil, hvor man styrer et lille stearinlys, som gerne vil blive et fyrtårn. Spillet byder på enkelte og simple puzzle, uden på noget tidspunkt at fremstå udfordrende. Den store mekanik i Canleman omhandler at banerne er yderst mørke, hvortil man som spiller kan vælge at tænde op i lyset, hvilket dog betyder at man brænder ud jo mere man lyser. Jeg oplevede på intet tidspunkt at brænde ud, hvortil spillet på alle måder fremstår som en underholdende tur igennem et sød - men ligegyldig - historie, afviklet via ikke udfordrende gameplay.
#39 Door Kickers: Action Squad (NS)
Igennem smuk pixelart, spiller dette hyggelige 2D platform / skydespil. Spillet minder på nogle områder om spillet Elevator Action: Returns i den grafiske stil. Spillet byder på en lang række levels, hvor man som en flere SWAT-helte skal åbne døre, skyde og anholde fjender, desarmere bomber, samt befri gidsler. Dette medfører XP, som man kan bruge på at upgradere forskellige perks, hvor nogle gælder på tværs af alle heltene, hvortil andre opgraderer den enkelte helt i dennes spillestil. Spillet er underholdene i mindre sessions, dog opleves det hurtigt trivielt, hvis man spiller det flere timer i streg.
#40 Zombieland: Double Tap - Road Trip (NS)
Middelmådig twinstick shooter. Spillet fungerer udmærket, dog byder det på ingen måde på noget specielt interessant.
#41 Blasphemous (NS)
Fantastisk 2D metroidvania spil, som leverer fantastiske bosskampe, hvor sværhedsgraden minder mig om bosserne fra Dark Souls. Spillet holder dig ikke i hånden og byder på en masse secrets m.m., hvis man ønsker at udforske diverse afkroge. Upgrade- og perksystemet virker tilpas afbalanceret, så det gør en god forskel uden at virke overpowered. Undervejs oplevede jeg mindre udfordringer, hvor controlleren fra tid til anden ikke reagerede på inputs, hvortil jeg skulle forlade den aktuelle skærm og gå ind igen, før controlls igen fungerede. Dette skete en håndfuld gange i de i alt 17 timer det tog mig at gennemføre spillet. Alt i alt en helt fantastisk oplevelse!
#42 Broforce (NS)
Action er konstant skruet op på MAX level i denne glimrende 2D run&gun titel. Undervejs i spillet unlockes en lang række kendte actionhelte, hvor de dog har fået navnet ændret en smule :D Spillet er fantastisk, specielt i couch coop, og understøtter op til 4 spillere. Den sværeste del ved coop er, at alle levels kan smadres, hvortil man hurtigt kan underminere hvad man går på, hvis blot man holder aftrækkeren inde :D
#43 Sagebrush (NS)
Spændende walkingsim, hvor man som spiller vandrer rundt og undersøger hvad der er sket ifm. en religiøs cult som har begået masse selvmord. Spillet er ikke specielt langt og kan gennemføres på et par timer, hvilket passer fint til det gameplay som spillet tilbyder.
#44 Ori and the Blind Forest (NS)
Ganske udfordrende platformer, som bygger på et Metroidvania leveldesign. Historien taler til følelserne og den grafiske præsentation er smuk. Kampene bliver dog hurtigt kedelige og fremstår ofte som fyld i forhold til de glimrende platforming sekvenser.
#45 Black The Fall (NS)
Okay 2.5D puzzleplatformer, som på mange måder henter inspiration fra det glimrende spil Inside. Puzzles undervejs er af svingende kvalitet, hvortil spillet til tider virker langtrukket og ligegyldig.
#46 Diablo II: Resurrected (PS4Pro)
Dagen efter at spillet udkom var jeg igennem Normal-sværhedsgraden. Jeg ville dog vente med at poste et billede, til jeg havde gennemført det på Hell.
#47 Gris (NS)
Gris kan nok bedst beskrives som en smuk æstetisk oplevelse. Spillet fungerer som en puzzle platformer, uden nogensinde at blive videre udfordrende. Det er tydeligt at det hele tiden er det kunstneriske udtryk som prioriteres, hvortil selve gameplayed hurtigt fremstår enkelt. Gris kan klart anbefales, som en smuk afslappende oplevelse.
#48 Carrion (NS)
Underholdene metroidvania spil, hvor man styrer et tentakelmonster som forsøger at stikke af fra militært underjordisk forskningssted. Undervejs i processen byder spillet på forskellige mindre puzzles og upgrades i bedste metroidvania stil, hvilket åbner op for nye ruter og områder. Spillet er helt klart en gennemspilning værd!
#49 Foreclosed (NS)
3rd person cyperpunk shooter, med simple og ensformige puzzles, ringe combat mechanics som byder på en hel del invisible walls, underlig hit detections, m.m. Spillet har få RPG elementer og fremstår overordnet set som en rodet oplevelse af en spiltitel som forsøger at inddrage for mange genre. Spillet bliver til tider frustrerende, når disse tekniske skavanker kombineres med for lange afstande imellem savepoints. Når alt kommer til alt, er Foreclosed en forholdsvis ringe oplevelse, hvor få højdepunkter i bedste fald strækker sig til det middelmådige.
#50 Kona (NS)
Ganske god og spændende walkingsim, som virker som en god blanding af Firewatch og Kholat. I Kona bevæger man sig rundt i en lille by som detektiv og forsøger at gennemskue hvad der er sket. Alt i alt en ganske god oplevelse som kan anbefales.
#51 Far: Lone Sails (NS)
Flot kunstnerisk spil, som rammer en afslappet stemning. Grafisk er spillet smukt og tiltalende. Jeg oplever dog at spillet læner sig for meget op af de rolige tilgang, hvortil det hurtigt fremstår ensformigt og uinteressant, samt som om at alt konstant går i slowmotion.
#52 Paradise Lost (NS)
Udmærket walking sim, som byder på en fin historie om en dreng som bevæger sig rundt i en stor underjordisk bunker, i en fiktiv tid hvor nazisterne havde kontrol i længere tid.
#53 Golf Club Wasteland (NS)
Hyggeligt 2D golf spil, med en tilpas speciel historie. Jorden er gået under, hvortil de mest velstående mennesker nåede at flytte til Mars inden det gik galt. Herfra er det så muligt for de rigeste, at rejse tilbage til jorden og spille golf i det postapokalyptisk landskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar