Bloodborne - From Software gør det igen!

For cirka 1 år siden tog jeg udfordringen op og gik i kamp med det første Dark Souls spil på PlayStation 3. Det blev hurtigt klart for mig, at From Software foruden Dark Souls, har frembragt ligenden spil før i tiden og nu gør det igen!

Efter at have gennemført Dark Souls 1 + 2, samt Demon´s Souls, har denne serie lagt sig på en solid førsteplads, i toppen af mine favoritspil OF ALL TIME! I onsdags gjorde From Software det så igen. Det smed et nyt spil på gaden, som i stor udstrækning minder om Souls spillene. From Software skaber igen magi, med deres nyeste udspil Bloodborne og jeg ved allerede nu, selvom jeg ikke har gennemført spillet, at jeg med hånden på hjertet betragter denne titel som værende det bedste PS4 spil dato!

Bloodborne Collector´s Edition - Ja tak!

Onsdag d. 25 marts 2015, var for mig en helt special dag. Denne dag blev Bloodborne udgivet her i Danmark, hvor jeg i den lokale spilbutik havde forudbestilt et eksemplar. I dagene op til, glædede jeg mig i et sådan omfang, at jeg begyndte at spille Dark Souls igennem igen, bare for at føle magien.

Dark Souls - Jeg havde brug for et fix!

From Software har alle dage været gode til at skabe spil, med massiv udfordring. I forhold til Bloodborne, er det helt tydeligt at se, hvordan der er brugt inspiration fra Dark Souls, som igen bygger videre på Demon´s Souls formlen, som henter inspiration i King´s Field og Shadow Tower spillene.

Shadow Tower - Den svære formel blev skabt tilbage i PS1 dagene.

Alle disse serier er udviklet af From Software, hvor den store fællesnævner omhandler, en massiv sværhedsgrad, som ganske ofte - og med sikkerhed - ender i en masse dødsfald. I den forbindelse toppede Demon´s Souls helt klart, eftersom dødsfald i stor grad hæmmede max HP, samt påvirkede "world tendency", så det blot blev sværere og sværere at komme tilbage, så snart man døde. Budskabet var hårdt og kontant. Man måtte lære det på den hårde og ubarmhjertige måde!

Der er dog en klar teknisk difference imellem King´s Field / Shadow Tower serierne, i forhold til Souls serien og Bloodborne. Først og fremmeste ses de to førstnævnte serier i første person, hvor Souls og Bloodborne ses i tredjeperson. Dernæst bevirker alderen (King´s Field + Shadow Tower serien forgår på PlayStation 1+2), at spillene er frustrerende at spille, p.g.a. utilstrækkelig teknisk side. Her er det hovedsagelig styrringen, som vækker opsigt, hvilket dog fungerer nogenlunde i Shadow Tower: Abyss.

King´s Field 2 og 4. Ligheden til Souls spillene er stor!

Grundprincipperne er dog de samme, hvilke også har fået lov at vinde indpas i Souls spillene og helt frem til Bloodborne. From Software har formået, at skabe den helt rette cocktail, hvor spillene er møghamrende svære - men også fair (med få undtagelser). Når man derfor gang på gang dør, kan man altid takke sig selv for det!

Souls serien - Det ypperste inden for Action RPG genren!

Dette aspekt er både yderst frustrerende imens det står på, men også afbalanceret i en sådan grad, at man bliver ved. Det bliver helt tydelig for en som spiller, at man bliver bedre og bedre. Som eksempel kan jeg nævne bossen "Quelaag" i Dark Souls. Da jeg første gang gennemførte spillet, hang jeg fast ved denne boss i 3-4 dage og der skulle utallige forsøg til, før det omsider lykkedes mig at vinde over hende. Følelsen af glæde over denne sejr er ubeskrivelig! Da jeg i sidste uge spillede Dark Souls igen, klarede jeg Quelaag i andet forsøg. Dette fortæller lidt om, at man som siden går bliver god til kampsystemet, samt lærer at mestre dette. Kampsystemet er i grunden forholdsvis simpelt, dog uhyggeligt svært at mestre.

Chaos witch Quelaag (Dark Souls)

"Ærefrygt" beskriver meget godt min tilgang til Soul´s spillene - og nu Bloodborne. Når jeg tænder op for Bloodborne ved jeg på forhånd, at jeg kommer til at dø mange gange, miste en masse "blood echoes" (bruges som valuta / XP - svarer til souls) og opleve frustrerende øjeblikke. Det som dog får mig til at blive ved med at prøve, er den følelse det giver, når man endelig - efter utallige forsøg - formår at overvinde en boss. Det er den vildeste lykkefølelse, når man endelig formår at klare en boss, samt unlocke det næste waypoint (Lamps i Bloodborne, Bonfire i Souls). Aldrig i mig liv, har jeg oplevet bosskampe, som giver så massiv hjertebanken og svedige hænder - en ærefrygt som nærmest formår at stunlocke mig IRL.

I Bloodborne, er den tekniske formel meget identisk med Souls spillene. "Hunters Dream" svarer til Nexus fra Demon´s Souls, "bonfires" hedder nu "lamps", "souls" hedder "blood echoes", "humanity" svarer til "insight", osv. Våben og armor minder ligeledes om det man ser Souls spillene, når det kommer til requirements, scaling, sets, upgrades m.m. Styringen, lock-on systemet og generelt den tekniske del af gameplayed, lænder sig massivt op af Souls spillene. Det manglende skjold, skaber dog den massive difference.

Den store forskel skal nemlig findes i kampsystemer, som denne gang fokuserer på et offensivt gameplay. I Souls kan man finde skjolde med høj damage reduction / poise, som man kan forsvare sig bagved, indtil fjenden er færdig med at levere en combo, hvorefter man angriber. I Bloodborne betyder bevægelse en central rolle, eftersom man ikke har noget at gemme sig bagved. Eneste mulighed er at dodge, eller riposte, hvorefter man igen skal angribe.

Ligeledes bliver denne offensive mekanik understøttet af muligheden for at genvinde tabt HP. Hvis man tager skade, mister man liv, dog med det twist, at man i en kort periode efterfølgende, kan genvinde det tabte liv, ved at dele skade ud.

Når det kommer til kompleks leveldesign, så tilbyder Bloodborne noget i stil med det man så, i det første Dark Souls spil, dog med den foreskel at det middelalder-prægede tema, er skifte ud med en mere victorianskpræget verden. Der kan løbende åbnes op for et hav af shortcuts, hvilket giver en god og sammenhængende oplevelse, af den verden som man befinder sig i. Her er der simpelthen tale om noget af det bedste og mest gennemtænkte leveldesign, jeg længe har set i computerspil!

Til sidst skal multiplayerdelen også nævnes. Princippet er det samme som i Souls spillene, dog er "summon signs" i stedet udskiftet med "bells". Forholdsvis tidligt i Bloodborne, får man en klokke (Beckoning Bell), hvilken man kan anvende til at åbne sit game op for andre. Det koster 1 insight point at bruge denne klokke. Herfra vil andre spillere så kunne joine ens spil, hvis disse ringer med en anden klokke (Small Resonant Bell). Når disse 2 klokkering bliver matchet, opstår der co-op PVE. Dette er en glimrende måde, hvis man fx har problemer med at klare en boss. Bosskampe bliver dog yderst nemme, så snart man er 2+ spillere, eftersom det giver den ene spiller mulighed for at heale, samt backstabbe bossen, så snart fokus bliver rettet imod den anden spiller.

Som man næsten kan forvente af From Software, er der dog også en hage ved denne multiplayer del. Når man derfor ringer på klokken for at invitere andre spillere til at hjælpe en, åbner man også op for muligheden for at blive invaded af en PVP spiller. Som PVP spiller, har man her en tredje klokke (Sinister Resonant Bell), hvilket gør det muligt at invade andre spillere, som "åbner deres game" ved at ringe med Beckoning Bell.

Æstetik på højt plan, når det kommer til multiplayer!

Ønsker man at spille sammen med en ven, er det muligt at matche passwords. Ved at begge spillere tilføje det samme password under network settings, matcher spillet disse op, når den ene ringer med Beckoning Bell og den anden med Small Resonant Bell. Generelt virker hele dette multiplayer system gennemtænkt og æstetisk vidunderligt. Det er nærmest en lille minigame i sig selv, at joine spil, frem for blot at trykke "join game" i en menu. Vidunderligt!

De som har spillet Souls spillene, ved at Souls spil bevirker at man bliver yderst kræsen og kritisk, i forhold til andre computerspil. Med Bloodborne har From Software igen bevist, at de mestre genren til fulde!

Afslutningsvis har jeg klippet en video sammen, som viser lidt gameplay fra Bloodborne. her fortæller jeg også om mit førstehåndsindtryk, samt ændringer i forhold til Souls spillene.

Har du endnu ikke stiftet bekendskab med Souls spillene, eller Bloodborne, så kan jeg kun anbefale at gøre dette. Der er en stejl indlæringskurve, men når du har knækket kampsystemet, og forstået dets principper, vil disse spil med stor sandsynlighed skyde sig til tops på din spil top 10! Snyd ikke dig selv for disse oplevelser!