Taler vi videosignaler på retro konsoller, er et composite signal ofte noget man forsøger at lægge bag sig ved fx at opgradere til et RGB signal. Når det kommer til den gode gamle Famicom er sagen dog en anden, eftersom den som udgangspunkt kun tilbyder et RF signal, hvilket er langt nede af rangstien, i forhold til et billede som man kan holde ud at kigge på.
Et RGB signal er ofte at foretrække når det omhandler analoge videosignaler, eftersom det tilbyder et skarpt og flot billede. Grunden til dette er at et RGB videosignal opdeles i de 3 grundfarver (Rød, Grøn, Blå) som genereres og sendes separat i hver deres forbindelse fra konsollen til TV´et, samtidig med at lyden ligeledes sendes for sig. I modsætning til det glimrende RGB signal har vi så RF signalet, som er en blanding af alt audio/video i en og samme forbindelse.
Et RGB signal er ofte at foretrække når det omhandler analoge videosignaler, eftersom det tilbyder et skarpt og flot billede. Grunden til dette er at et RGB videosignal opdeles i de 3 grundfarver (Rød, Grøn, Blå) som genereres og sendes separat i hver deres forbindelse fra konsollen til TV´et, samtidig med at lyden ligeledes sendes for sig. I modsætning til det glimrende RGB signal har vi så RF signalet, som er en blanding af alt audio/video i en og samme forbindelse.
Famicom konsollen - eller Family Computer som er det fulde navn - stammer tilbage fra 1983, hvor den udkom i Japan. Det var først et par år senere vi så til maskinen i Europa, hvor konsollen dog havde gennemgået en større makeover på de fleste fronter. Herhjemme kender vi den som NES´en, eller Nintendo Entertainment System og den ligner ved første øjekast på ingen måde Famicom konsollen. Der er en del forskelle / ændringer Famicom og NES´en imellem, dog fortjener denne del sin helt egen artikel. Det som er værd at vide, er at der som udgangspunkt er tale om samme system (CPU, PPU), hvilket også betyder at spillene fra den ene maskine som udgangspunkt kan afvikles på den anden og vice versa (med en 60/72 pin adapter).
I forhold til at ville udføre et composite mod på sin Famicom, er det dog værd at nævne, at en NES´en som standart er designet og produceret med composite output. Så med mindre at man synes at det er sjovt at lodde i en gammel japansk Famicom, bør man overveje at anskaffe en NES, eller en af de nyere NES / Famicom kompatible konsoller, som tilbyder RGB/HDMI. Der findes også andre Famicom modeller (AV Famicom, Twin Famicom) med et nogenlunde fornuftigt billede, dog er det igen et emne til en anden god gang.
Skulle man være tilpas ligeglad med video- og lydkvaliteten og sidde tilbage og tænke: "Jeg bruger bare RF løsningen, den er fin nok til mig.", så kan det godt ende med at blive en besværlig affære. RF signalet på en Famicom befinder sig på frekvens som er højere oppe end hvad mange ældre TV som vi kender herhjemme kan håndtere. Det er muligt at justere frekvensen på en Famicom ved at dreje på et potmeter inden i RF delen af kredsløbet, dog har jeg ikke selv leget med denne løsning.
Den skarpe læser sidder måske og tænker: "Hvis et RGB signal er bedre end composite, hvorfor så ikke bare opgradere til RGB med det samme?" Det er en glimrende tanke, som giver god mening. Grunden til at vælge composite over RGB i en Famicom, er kort og godt at det er en markant billigere / nemmere løsning. PPU´en i en Famicom tilbyder som standart ikke et RGB output, hvilket betyder at denne funktion skal tilføjes ved hjælp af et ekstra PCB. Denne løsning er både dyrere og mere omfattende, hvorved composite løsningen kan ses som udmærket mellemvej ift. hvad man får for pengene. Ønsker man at gå all-ind og vælge en RGB løsning, så kik evt. nærmere på NESRGB.
Nok udenomsnak! For at modde en Famicom med composite, kræver det en håndfuld komponenter. Disse kan variere i både værdier, mærker og serienumre, alt efter hvilken guide / diagram man benytter. Hvis man derfor ikke ligger inde med nøjagtig de samme komponenter som jeg har brugt i mit Famicom mod, er der gode muligheder for at anvende andre komponenter, som ligeledes kan klare opgaven. Her kan man eventuelt anvende denne side til at finde alternative komponenter.
I mit mod har jeg anvendt følgende komponenter:
- PNP Transistor (BC557)
- NPN Transistor (BC547)
- Diode (1N4002)
- 68 Ohm modstand
- 82 Ohm modstand
- 220 Ohm modstand
- 2200 Ohm modstand
- 2 stk. 220uF kondensatorer
- 2 stk. 1uF kondensatorer (disse ses ikke på diagrammet)
- Gul / hvid / rød RCA stik
- Diverse ledninger, krympeFlex, loddetin osv.
I forbindelse med at jeg selv udførte dette mod, tog jeg udgangspunkt i en guide som jeg fandt på CTRL-ALT-REES.com. Denne guide forklarere moddet på en fin og detaljeret måde og beskriver hele processen med billeder. Foruden dette bliver moddet i guiden udført på 2 Famicom versioner sideløbende, som gør brug af forskellige typer bundkort (HVC-CPU-07 og HVC-GPM-CPU-02). Ud over et par tastefejl hist og her, hvor der bliver byttet rundt på numrene på bundkortene, er guiden bundsolid og kan klart anbefales!
I stedet for at oversætte guiden til dansk, vil jeg hellere forsøge at forklare hvilke ændringer / tilføjelser jeg har gjort, samt forsøge at uddybe de punkter hvor jeg mener at guiden kan fremstå mangelfuld / uklar. Denne artikel bør derfor betragtes som et supplement til guiden fra CTRL-ALT-REES.
Først og fremmest har jeg valgt at udfærdige et nyt diagram, i håb om at gøre det mere detaljeret og overskueligt i forhold til det oprindelige diagram fra guiden. Af ændringer har jeg valgt at inkludere selve audio delen, RCA stik løsningen, diverse betegnelser på komponenter, samt pins / points på bundkortet som bliver anvendt. Ligeledes har jeg skrevet nogle alternative komponenter på, så man har lidt at vælge imellem. I den forbindelse er det værd at være opmærksom på at pinoutet på transistorene kan variere, hvilket betyder at de tre bens funktionerne (emitter, collector, base) på den ene transistor ikke nødvendigvis er de samme på en alternativ transistor fra en anden fabrikant. I mit mod gjorde jeg brug af andre transistorer end dem som bliver anvendt i guiden fra CTRL-ALT-REES, hvilket betød at billederne i guiden ikke kom til at stemme overens med måden hvorpå mine transistorer blev monteret. Vær derfor opmærksom på at følge diagrammet ift. placering af transistorer (jf. deres pinout), frem for at følge billederne i guiden.
Når komponenterne monteres, er det en god idé at være opmærksom på at placere dem så fladt som muligt. Dette skyldtes at Famicom konsollen har en eject knap, som fungerer ved at 2 kiler presser cartridget ud af konsollen, når denne anvendes. Disse 2 kiler er forbundet med et stykke plastik som kører frem og tilbage få millimeter over toppen af bundkortet, når eject knappen er i aktion. Hvis man derfor monterer komponenterne for højt, risikerer man at rive opstillingen fra hinanden, første gang eject knappen anvendes.
For at undgå at ødelægge ens egen mod, kan man derfor lige så godt placere komponenterne ordentligt fra starten af. Transistorene (og de andre komponenter) kan med fordel lægges ned, så eject funktionen kan køre uhindret henover bundkortet. Hvis blot man sørger for at komponenterne ikke rager op over de øvrige komponenter på bundkortet, burde det ikke give problemer.
Der er forskellige måder at lede der færdige composite signal fra Famicom konsollen til TV´et. I den oprindelige guide, har vedkommende valgt at hardwire et AV kabel direkte til konsollen. Denne løsning er jeg personlig ikke vild med, dog er det en smagssag. I virkeligheden er det underordnet hvilken løsning man går efter, så længe løsningen tilbyder en skærmet ledet forbindelse. Der findes en lang række stikmuligheder som både kan rumme video og audio delen, så i sidste ende er det op til den enkeltes præference.
Grunden til at jeg har valgt at anvende en en gul / hvid / rød RCA løsninger er først og fremmest at jeg ikke ønsker at hardwire et AV kabel til min Famicom, da jeg personligt finder løsningen billig at se på. Dernæst passede det med at RCA løsningen bliver brugt som standart på en lang række andre spillekonsoller, hvorved denne var oplagt da jeg så ikke behøvede at tænke på at udfærdige et specielt AV kabel til formålet, eftersom jeg blot kan anvende et standart RCA-kabel. Ud over dette passede det også med at jeg havde adskillige RCA -> SCART adapterer liggende, hvortil jeg blot kunne skille en ad, hvorfra jeg så kunne snuppe RCA delen.
Med beslutningen omkring en RCA løsning, valgte jeg at placere disse på højre side i nærheden af fronten. Denne placering passer perfekt ift. størrelsen på RCA-stikkene og tilbyder ligeledes at composite + audio forbindelserne fra moddet kan trækkes uhindret hen langs siden af bundkortet, uden at blive udsat for en masse unødig støj fra diverse andre kompontenter.
Efter at have rippet en RCA -> SCART adapter for RCA-delen, målte jeg diameter og afstand på de 3 stik, hvorefter jeg målte op og borede 3 passende huller. Herfra passede det med at jeg kunne skubbe RCA-stikkene på plads og fiksere disse med en klat sekundlim. Jeg valgte at beholde printpladen på RCA-stikkene, eftersom denne dels tilbyder stabilitet, samt gør det nemmere at lodde ledninger / komponenter fast.
I forhold til audio delen (lyden), er en Famicom designet til at outputte i mono, hvilket vil sige at al lyden kommer ud igennem én højtaler. Set i forhold til hvornår konsollen er fra og hvordan et TV typisk var designet i 80´erne, giver det god mening. Kigger vi på NES´en som er født med composite output, vil man se at der ved siden af det gule RCA-stik (composite video out) er et rødt RCA-stik (mono out). Det er samme mono-signal, som vi i dette mod trækker fra "audio pin A" på diagrammet (den lange gule ledning på billedet overfor).
Eftersom nyere TV som regel er designet med 2 højtalere med henblik på stereo, er det at foretrække at der kommer lyd ud af begge højtalere, når Famicom konsollen skal anvendes. For at kompensere for den rigtige stereo oplevelse, har jeg derfor valgt at tilslutte mono signalet til både højre og venstre højtaler (rød og hvid RCA-stik). På trods af at dette ikke medfører et rigtig stereo signal, gør det trods alt spiloplevelsen mere behagelig, da lyden fra spillet ikke kun kommer ud af den ene højtaler, men derimod begge.
I forhold til audio delen (lyden), er en Famicom designet til at outputte i mono, hvilket vil sige at al lyden kommer ud igennem én højtaler. Set i forhold til hvornår konsollen er fra og hvordan et TV typisk var designet i 80´erne, giver det god mening. Kigger vi på NES´en som er født med composite output, vil man se at der ved siden af det gule RCA-stik (composite video out) er et rødt RCA-stik (mono out). Det er samme mono-signal, som vi i dette mod trækker fra "audio pin A" på diagrammet (den lange gule ledning på billedet overfor).
Eftersom nyere TV som regel er designet med 2 højtalere med henblik på stereo, er det at foretrække at der kommer lyd ud af begge højtalere, når Famicom konsollen skal anvendes. For at kompensere for den rigtige stereo oplevelse, har jeg derfor valgt at tilslutte mono signalet til både højre og venstre højtaler (rød og hvid RCA-stik). På trods af at dette ikke medfører et rigtig stereo signal, gør det trods alt spiloplevelsen mere behagelig, da lyden fra spillet ikke kun kommer ud af den ene højtaler, men derimod begge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar