Efterhånden var hyldepladsen i det lille gameroom ved at være fyldt godt op med spil og gøgl, hvilken fik mig til at overveje hvordan jeg kunne optimere. I den forbindelse, fik jeg kigget rummet igennem for mulige steder, hvor jeg kunne finde plads til spil både nu, men også i fremtiden. Jeg fandt et par steder, hvor der ville være muligt at smide noget reolsystem ind, dog er rummet efterhånden så proppet, at jeg har valgt at bygge en reol selv. På den måde, slipper jeg for de dybe reoler jeg oftest støder på, som medfører en masse spildplads bagved spillene.
|
Det er altid vigtigt med en god øl, når der skal snedkereres :D |
|
Den ser faktisk rimelig høj ud :D |
Jeg kørte en tur i Silvan med min kære far, og købte mig en 16mm MDF plade i fuld størrelse (122cm x 244cm). I fællesskab med min gamle far, fik jeg skåret pladen op, og samlet mig en reol, som udnytter pladsen mellem sofaen og døren optimalt, og som næsten rager op til loftet. En skræddersyet reol, som formår at udnytte pladsen optimalt!
|
Placeret hvor den skal være. Nu skal den bare skrues fast til væggen. |
Reolen er 244cm høj, 50,2cm bred, og 15cm dyb. Den er opdelt i 10 rum, som hver kan indeholde 31 spil (DVD cover størrelse). 2 steder på reolen har jeg placeret et vinkelbeslag, som sikrer at reolen dels står i lod, og dels ikke vælter sammen, hvis min datter skulle finde på at skubbe til den -_-
Jeg har valgt, at jeg vil bruge reolen til at samle alle mine Xbox spil. Resultatet er derfor 3 generationer af flotte lysegrønne covers i forskellige nuancer, som pryder den fine sorte reol :)
|
Hele min Xbox samling, kan nu samles i én reol. |
Jeg nyder nu, at have lidt mere plads at gøre godt med :) Det er altid rart at have et par ekstra meters fri hyldeplads, så det er muligt at lave fornuftige start / stop skift, når samlingen skifter til en ny platform.
|
Pladsen skal udnyttes! :) |
Jeg har stadigvæk en halv MDF plade liggende, som formodentligt vil blive brugt på andre plads optimerede reolsystemer i fremtiden :)