onsdag den 3. august 2016

NES Region Mod

Efter at have brugt en del tid på at spille Tetris DS, ville jeg gerne i gang med det gode gamle Tetris til NES. I den forbindelse købte jeg mig endnu en NES maskine, med det formål, at jeg ville bruge den som offer ift. diverse mods.

"Spanish Version" - Der findes en del forskellige versioner.

I første omgang ville jeg gøre den regionsfri, samt stramme de pins, som holder selve spillet på plads, når dette er i maskinen.

Processen ift. at skille en NES, er forholdsvis simpel. Først skal de 6 skruer i bunden af maskinen skrues ud. Herfra kan låget tages af, hvorefter en håndfuld skruer, som holder selve afskærmningen på plads, skal fjernes. Efter dette, kan man fjerne de 6 skruer som holder selve cartridge porten på plads. Når disse er fjerne, har man adgang til selve bundkortet.


Den røde cirkel viser lockout chippen.

Næste step er at finde lockout chippen, som i mit tilfælde havde betegnelsen "3195A". Denne kan dog variere lidt, både ift. betegnelse, men også placering.

Ben 4 skal klippes over, for at deaktivere lockout chippen.

Når denne chip er fundet, kan man opnå en regionsfri NES, ved at afbryde ben 4. Eftersom det er en forholdsvis permanent løsning at fjerne hele benet, valgte jeg i stedet for, at korte det af, samt lodde en lille omskifter på. Grunden til dette er, at jeg ikke kan udelukke, at der findes enkelte spil, som måske kræver denne tilsluttet. Om ikke andet, er det rart at have muligheden for, at aktivere lockout chippen igen, hvis man skulle have lyst til dette.

Omskifter loddet på, hvilket muliggøre at aktivere / deaktivere lockout chippen.

Omskifteren som jeg loddede i, gør det muligt at skifte imellem at lockout chippen er forbundet (aktiveret), som den kommer fra fabrikken som standard, eller lade ben 4 være forbundet til GND (deaktiveret), hvilket gør konsollen regionsfri. Angiveligt fungerer det også fint blot at klippe benet over (pin 4) uden at forbinde det til GND, dog kan jeg god lide "at gøre det ordentligt" :D

Emma spiller Darkwing Duck.

Afslutningsvis var det igen tid til en god gang gaming, på den herlige NES :)

Regions moddet i en NES er ganske simpelt og tager ikke lang tid. I fremtiden kunne jeg godt tænke mig, at lege med enten et RGB eller HDMI mod, som findes til maskinen. Disse er dog mere omstændige, samt koster en slat penge i i dele som skal købes hjem.