Som nogle måske ved, rangerer From Software´s Souls serien højt på min gaming favoritliste. Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Dark Souls (Xbox 360), for cirka 2 år siden, hvor det ikke fangede mig specielt, netop fordi det umiddelbart virkede så svært at komme i gang med. Jeg fik senere hen givet det et reelt forsøg, hvorefter det pludselig - efter en god håndfuld timers frustration - klikkede. Indlæringskurven er stejl, men da jeg først gennemskuede kampsystemet, blev det klart for mig, hvilken perle disse spil i grunden er.
|
Indrammet Dark Souls: Prepare to Die Edition plakat, samt postkort, fra PC udgivelsen. |
Efter at havde gennemspillet Dark Souls, fik jeg gennem spillet Demon´s Souls, som er startskuddet på hele serien. Dernæst fulgte Dark Souls II, og senere Bloodborne - som i bund og grund også kan betragtes som "en slags" Souls spil. I Bloodborne er gameplayet og den tekniske præsentation langt hen ad vejen det samme som i Souls spillene, dog med et modificeret kampsystem, som bevirker at spillet afvikles mere offensivt.
Lige så meget som jeg er gamer, er jeg også samler. Derfor har jeg igennem den seneste tid indkøbt mange spil som From Software har udviklet. Et godt eksempel herpå er Armored Core serien, hvilken jeg næsten har komplet efterhånden, selvom jeg egentlig ikke har brugt meget tid på at spille den. Det er lige netop her, hvor samler delen af mit ego tager over.
|
Den bedste hyldeplads, til de bedste spil! |
I forhold til "BloodSouls" spillene, har jeg kombineret de 2 sider af min hobby, nemlig gaming og samling. Dette har resulteret i, at disse glimrende spil, indgår som noget af det jeg personligt sætter mest pris på i hele min samling. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville rette et øget fokus imod, at samle (og spille) en masse af disse. Denne del af samlingen, har desuden fået en helt særlig plads i mit gameroom, nemlig en dedikeret hylde lige over TV´et :D
|
Samme spil, dog forskelligt cover. Ligeledes med individuelt trophy sæt. |
Indtil videre, består min samling af samtlige spil, dog ikke samtlige udgaver. Eftersom der findes flere forskellige udgivelser, alt efter hvor i verden den pågældende titel udkom, har jeg dog valgt at fokusere på at anskaffe de versioner, hvor forsiden differentiere sig fra hinanden. En ekstra bonus i forhold til det oprindelige Demon´s Souls, er at disse tilbyder individuelle trophy sæt, hvilket vil sige at man kan høste de samme trophies 2 gange, hvis man skulle gå op i den slags - hvilket jeg gør :D
|
PS3 / X360 versionen af Prepare to Die Edition, udkom - i modsætning til PC versionen - i standard cover, uden ekstra lir. |
Det første Dark Souls spil, har jeg som Limited Edition, både til X360 og PS3. Disse inkluderer soundtrack CD, "Behind the scenes" DVD, samt artbook. Eftersom selve spillet blot er det "normale" standard Dark Souls spil, pakket ind i en Limited Edition kasse, har jeg ikke tænkt mig, at anskaffe standard udgaven. Jeg har dog anskaffet "Prepare to Die" udgaven, som indeholder DLC udvidelsen "Artorias of the Abyss". Skulle jeg på et tidspunkt falde over den japanske udgave af spillet, som i stedet for "Dark Souls: Prepare to Die Edition" hedder "Dark Souls: Artorias of the Abyss Edition" til billige penge, kunne jeg godt finde på at anskaffe denne, pga title forskellen på coveret.
Jeg har ligeledes anskaffet PC versionen af "Prepare to Die", kun for at få fat i plakat, postkort og artbook. Selve spillet forærede jeg væk, da jeg ikke samler på PC spil (andet end få Bigbox titler).
|
Dark Souls II - Tilbageskridt ift. leveldesign, dog med større udvalg af gear, samt builds. |
Den næste titel i serien er Dark Souls II. Her har jeg anskaffet "Black Armour Edition" til både PS3 og Xbox 360. Jeg købte PS3 udgaven dengang det udkom, og anskaffede X360 udgaven brugt via Ebay. Som en positiv overraskelse, indeholdt denne brugte udgave en metal plade, som udkom eksklusivt til Dark Souls II preorders, som blev bestilt via Amazon. Disse metalplader findes med 4 forskellige grafiske illustrationer fra selve spillet, hvor hver af disse er udkommet i 2500 eksemplarer.
I 2015 udkom "Scholar of the First Sin" udgaven af Dark Souls II, som foruden en revurderet og modificeret udgave af spillet, ligeledes indeholder alle 3 DLC udvidelser. Vælger man at købe PlayStation 4 og Xbox One udgaven, er den tekniske del ligeledes blevet finpudset og opgraderet, så denne matcher de nyere konsollers ydeevne.
|
Bloodborne - Bygger videre på den solide Souls formel. |
Det seneste skud på stammen fra From Software, er det PlayStation 4 eksklusive spil Bloodborne. Selvom denne titel i sig selv ikke er en del af Souls serien, bygger den må rigtig mange punkter videre på grundprincipperne i denne, hvilket resulterer i en modificeret Souls oplevelse, hvor den store forskel omhandler et mere offensivt og fast paced gameplay ift. combat. Her valgte jeg, på release, at købe "Collector´s Edition" udgaven, som indeholder lidt ekstra fysiske lækkerier til samler delen af min hobby.
For et års tide siden, da jeg købte Dark Souls II, købte jeg ligeledes "Dark Souls II Collector´s Edition Guide". Det tyske firma
Future Press, som står bag produktionen af denne bog, imponerede mig meget, med dette mesterværk. De formår på en detaljeret måde, at beskrive og visuelt præsenterer alt lige fra samtlige items i spillet, til kortlægning af samtlige baner, samt strategier ift. bosskampe, fjender, quests m.m. Bogen indeholder kort og godt alt! Ikke nok med det, så bliver den præsenteret på en yderst lækker måde, hvor den fysisk fremstår i hardcover, men billeder og tekst opsat på en overskuelig måde, trykt på papir af høj kvalitet, i flot opløsning.
|
Familieudflugt til Esbjerg, hvor jeg byttede mig til Dark Souls bogen. |
I forbindelse med Bloodborne udgivelsen, forudbestilte jeg derfor også Bloodborne bogen, som igen er indbegrebet af høj kvalitet. Herfra vidste jeg med mig selv, at jeg blev nød til - før eller siden - at anskaffe en Future Press bog mere, nemlig den som omhandler det første Dark Souls spil.
Jeg blev en smule overrasket, da jeg første gang kiggede efter denne bog. Den var efterhånden nogle år gammel, og selvom den - dengang den udkom - var prissat til £15 fra ny, var den i mellemtiden stedet til cirka det 3-4 dobbelte, vel og mærke som brugt. Jeg forsøgte at henvende mig direkte til Future Press, dog kunne de ikke hjælpe mig videre, da de ikke lå inde med flere Dark Souls bøger. Jeg besluttede mig derfor til at afvente, og håbe på, at jeg på sigt kunne finde den billigt brugt.
|
Alle 3 BloodSouls bøger fra Future Press, inkl. bagside flyer. |
Der gik ikke lang tid, før jeg fik en henvendelse fra en gut i Esbjerg, som skrev at han lå inde med den pågældende bog, og gerne ville indgå en byttehandel med mig. Jeg tog familien med på en søndagsudflugt til Esbjerg, hvor jeg fik fat i den sidste bog (som egentlig er den første). Udover at jeg fik denne bog i en fordelagtig byttehandel, blev jeg yderligere positivt overrasket, da jeg så hvor flot stand bogen var i, selvom den var brugt. Den indeholdte sågar stadig den separate bagside flyer, som findes til disse bøger.Dette har nu resulteret i, at jeg har alle 3 bøger fra Future Press, ift. BloodSouls spillene!
Som det ser ud på nuværende tidspunkt, har jeg ikke travlt med at skulle anskaffe mere til BloodSouls samlingen. Der er dog stadig et par ting, som jeg gerne vil have fat i før eller siden. Dette inkluderer "Demon´s Souls Black Phantom Edition" som foruden lidt fysiske genstande også indeholder et rødt cover i stedet for det blå, samt "Dark Souls II: Scholar of the First Sin" til Xbox One, så jeg kan høste lidt ekstra achievements.
Skulle jeg ligeledes på et tidspunkt, støde ind i de helt store Collector´s Editions af nogle af spillene, kunne disse også være interessante, dog er der en tendens til at de fylder en masse :D