Ligesom sidste år, betragter jeg et spil som værende gennemført, så snart hovedhistorien / kampagnen er afsluttet.
#1 Game of Thrones: Season 1 (X1)
Gennemført 1. januar 2016
Jeg fik spillet i julegave fra mit arbejde og vidste med det samme, at jeg kunne få konen med på dette spil. Spillet er udviklet af Telltales, som også står bag lignende spil, så som The Walking Dead og The wolf Among Us.
Gameplayet er her, som ved de andre Talltales-spil, en blanding af point & click og quick time events (QTE). Teknisk er der ikke så meget at sætte fingre på. Det hele glider fint frem med solid styring og smukt cel shaded grafik. Et minus er dog, at spillet ikke nødvendigvis tilbyder de svar / handlinger, som man egentlig ønsker at give, når dialogen først ruller.
Historien er ganske underholdende og supplerer TV serien ganske glimrende, hvor de rigtige skuespillere ligeledes har lagt stemme til figurerne.
Har man spillet andre Telltales spil, ved man hvad der er i vente. Interesserer man sig ligeledes for Game of Thrones universet, er dette et ganske glimrende - og afslappende - spil, som ligeledes åbner op for, at ikke-gamere kan introduceres for en controller!
#2 Fallout 4 (PS4)
Gennemført 1. januar 2016
Det er først indenfor det seneste halve års tid, at jeg har åbnet blikket op for Fallout spillene. Jeg var godt underholdt og begejstret for både Fallout 3 og Fallout: New Vegas i 2015 og så derfor frem til, at komme til at spille Fallout 4!
Til jul var jeg heldigvis så heldig, at modtage Fallout 4 i julegave (tak svigerfar!) og sidenhen haft svært ved at slippe controlleren igen.
Gameplayet er i store træk som man kender det fra 3´eren og NV, dog med små ændringer. Kortet føles denne gang som om det indeholder mere (på samme plads), samt at disse lokationer er mere spændende at udforske. Selve gunplayet har ligeledes fået en kærlig finpudsning, så dette nu føles mere brugbart og flydende, uden V.A.T.S. aktiveret.
Ligeledes byder spillet på en ny byggedel, hvor det er muligt at byge diverse anordninger, så som huse, generatorer, turrets m.m. Disse kan bygges og sammensættes ned i mindste detalje, hvilket også er muligt ift. crafting af våben, medicin m.m.
For mig at se, fremstår Fallout 4 som det mest gennemførte og finpudsede Fallout-spil til dato. Undervejs savnede jeg dog til tider nogle ekstra dialog valgmuligheder.
#3 Dragon Age II (X360)
Gennemført 30. januar 2016
For nogle år siden forsøgte jeg mig med Dragon Age: Origins, dog kom jeg hurtigt fra det igen. Nu fik jeg lyst til at forsøge mig med 2'eren i serien, som skulle trække serien hen i retning af det, som man kender fra Mass Effect spillene, både i forhold til dialog undervejs, men også måden hvorpå spillet betragtes visuelt.
Som sådan er Dragon Age II et ganske fint spil, med et okay kampsystem. Historien der omhandler forskellige grupperinger i en by, som hovedsagelig omfatter templars vs mages, virker mere eller mindre ligegyldig. Samtidig er persongalleriet lækkert nok til, at man ønsker at følge disse på deres rejse.
Teknisk fungerer spillet udmærket, dog bliver Dragon Age II desværre hurtigt en kedelig affære, eftersom 90% af alle quests og kampe foregår i byen. Ligeledes havde jeg håber på nogle flere kampe imod drager, eftersom titlen næsten opfordrer til dette.
Det er ikke et spil, jeg kommer til at bruge mere tid på.
#4 Skylanders: Trap Team (X1)
Gennemført 4. februar 2016
Skylanders tilbyder en fantastisk kombination af flere forskellige spil genre (platform, puzzle, shmup, tower defence, m.m.). Spillet bliver leveret i børnehøjde, dog med udfordring nok til, at voksne kan lege med og stadigvæk have det sjovt. Teknisk set er Skylanders: Trap Team solidt og det danske stemmeskuespil er intet mindre end fantastisk!
Trap Team byder på en ganske underholdende historie, fordelt på 18 kapitler. Sværhedsgraden er tilpas, så jeg hele vejen igennem har kunnet spille det med min datter på snart 5 år.
Alt i alt et genialt koncept, som bringer reelt legetøj og computerspil sammen, så der virkelig frembringes magi!
Skylanders kan helt klart anbefales, hvis man som forældre, ønsker at spille et underholdende og hæderligt computerspil med sit barn.
#5 Skylanders: Swap Force (X360)
Gennemført 11. februar 2016
Skylanders Swap Force er som man kender Skylanders. Hvor Skylanders: Trap Team har fokus på at fange skurke, hvorefter man kunne bruge disse i kamp, er det store omdrejningspunkt i Swap Force, muligheden for at kombinerer skylanders med 2 forskellige elementer.
Glimrende spil, som tilbyder alt det som man nu engang kan forvente af et Skylanders spil.
#6 The Cursed Crusade (X360)
Gennemført 27. februar 2016
The Cursed Crusade foregår omkring år 1200 e. Kr., hvor man indtager rollen som en korsridder som forsøger at finde sin far. Igennem hele spillet har man et sidekick med, som kommer med ganske underholdende bemærkninger, samt bidrager til en god dialog og humor.
Spillet afvikles i 3rd person og indeholder en masse kampe med sværd, økse, morgenstjerne, bue, m.m. Kampsystemer er okay underholdende, og byder på en hel række kombinationer af våben, eftersom man kan have et i hver hånd. Disse kombinationer, kan man så opgradere, hvilket låser op for diverse moves, når man kæmper med den pågældende våben kombination. Ydermere går våbene forholdsvis hurtigt i stykker, hvilket medfører at man konstant samler våben op fra de faldene modstandere.
Som twist på hele dette koncept, omhandler spillet at man er ramt at en forbandelse, som man dog også kan bruge til sin fordel. Man bliver konstant forfulgt af døden selv, men med den rette balance medfører dette "superkræfter". Denne del af spillet, bliver også skildret gennem historien, hvor man foruden at forsøge at finde sin far, ligeledes forsøger at forstå omstændighederne vedrørende denne forbandelse, samt hvordan man evt. kan slippe af med denne.
Spillet har på rigtig mange punkter fat i en yderst spændende koncept, dog bliver dette gang på gang modarbejdet af tekniske problemer. For det første formår lyden at slå sig selv fra, hver gang man slukker end for X360´eren og vil starte det op igen senere. Dette er dog hurtigt gjort via Options menuen, hvor lydstyrken blot står til 0.
Dernæst er der problemer ift. kameravinklen, som ofte resulterer i, at styringen ligeledes bliver underlig, hvilket så resulterer i at man dør. At der så ikke er noget checkpoint system i spillet, bevirker at man skal genspille hele kapitlet igen. Når man bliver tvunget til at genspille dette flere gange, takket være skidt styring og elendig kameraplacering, bliver man desværre træt af The cursed Crusade. Et glimrende spil, som bliver holdt tilbage af skidt teknisk design... Desværre!
#7 Skylanders: Giants (PS3)
Gennemført 27. februar 2016
Grundstammen i Giants, er som man kender det fra de andre Skylanders spil, dog sætter alderen sine tydelige spor. Det virker langt fra lige så finpudset, som hverken Swap Force og Trap Team, både hvad angår level designet, men også den danske voice acting. Ligeledes er det i Giants ikke muligt at hoppe, hvilket igen føles begrænset, når man kommer fra nyere Skylanders spil.
Alt i alt, er der dog tale om et ganske udmærket skylanders spil, selvom det ikke er på niveau med hverken Swap Force eller Trap Team.
#8 Skylanders: Spyro's Adventure (PS3)
Gennemført 12. marts 2016
Tiden var inde til at gennemføre det første Skylanders spil i serien og det har været en ganske underholdende oplevelse. Spillet er cirka 5 kapitler længere end de senere spil i serien og hvis man ser bord fra enkelte passager hvor man skal styre en robot, fungerer spillet ganske godt.
Spillet er i forhold til de senere spil i serien en del mere udfordrende og slutter sågar af med en boss kamp, som jeg var nød til at tage om flere gange.
Historien virker en del sjovere denne gang. Igennem spillet, skal man indsamle forskellige element stumper, som i sidste ende skal bygge en stor maskine.
Spillet virker ligesom Skylanders: Giants teknisk gammelt (ift. Swap Force og senere spil), dog er spillet fortsat en fantastisk begyndelse på en glimrende serie.
#9 Skylanders: SuperChargers (PS4)
Gennemført 23. marts 2016
Så blev femte spil i serien gennemført. Siden Skylanders: Giants, har hvert spil haft et nyt fokus. Først var det giganter, derefter muligheden for at sammensætte 2 forskellige elementer i Skylanders: Swap Force, senere at fange skurke i Skylanders: Trap Team og nu muligheden for, at bevæge sig rundt i fartøjer i Skylanders: SuperChargers.
Teknisk er spillet glimrende og kombinerer diverse computerspils genre. Det bliver både til puzzles, 2D og 3D platforming, RPG elementer, samt SHMUP elementer. Derudover byder spillet på en Mario Kart lignende oplevelse, med mulighed for via ekstra indkøb af fartøjer, ligeledes at spille baner i luften og vandet.
Hvor de tidligere spil i serien bød på cirka 20 kapitler pr. spil, findes der i dette lige over 50 kapitler, dog er disse kortere. I sidste ende, er længden af spillets main story cirka samme længde som de andre i serien.
Alt i alt et glimrende Skylanders spil. Personligt tænker jeg ikke at det er det bedste i serien, men det er uden tvivl i den gode ende.
#10 Dark Souls III (PS4)
Gennemført 21. april 2016
Endnu et fantastisk spil i Souls serien. Level designet er næsten på højde med det første spil i serien og bosserne er tilpas varierende og udfordrende. Spillet virker dog en anelse "nemmere" end de andre spil, hvor flere af bosserne blev snuppet i første forsøg.
Spillet bygger videre på den glimrende Souls formel og finpudser gameplayed ned i mindste detalje. Dette kunne meget vel blive Game of the Year 2016!
#11 Diablo III: Reaper og Souls (Ultimate Evil Edition) (PS4)
Gennemført 15. april 2016
Så blev spillet endnu engang gennemført. Oplevelsen er cirka den samme som da jeg gennemførste det sidste år, og jeg vil derfor ikke skrive en masse om det. Forskellen denne gang, er dog at jeg gennemførte det i coop med min gode ven Søren, hvilket gjorde det hele lidt mere hyggeligt, dog fortsat _ALT_ for nemt. Vi spillede på sværeste sværhedsgrad muligt, og alligevel løb vi igennem uden videre udfordring.
#12 Resident Evil: Revelations 2 (X1)
Gennemført 18. april 2016
Udmærket Resident Evil spil, som på mange områder minder om det første Revelations. Stemningen er ofte ganske trykket med god musik til at underbygge oplevelsen. Level designet er tilpas dystert og makabert, dog formår spillet at virke yderst lineært.
Styringen og auto save spots er til tider små irriterende, dog uden videre anmærkninger ift. helhedsoplevelsen.
Alt i alt, et Resident Evil spil i den gode ende af skalaen.
#13 Dragon´s Crown (PSTV)
Gennemført 26. april 2016
Dragon´s Crown er et hyggeligt og flot tegnet 2D beat ´em up RPG, som tilbyder spændende og varierende bosskampe, samt loot i bedste Diablo stil. I forhold til andre action RPG spil, holder Dragon´s Crown fast i den basale mix af lvl grinding, med henblik på at blive høj nok lvl til at kunne bruge bedre gear, samt kunne smadre bosser, uden at forsøge sig med en masse nyt.
Spillet præsterer glimrende på en PSTV, og åbner ligeledes op for muligheden for cross platform play, med PS3 brugere af spillet. Eftersom jeg spillede på min Whitelist hackede PSTV, gennemførte jeg det dog offline, dog med fin hjælp fra de computerstyrede medspillere.
Spillet følger en velskrevet historie, som bliver præsenteret igennem en glimrende fortælling.
#14 Rayman: Origins (PSTV)
Gennemført 14. juni 2016
Rayman: Origins er muligvis det bedste 2D platformspil, jeg nogensinde har spillet. Spillet tilbyder en konstant munter og skæv stemning, med masser af farver, håndtegnet grafik og løjerlige karaktere. Spillet tilbyder til tider udfordrende bosskampe, samt en bane sidst i spillet, hvor man skal jagte skurken på en knivskarp platformdel på faldende objekter.
Origins er hovedsagelig en platformer, men skjulte baner og collectibles i stor stil, hvilket bidrager glimrende til genspilningsværdien. Derudover er der også en del SHMUP levels, som ligesom resten af spillet, tilbyder perfekt og munter underholdning.
Teknisk afvikles det flot og flydende på min Whitelist hackede PSTV, dog med mindre slowdowns til tider. Dette forekom dog tilpas sjældent, til at det blev et irritationsmoment.
#15 Tower of Guns: Special Edition (PS4)
Gennemført 19. juni 2016
Tower of Guns er et hurtigt FPS spil, hvor man går fra kamparene til kamparena i aflukkede rum. Spillet består af 5 levels, med en slutboss i hver. Disse 5 levels bliver sammensat af en pulje af levels, som bevirker at spillet forandres, hvis man gennemspiller dette igen.
Spillet tilbyder hurtigt gameplay og leder tankerne hen på Quake / Unreal Tournament spillene ift. hastigheden, hvortil den grafiske stil minder mig en del om spillet Warsow.
Man har ét liv, til at gennemspille disse 5 levels og dør man, må man starte forfra, i en ny genereret sammensætning af levels. Foruden et ganske solidt FPS gameplay, byder spillet på perks og level ups, ift. den gun man har valgt.
Alt i alt en ganske underholdende oplevelse, som kan gennemspillet på 30-45 minutter, når man først bliver familier med mekanikken.
#16 Deadlight: Director's Cut (PS4)
Gennemført 2. juli 2016
Deadlight er en 2.5D puzzle platformer, som på en række punkter leder tankerne hen på det dystre univers fra Limbo.
Den store fjende i Deadlight er i første omgang zombier. Historien åbner dog hurtigt op for, at dele af militæret ligeledes er gået amok og hygger sig med at dominere den ødelagte verden.
Undervejs i spillets cirka 4-5 timer lange historie, støder man på okay skæve karakterer, som desværre aldrig formår at løfte historien til et punkt, hvor man rent faktisk opnår interesse for disse. I stedet for reelle cutscenes, gør Deadlight brug af comic lignende tegninger, hvor dialogen bliver talt ind over.
Det største problem med Deadlight, er uden tvivl den haltende styring. Spillet tilbyder sektioner, hvor man skal afvikle forholdsvis præcise og timede hop, hvilket denne ikke formår at danne rammer for. Dette skyldes dels mindre forsinkelser (?), samt at hovedpersonen ofte ser ud til at hænge fast på fx hegn, vindueskarme, m.m. Dette resulterer i, at nogle sektioner skal genspilles en håndfuld gange, indtil styringen gider at lege med.
Når det så er sagt, så er Deadlight er ganske hæderligt spil, med en okay underholdende historie og en fed verden. Spillet kan klart anbefales, hvis man synes om Limbo + zombier.
#17 Metal Gear Solid V: Ground Zeroes (PS4)
Gennemført 9. juli 2016
Spillet er en prolog til Metal Gear Solid V: The Phantom Pain, med når det så er sagt, er det også en tynd suppe. Det virker nærmest pinligt, at det oprindelig blev solgt for omkring de 200 kr., eftersom det mest af alt minder om en demo.
Spillet er teknisk flot og gameplayed følger den helt rette MGS formel, dog er det længden af spillet, som virker tåbeligt. Spillet byder på 2 rescue missioner, som jeg - uden at være hverken til MGS eller Splinter Cell spil - gennemførte på cirka 1 time. Jeg lavede primært en run and gun, men selvom man tager sig tid til at snige omkring, kan hovedmissionen næppe strækkes til mere end 2 timer.
Efterfølgende er der lidt side missioner man kan lege med, vel og mærke i samme level som hele hovedmissionen foregår i.
Teknisk flot og ekstremt kort spil, som bliver solgt til overpris. Burde havde været en demo.
#18 God of War (PSTV)
Gennemført 23. juli 2016
Jeg har efterhånden spillet en del GoW spil igennem, men havde fortsat de første 2 spil i serien til gode. Jeg gik derfor i krig med God of War Collection pakken til (PS Vita), hvor jeg fik gennemført 1'eren på min PSTV, som spillet heldigvis er kompatibelt med.
Spillet byder på en glimrende gang hack´n slash af fornemmeste skuffe, med mulighed for simple opgraderinger af HP, "mana" og våben. Spillet byder på en glimrende historie, som tager udgangspunkt i græsk mytologi, hvor man som (anti)helten Kratos, skal igennem en lang række blodsudgydelser, for til slut at kunne kalde sig "god of war".
Langt hen ad vejen fungerer spillet godt, dog med en håndfuld irritationsmomenter undervejs. Disse omhandler primært platforms sekvenser, hvor ringe kameravinklerne, underlige hitboxes og slap styring medfører unødvendige frustrationer og gentagelser.
I sidste ende kan man dog godt se igennem fingre med disse passager, hvilket resulterer i, at God of War på bundlinjen må betragtes, som et glimrende spil!
#19 Dark Souls II: Scholar of the First Sin (X1)
Gennemført 2. august 2016
Det er efterhånden den 4. gennemspilning af Dark Souls 2, som jeg har udført. Denne gang var det fordi jeg fik X1 udgaven af Scholar of the First Sin billigt, at den skulle køres igennem.
For mig at de, fremstår Dark Souls II som det absolut svageste spil i den glimrende - ja nærmest perfekte - spilserien, pga det overordnede usammenhængende og utroværdige level design. Det lokale level design er dog glimrende, hvilket resten af spillet som sådan også er.
Denne gang fik jeg gennemført spillet, kun ved at bruge bue og pil - sikke en oplevelse :D
#20 Super Mario Bros. (NES)
Gennemført 5. august 2016
Når jeg tænker tilbage på barndommen, har jeg gode minder fra Super Mario. Dengang fik jeg det dog aldrig gennemført, hvilket jeg satte mig for at gøre i fællesskab med svigerfar. Vi gjorde brug af genvejen i henholdsvis level 1-2 og 4-2, hvilket resulterede i, at vi forholdsvis hurtigt kunne give os i kast med banerne i 8. verden.
Spillet tilbyder som bekendt en ganske glimrende gang platforming, dog findes der til tider bugs, som medfører frustrationer. Når man derfor af og til dør - uden at det skyldes styringen fra spilleren, men i stedet underlig adfærd hos fjenderne - resulterer dette i en række vredesudbrud. Jeg ville have ønsket mig en save-funktion og når jeg på et tidspunkt skal i gange med de efterfølgende spil i serien, bliver det formentlig på et system hvor jeg kan gemme spillet undervejs.
#21 God of War III: Remastered (PS4)
Gennemført 7. august 2016
En stor fælles spil interesse hos min svigerfar og jeg, er God of War serien. I forbindelse med at han er på besøg, brugte vi lejligheden til at gennemføre PS4 Remastered udgaven, af det glimrende God of War III spil, som oprindelig udkom til PS3.
Remastered udgaven byder på cirka samme oplevelse, dog med et lækkert teknisk løft, hvilket betyder knivskarp grafik og lækker framerate hele vejen igennem.
#22 Mirror's Edge: Catalyst (PS4)
Gennemført 11. august 2016
Et spil som jeg har elsket højt igennem de seneste år, er Mirror's Edge, som jeg ligeledes har gennemført adskillige gange på både Xbox 360 og PS3.
I år kom 2'eren Catalyst, hvilket fungerer som en prequel til det første. Denne gang er spillet open world og tilbyder diverse collectibles og side missioner, hvilket betyder at der er en god portion ekstra spilletid tilbage, når hovedmissionen er gennemført.
Foruden dette, er der også en række nye tiltag ift. det ellers perfekte moveset (fra det oprindelige), som hovedpersonen Faith kan benytte sig af, for at hoppe rundt på byens hustage. Nu er det muligt at skyde en wire afsted, så man på bestemte punkter hhv. kan svinge sig rundt i bedste Spider-Man stil, eller hive sig selv op. Ud over dette, er der denne gang også blevet tilføjet et forsimplet RPG skill-tree, så man via missioner og collectibles tjener XP, som så kan bruges på diverse skills.
Som sådan er jeg ikke vild med nogle af de nye tiltag, dog er det specielt XP / skilltree systemet som stikker mest udenfor. Det virker påklistret og som en klods om benet. Ligeledes er der denne gang flere stedet, hvor man er nødsaget til at gå i kamp, hvilket går i modstrid med det oprindelige spildesign, hvor man stort set altid med fordel kunne løbe fra fjenderne
Som Mirror´s Edge fan er jeg skuffet og ville have ønsket, at Catalyst i stedet byggede videre på det glimrende lukkede "missions-level design", i stedet for at forsøge sig med open world, samt udlod at tilføje diverse wire-gadgets og XP gøgl.
Historien i spillet er dog ganske god, og går fint i samspil med både det første spil, samt comic´en til spillet.
Selvom spillet ikke er på højde med 1'eren, er der dog fortsat tale om et ganske lækkert spil, som klart kan anbefales!
#23 Song of the Deep (PS4)
Gennemført 14. august 2016
Ganske lækkert 2D spil, hvor man styrer en pige, i en hjemmebygget ubåd, som leder i det dybe hav efter sin forsvundne far. Historien er glimrende fortalt og formår at være interessant og sød hele vejen igennem.
Spillet minder en del om en blanding af Steel Diver og diverse Castlevania spil, men en fin portion Teslagrad oveni.
Teknisk er det ganske flot, dog ikke noget videre imponerende. Det kører for det meste flydende, dog oplevede jeg enkelte gange slowdown. Gameplayet er udmærket, med okay puzzles, dog bliver selve kampsekvenserne irriterende og langtrukne i længden.
Spillet kan gennemføres på cirka 6 timer og falder i den kategori, hvor det fysiske eksemplar koster cirka 1/3 del af et nyt AAA spil. Alt i alt et fint spil til prisen.
#24 Rayman: Legends (PS4)
Gennemført 29. august 2016
Det nyeste spil i Rayman serien, minder utrolig meget om Rayman: Origins, dog med små ændringer. SHMUP elementerne er der denne gang ingen af, dog er der nye tiltag ift. levels, som i høj fart skal løbes igennem, i takt med forskellige soundtracks.
Generelt føles Legens meget som Origins, dog en anelse nemmere i slutningen. Alt i alt, er der her tale om et klasse platformspil, som foruden fantastisk gameplay og level design, tilbyder massive mængder charme!
#25 Journey (PS4)
Gennemført 9. september 2016
For nogle år siden, fik jeg den fysiske PS3 udgave af Journey, Flower og Flow, i fødselsdagsgave. Dengang fandt jeg Journeys unikke og kunstneriske univers helt fantastisk og da jeg nu så, at Journey var gratis for PS+ medlemmer, glædede jeg mig til, at genspille Journey, dog denne gang på min PS4.
Oplevelsen efterlader ikke helt samme indtryk, som jeg fik ved første gennemspilning, dog er det stadigvæk helt fantastisk, at lalle rundt i det smukke univers. Gameplayet er tilpas simpelt, og mødet med andre spillere, efterlader en med en smuk oplevelse af samhørighed.
Journey er en fremragende æstetisk oplevelse, som byder på smuk teknisk afvikling, solidt gameplay og en fortælling som er tilpas kort.
#26 Call of Duty: Advanced Warfare (PS4)
Gennemført 11. september 2016
Spillet opleves som de fleste andre CoD spil, med en singleplayer kampagne på 6-7 timer og en historie hvor man skal redde menneskeheden, samt et eller flere plot twists undervejs, som ændrer alt. Denne gang er skuespilleren Kevin Spacey hevet ind som skurk, hvilket giver historien en glimrende tyngde. Kevin Spacey har op til flere gange i serien House of Cards vist, hvor afstumpet og manipulerende han kan være, hvilket også ses i Advanced Warfare!
Teknisk er spillet - som CoD plejer at være - ganske lækkert, med stabil høj framerate og lækker audio / video og perfekt styring.
Spillet er endnu et spil i CoD universet og opleves ligeledes tydeligt sådan. Lineære levels med fjender i stride strømme, dog denne gang med lidt mech gimmicks, hvor man kan hoppe højt, undgå skade efter massive fald, være ekstra stærk osv. Hele denne robotdragt gimmick virker dog en anelse søgt og ligegyldig.
Har man før spillet Call of Duty spil, ved man nøjagtig hvilken oplevelse man får. Kan man lide hvad man plejer at få, kan Advanced Warfare fint anbefales.
#27 Destiny: The Taken King (PS4)
Gennemført 18. september 2016
Det er ved at være et års tid siden, at jeg fik spillet igennem Destiny. I forbindelse med, at den nye udvidelse Destiny: Rise of Iron udkommer næste uge, fik jeg anskaffet og gennemført story missionerne i udvidelsen The Taken King.
Teknisk afvikles spillet lige så fint som det oprindelige Destiny, dog med nye tilføjelser. Spillet byder på en solid FPS RPG oplevelse, som er fantastisk at spille i coop. Jeg gennemførte selve Taken King delen story delen i coop, med min gode YouTube makker ChronoSousa.
Jeg satser på at anskaffe den nye udvidelse Rise of Iron, samt komme i gang med Raid delen.
Glimrende spil!
#28 Brothers: A Tale of Two Sons (PS4)
Gennemført 9. oktober 2016
Brothers fortæller historien omkring 2 brødre, som er afsted på et farligt eventyr, for at finde livets kilde. Deres far ligger dødsyg, hvilket holder brødrene kørende, ift. at overvinde de vanskeligste udfordringer undervejs. Historien er smukt fortalt og indeholde elementer som appellerer til hele følelsesregistret.
Spillet er en 3D puzzle platformer, som tematisk tilbyder en voksen oplevelse. Desværre formår puzzle delen ikke at følge med ift. dette, hvilket efterlader spillet med let gennemskuelige puzzles, som ofte kan løses i første eller andet forsøg.
Teknisk er spillet fint, både ift. grafiske side, men ligeledes når det kommer til baggrundsmusikken, samt det fiktive sprog, som minder om noget fra den gamle PS2 klassiker ICO.
Spillet er tilpas kort og kan gennemspillet på cirka 3-4 timer. Disse timer er fint pakket med nye omgivelser, som hele tiden tilfører nyt til oplevelsen.
#29 Destiny: Rise of Iron (PS4)
Gennemført 12. november 2016
Igennem de seneste ~2 måneder, har jeg smidt en masse timer i Destiny universet. Da jeg startede op igen, fik jeg hurtigt gennemført story delen af The Taken King udvidelsen, samt Rise of Iron.
Jeg ville dog gennemføre det sidste raid, Wrath of the Machine, på sværhedsgraden Heroic, inden jeg valgte at betegne det som værende "gennemført". Her til aften lykkedes det så at gennemføre raidet, med en række spillere som jeg har spillet sammen med over den seneste måneds tid.
Jeg står nu tilbage med en level 40*399 warlock og kan nu med god samvittighed slappe lidt af med Destiny igen. Jeg kommer dog fortsat til at spille nogle raids og noget Crucibles (PvP), både pga den sociale del, men ikke mindst fordi Destiny er så vanedannende og lækkert at spille! Når det så er sagt, mangler jeg fortsat at finde et par level *400 items, så jeg kan stige den sidste light level.
#30 Doom (PS4)
Gennemført 27. november 2016
Tilbage i de gode gamle 90´ere, da jeg fortsat var en ung knægt, var et af de første FPS spil som jeg stiftede bekendtskab med på PC, Doom. Det oprindelige Doom var dengang en milepæl inden for FPS genren og bød på heftige ildkampe i et hurtigt tempo.
Denne gang er Doom tilbage, dog i en reboot udgave, som er tidssvarende til år 2016. Grundelementerne er dog fortsat de samme, med hurtigt gameplay, farvede keycards, vilde våben uden rekyl og aggressive modstandere. Denne reboot byder desuden på glimrende level design, med secrets og andre finurligheder, som gør det værd at udforske banerne.
Er man derfor til hurtige FPS spil i stil med Doom, Quake, Unreal Tournament osv., vil man helt sikkert nyde dette spil!
Alt i alt en fantastisk oplevelse, hvor old school gameplay bliver præsenteret i flotte 60FPS, uden at gå på kompromis med grundelementerne.
Og ja... Motorsaven er med igen :D
#31 Tom Clancy´s: The Division (PS4)
Gennemført 9. december 2016
Spillet minder meget om Destiny, bare i "realistiske" settings og i 3rd person, i stedet for FPS. Den tekniske del er utrolig flot, både ift. en styring som sidder lige i skabet, men også selve den visuelle præsentation.
Selvom spillet formår at tilbyde en række gode og spændende missioner, falder det dog til jorden, når bosskampene bliver skildret, via almindelige mennesker, som pludselig kan holde til 100 headshots.
Spillet er utrolig underholdende, når man spiller sammen med et team man kender i forvejen.
#32 Mafia III (X1)
Gennemført 15. december 2016
Efter at have spillet både Mafia og Mafia II, har jeg set utrolig meget frem til at få fingre i 3'eren. Denne gang er de kendte Tommygun gangster 30´ere skiftet ud med en fortælling, som foregår cirka 40 år senere.
Historien i spillet er ganske god og bliver fortalt via glimrende cutscenes, med stærke karakterer og en god portion humor. Teknisk er denne del lige i skabet og fremstår stærkt.
Desværre er spillet langtrukkent og fyldt med ensformige missioner, som blot trækker tiden ud. Fjenderne ligner ofte hinanden og bliver genbrugt igen og igen. Til tider bliver det helt grotesk, eftersom drabs animationerne på under bosserne er den samme, ved hver eneste af disse missioner.
Teknisk er Mafia III en blandet fornøjelse, hvor det til tider virker rigtig godt, hvorimod det andre gange flyder med fejl, både ift. styringen men også usynlige vægge, elendigt AI, m.m.
Mest af alt kunne Mafia III efter min mening profitere gevaldigt af, hvis historiedelen blev forkortet med 5-10 timer og man den vej igennem slap for at spille de samme ligegyldige under missioner igennem, som blot minder til forveksling om hinanden. Havde spillet i stedet fokuseret på at finpudse de større missioner, havde det efterladt et bedre helhedsindtryk. Spillet fremstår nemlig med en række forrygende timers underholdning, både i begyndelsen så vel som afslutning.
Mafia III er for mig at se en lunken omgang, som til tider skinner igennem med højdepunkter, men desværre hurtigt bliver glemt pga manglende finpudsning og ligegyldigt fyld i midten af spillet.
#33 The Talos Principle (PS4)
Gennemført 18. december 2016
Da jeg begyndte på spillet, vidste jeg som sådan ikke hvad jeg gik ind til. Det blev dog hurtigt klart for mig, at der her var tale om et spil, som jeg ville nyde at spille!
Jeg er stor fan af Portal spillene, hvilket The Talos Principle tydeligt får inspiration fra. Spillet tilbyder en række gåder / puzzles, som på mange måder minder om test chambers fra Portal. Når disse gåder er løst, samler man en tetris brik op, som man så kan bruge til at løse små tetris gåder, når man har tilstrækkelige brikker. Disse fungerer som "nøgler" til at komme videre i spillet, samt låse op for nye muligheder.
Gåderne er glimrende og varierer fra nemme til ganske besværlige. Læringskurven er tilpas, så man som spiller gradvist bliver introduceret for nye mekanikker, som tilføjer mere avancerede dimensioner til de forskellige puzzles.
Historien i spillet, tilføjer en filosofisk / religiøs tilgang, hvor en "gud" taler til spilleren undervejs. Historien kører dog mere eller mindre adskilt fra selve gameplayet og kræver ofte at man selv aktivt søger denne, ved at læse diverse ting.
Teknisk er spillet flot, dog med en til tider ensformig baggrundsmusik. Styringen er for det meste god, dog med få irritationsmomenter til tider. Foruden dette, bliver det hele præsenteret på en grafisk flot facon, med flot stabil framerate, der dog en sjælden gang bliver afbrudt af massive framedrops.
Er du til Portal spillene, så anskaf denne titel!
#34 The Talos Principle: Road to Gehenna (PS4)
Gennemført 20. december 2016
Den fysiske "Deluxe Edition" udgave af The Talos Principle, indeholder foruden det oprindelige spil, ligeledes udvidelsen "Road to Gehenna". Denne udvidelse er i bund og grund mere af det samme, hvilket vil sige glimrende puzzles i bedste Portal stil. Denne gang virker det dog til, at der er skruet en hak op for sværhedsgraden, hvilket giver god mening, eftersom denne udvidelse primært appellerer til spillere, som har gennemspillet hovedspillet.
Hvor man i det oprindelige var på jagt efter tetris brikker, befrier man nu i stedet robotter. Desuden er der kommet mere indhold i computerterminal delen, som nu indeholder interaktioner med andre robotter, i bedste chatstil. Denne bliver dog fortsat afviklet parallelt med selve puzzle delen, hvilket betyder at man som spiller hurtigt kan skippe denne text del / historie, hvis ikke man gider denne.
Som med The Talos Principle, er der igen tale om en glimrende oplevelse, som ingen puzzle fans bør snyde sig selv for!
#35 Rise of the Tomb Raider (PS4)
Gennemført 28. december 2016
Tilbage i 2013 blev Tomb Raider serien genstartet, med et nyt spil af samme navn. Dette spil var dengang fremragende, selvom det på en del punkter differentierede sig fra rødderne med en masse udforskning og puzzles og i stedet havde øget fokus på ildkampe i bedste Uncharted stil.
Rise of the Tomb Raider minder på mange områder som mere af det samme. Denne gang virker historien dog ikke lige så interessant og puzzle delen virker yderligere forsimplet. Spillet tilbyder dog god underholdning og hvis man er til det første Tomb Raider (rebooten fra 2013), vil man helt sikkert nyde denne oplevelse.
Jeg savner dog fortsat den selvstændige løsning af puzzles fra det oprindelige Tomb Raider (1996), hvor der ligeledes var lagt mere vægt på udforskning af levels i stedet for ligegyldige ildkampe.
#36 Uncharted 4: A Thief's End (PS4)
Gennemført 31. december 2016
Jeg gik ind til Uncharted 4 med blandede forventninger. Selvom jeg har spillet de 3 første spil i serien, har serien som sådan aldrig fanget mig helt vildt. Dette formår Uncharted 4 dog at lave om på. Det er længe siden jeg har spillet et spil, hvor fortællingen og persongalleriet har været så gennemført og tiltalende. Derudover tilbyder spillet en stor variation i både levels, puzzles og gameplay, m.m., som alt sammen er skræddersyet til en fængende og yderst underholdende historie.
Teknisk sidder Uncharted 4 lige i skabet, på samtlige fronter. Uncharted 4 fremstår for mig, som et glimrende bud på årets spil 2016 (hvis det da ikke lige var for Dark Souls III :D).
Er man til en spændende lineær historie, som teknisk presser PS4'eren til det yderste og tilføjer skattejagt blandet med god humor, så er Uncharted 4 er sikkert valg!
