søndag den 15. januar 2017

Gennemførte spil @ 2017


I både 2015 og 2016 trackede jeg de spil jeg gennemførte i løbet af året, samt smed et slubillede og par linier med, som "mini review". Dette har jeg tænkt at fortsætte med i år, og den følgende liste vil derfor synliggøre hvilke spil jeg når igennem i 2017.
Som hovedregel betegner jeg et spil som værende gennemført, når jeg har gennemført singleplayer kampagnen og credits kommer frem på skærmen. Eftersom det ikke er alle spil som er bygget op efter denne skabelon med en dedikeret kampagne del, kan dette dog ændre sig fra spil til spil. Til tider kan jeg betragte DLC udvidelser som selvstændige spil, hvorimod det ikke er hver gang. Det kommer helt an på hvor meget nyt der er med osv.

#1 Tom Clancy's Rainbow Six: Siege (X1)

Gennemført 15. januar 2017

Jeg har før spillet det 2 Rainbow Six: Vegas spil rigtig meget. Disse har både været glimrende i coop og singleplayer. Hvor disse foruden "Terrorist Hunt" havde traditionelle kampagner, kommer Siege til kort på denne front, eftersom fokus er rettet imod multiplayer, i bedste 5vs5 Counter-Strike stil.
Den eneste "singleplayer del" i Siege, er en række "Situations", som i bund og grund er selvstændige missioner, hvor man skal udføre en opbage, hvorigennem man lære diverse mekanikker i spillet. Disse kan til dels betegnes som én lang tutorial, på cirka 3-4 timer.
Når det er sagt, fungerer Rainbow Six: Siege glimrende. Hvis man hyggede sig med Veges spillene og er til multiplayer, vil man helt sikkert holde af Siege!


#2 Tomb Raider: Underworld (NDS)

Gennemført 21. januar 2017

Det er ikke voldsomt ofte, at jeg får gennemført spil på min DSi XL, men Tomb Raider: Underworld fangede min interesse på en sådan måde, at jeg fik lyst til at gennemføre det.
Det cirka 5 timer lange eventyr, tilbyder en 2D puzzle -platform oplevelse, som følger samme overordnede historie, som Underworld til de primære konsoller. Banerne er tilpas afvekslende, og sværhedsgraden stiger hen imod slutningen af spillet, dog uden at volde de vilde problemer. Det meste af spillet foregår i 2D, hvor man i bedste Tomb Raider stil skal hoppe, svinge og klatre, samt undgå fælder m.m. Til tider er der Nintendo DS specifikke puzzles og andre gimmick opgaver, hvor man bl.a. skal bruge mikrofonen.
Alt i alt, kan spillet anbefales, hvis man er til Tomb Raider, samt 2D spil. Ganske fin oplevelse, at have med i lommen.


#3 Firewatch (PS4)

Gennemført 22. januar 2017

Lige siden jeg første gang så en trailer til Firewatch, har jeg gerne ville spille spillet. Desværre blev det oprindelig kun udgivet digital, hvilket gjorde at jeg ikke fik det købt. Efter at Limited Run Games annoncerede at de var på vej med en fysisk udgave af spillet, var jeg fast besluttet på, at tiden nu var inde, til at anskaffe og spille Firewatch.
Det er ikke ofte, at jeg oplever at spille et spil igennem i én setting, dog formår Firewatch at holde en konstant spændende historie kørende, hvilket betød at jeg nåede til credits før jeg vidste af det. Firewatch er ikke noget langt spil. Det tager cirka 4-5 timer at gennemføre, hvilket er en glimrende længde ift. indholdet at historien. Spillet formår derfor at virke interessant og spændende hele vejen igennem, uden døde perioder som virker som fyld.
Spillet foregår i første person, hvor man styrer hovedpersonen Henry, som efter komplikationer på hjemmefronten har påtaget sig job i skovene i Colorado, hvor man nu skal holde øje med skoven fra et udkigstårn. Igennem hele spillet, er man i kontakt med en kvindelig stemme fra et andet udkigstårn, hvor man som tiden går, udvikler en relation. Der går ikke længe før at historien tager en mystisk drejning, fyldt med paranoia og konspirationsteorier, hvilket fungerer og bliver skildret glimrende.
Teknisk er spillet flot og godt skruet sammen, både ift. den grafiske præsentation, samt lydsiden med passende "stemningsmusik". Desværre lider spillet af en del framerate problemer i perioder, hvilket bryder den gode oplevelse til tider.


#4 Still Alive DS (NDS)

Gennemført 23. januar 2017

Still Alive DS er en 2D hyldest til de fantastiske Portal spil. Spillet story mode byder på 28 glimrende levels, som i bedste "test chamber" facon, tilbyder puzzles og platforming. Spillet har tydeligvis hentet stor inspiration fra Portal spillene, hvor både turrets, kasser og energi bolte indgår i løsningen af diverse puzzles. Referencerne stopper ikke der, og GLaDDOS stemme bliver ligeledes brugt når man gennemfører hvert level.
Styringen er ganske simpel, men kan til tider være svær at afvikle på fornuftig vis. Efter lidt tilvænning, hjælper det dog på det.
Spillet er et homebrew spil, og version 1.21 kan gratis hentes herfra, hvorefter det kan kopieres over på et flashcard, hvorfra det kan afvikles!


#5 Tomb Raider: Legend (NDS)

Gennemført 28. januar 2017

Set i forhold til, at Tomb Raider: Underworld var en ganske fin oplevelse, som tilbød en god gang 2D puzzle platforming, fejler Tomb Raider: Legend derimod fatalt. Selvom der er få gode øjeblikke, bliver disse overskygget af en broken 2.5D oplevelse, som tilbyder frustrationer i stride strømme. Input bliver ikke ordentlig registreret halvdelen af gangene, kameravinklen sørger for at diverse hop er basseret på mere held end præcision, fjenderne er direkte retarderede og kan blot løbes forbi og jeg kunne blive ved. Derudover er der langt imellem checkpoint, hvilket betyder at den ødelagte tekniske side, tvinger spilleren til at gennemspille det samme møg igen og igen.
Denne DS udgave af Legend, er på da fleste punkter en broken gang lort, som man bør undgå. Spil i stedet Legend på en af hjemme konsollerne, for at følge samme historie, dog med godt gameplay. Alternativt bør man gå efter Tomb Raider: Underworld, hvis det skal være en TR oplevelse på NDS.


#6 Escape Plan (PSV)

Gennemført 1. februar 2017

Så fik jeg gennemført det første spil på min Vita. Escape Plan er en langsom puzzle platformer, som for 1-2 år siden blev tilbudt gratis til PS+ medlemmer. Spillet tilbyder mindre "test chambers", som kan sammenlignes med dem man finder i spil som Still Alive DS og Portal. Denne gang skal man ved hjælp af Vita´ens touchscreen, på både front og bagside, påvirke omgivelserne i rummet, så figurerne man styrer kan bevæge sig igennem disse uden at dø.
Den grafiske stil minder om Portal blandet med Limbo og ser super sprød ud på den lille Vita skærm. Spillets puzzles varierer i sværhedsgrad og kan til tider virke en anelse frustrerende, på grund af den præcise styring på den bagerste touchscreen, som kan være svær at betjene præcis.
Alt i alt, er Escape Plan dog en super gang tidsfordriv. Historien er i spillet mindre vigtigt og bliver vist via mindre animerede cutscenes og stillbilleder, hvor stilen holdes i den dystre ende, præsenteret i sort / hvide nuancer, ligesom resten af spillet.


#7 Azkend 2: The World Beneath (PSV)

Gennemført 4. februar 2017

Endnu engang fik jeg gennemført et af de gratis PS+ spil. Denne gang blev det til Azkend 2, som befinder sig i en genre, som mest minder mig om spil man ville finde på Facebook. Spillet er et puzzle, hvor opgaven lyder på at matche 3 eller flere ens ikonbrikker. Når disse matches, forsvinder de, hvorefter der kommer nye brikker til. Alt dette foregår imens tiden modarbejder en, hvilket øger stressniveauet.
Denne type spil er set mange gange før, dog fungerer Azkend 2 glimrende på Vita´en, med præcis touch kontrol og en okay underholdende historie, som giver et afbræk imellem de forskellige puzzles. Spillet tilbyder ligeledes et simpelt skill system, som medfører diverse offensive brikker, som hjælper spilleren undervejs.


#8 Killzone: Mercenary (PSV)

Gennemført 5. februar 2017

Et af mine gode minder, fra dengang PlayStation 2´en var "det nyeste", var gennemspilningen af det oprindelige Killzone. Sidenhen er jeg dog aldrig kommet i gang med de efterfølgende spil i serien, som udkom på henholdsvis PlayStation 3 og 4.
Eftersom jeg p.t. nyder at fordybe mig i PlayStation Vita biblioteket, fik jeg gennemført Killzone: Mercenaries og sikke en oplevelse. Dette spil formår at stå knivskarpt på den håndholdte maskine og tilbyder en ganske underholdende historie, med en godt håndfuld plottwists.
Teknisk er dette spil et yderst imponerende og demonstrerer meget godt, hvad der ligger under kølerhjelmen på Vita´en.
Spillets 9 kapitler kan gennemføres på cirka 5 timer, hvilket er en tilpas længde for denne titel.


#9 Uncharted: Golden Abyss (PSV)

Gennemført 12. februar 2017

Selvom spillet ikke er udviklet af Naughty Dog, formår Golden Abyss næsten at fange den rette Uncharted stemning, specielt i den sidste halvdel af spillet. Teknisk fungerer spillet overordnet set fint, med en solid styring og til tider fantastisk grafik, det meste af tiden. I få tilfælde, er der dog sekvenser med tåbelig karama positioner, som efterlader spilleren tilbage med frustrerende gentagelser, eftersom det ikke er til at kontrollere Drake på fornuftig vis. Ligeledes er der også dele af spillet, hvor den ellers lækre grafik, bliver erstattet af en middelmådig brun textur masse, som desværre ser noget sjusket ud ift. at blive finpudset.
Historien er ganske underholdende og følger den typiske Uncharted opskrift, hvor fokus i Golden Abyss desværre ligger på alt for meget skyderi og alt for få reelle puzzles. De få puzzles man møder igennem spillet gør fint brug af Vita´ens funktioner, dog er de alt for simple og uden reel udfordring. Der findes ligeledes dele af spillet, som på værste gimmick facon eksisterer, blot for at inkludere diverse Vita inputs, dog er disse heldigvis i så relativt få tilfælde, at man kan se igennem fingre med dem.
Er man til Uncharted spillene, vil man dog uden tvivl nyde de cirka 10 timer, som spillet varer.


#10 Call of Duty: Black Ops: Declassified (PSV)

Gennemført 15. februar 2017

Der findes efterhånden en god stak Call of Duty spil, opdelt i parallelle serier. En af disse er Black Ops spillene, som her også har fået en titel til Vita´en, i form af Declassified. Historien er små rodet og spænder over diverse scenarier, fordelt over en længere årrække, hvilket er typisk for Black Ops serien.
Declassified er en typisk Call of Duty FPS, med alt hvad man forventer af denne. Fjender i spandevis, et stort udvalg af diverse våben og ellers bare aftrækkeren i bund.
Teknisk fungerer spillet fint og tilbyder en ganske god oplevelse, dog ikke i samme omfang som det glimrende Killzone: Mercenary, som virkelig formåede at presse de tekniske grænser i Vita´en.
Declassified består af 10 missioner, som hurtigt er gennemspillet og formentlig hurtigt glemt igen.


#11 Tomb Raider (SS)

Gennemført 4. marts 2017

Endnu engang fik jeg lyst til at gennemføre et af verdens bedste spil, nemlig det originale Tomb Raider! Spillet udkom tilbage i midt 90'erne og jeg har igennem de seneste 2 årtier, gennemført det på både PC og PlayStation. Denne gang var tiden inde til, at gennemføre det på den gode Sega Saturn, hvor spillet oprindelig blev udviklet til og hvor det først så dagens lys.
Spillet tilbyder en lækker blanding af udfordrende puzzles, genialt level design og trykket stemning, samt diverse ildkampe undervejs. Jeg valgte at afvikle spillet i 60Hz, eftersom det kører underligt langsomt i den originale 50Hz setting, hvorved det nærmest afvikles i slowmotion.
Jeg oplevede små forskelle i Saturn versionen, ift. de andre platforme, hvilket til tider gjorde spillet til en frustrerende oplevelse. I PC versionen kan man gemme når man har lyst, hvorimod der i PlayStation og Saturn versionen er "save krystaller" undervejs. Ydermere, er Saturn version begrænset til forholdsvis få af disse (ift. PlayStation versionen), hvilket medfører en masse frustrationer i de sidste par baner, som er ganske udfordrende. Dette resulterer i lange passager, som skulle spilles om og om igen.
Uanset hvad, var det et lækkert gensyn med fru Croft. Har du endnu ikke spillet denne perle, så kom i gang ASAP!


#12 Devil's Third (WU)

Gennemført 11. marts 2017

Devil's Third er et eksklusivt spil til Wii U, som umiddelbart minder om en god blanding af Metal Gear Rising: Revengeance, Shadow Warrior og Wolfenstein: The New Order.
Som spiller, styrer man hovedpersonen Ivan, en russisk steroide fyldt terrorist, igennem 9 kapitler. Historien er ganske standart, hvor man via et gigantisk voldsorgie skal nedkæmpe fjender som før var ens allierede og i sidste ende redde verden fra totalt destruktion. Dele af spillets historie, leder mine tanker hen på filmen Kill Bill.
Spillet er ekstremt lineært og man farer aldrig vild. Opskriften er set mange gange før, hvor man skal nedkæmpe en masse fjender, hvorefter man løber videre til næste sted, for igen at gentage blodsudgydelserne. En del af disse kapitler afsluttes så med en boss, som kræver en masse skud / slag.
Spillet tilbyder en okay gang underholdning, dog uden nogensinde at fremstå unikt eller revolutionerende. Teknisk afvikles det udmærket på Wii U hardwaren, dog med en haltende framerate til tider. Trænger man til at lege voldspsykopat, med en klichefyldt solbrille beklædt hovedperson i fokus, kan spillet fint anbefales.


#13 The Legend of Zelda: The Wind Waker HD (WU)

Gennemført 21. marts 2017

For cirka 10 år siden, gik jeg i fællesskab med en kammerat, i gang med Wind Waker på GameCube, dog nåede vi kun lige forbi den første dungeon, inden spillet blev lagt på hylden. Jeg havde dog gode minder fra de første par timer af spillet fra dengang og besluttede at jeg ville forsøge mig med HD udgaven på Nintendo Wii U.
Spillet tilbyder en lang historie, hvor man i første halvdel af spillet, som Link, skal forsøge at få sin kidnappede søster tilbage, hvortil den sidste halvdel omhandler at finde og bekæmpe skurken Ganondorf. Spillet afvikles hovedsagelig i 3. person, dog med første person funktioner, i forhold til visse våben / items og præsenteres i den smukkeste og mest farverige cell shaded grafik. Spillet er open world og jeg oplevede det som ganske stort, eftersom denne verden primært omhandler at man sejler fra ø til ø, på et stort kort, hvorpå man så finder diverse dungeons.
I sidste halvdel af spillet, blev jeg ofte nødt til at finde en guide på nettet, eftersom diverse lokationer og gøremål fremstod rimelig kryptiske og tidskrævende.
Med denne gennemførsel, kan jeg nu også sige, at jeg har gennemført et Zelda spil. Om jeg på et tidspunkt får lyst til endnu et Zelda-eventyr er uvist, da spillet for mig at se både er for stort og tidskrævende, til at jeg kan holde interessen kørende.


#14 The Walking Dead: Survival Instinct (WU)

Gennemført 26. marts 2017

First Person Shooter, hvor man styrer Daryl igennem en række missioner, som primært omhandler at skaffe mere brændstof til bilen, for at kunne køre videre til næste by. Igennem disse missioner, bliver der hovedsageligt fokuseret på Daryl fra TV serien, som er kendt for at gøre brug af en armbrøst, samt hans afstumpede bror Merle.
Teknisk virker spillet upoleret og forældet. Kampene mod zombier mangler variation og det er som regel nemmere bare at løbe uden om dem.
Er man fan af TV serien, vil man måske nyde den ekstra dimension, som dette spil tilføjer serien, men leder man efter en god zombie shooter, bør man i stedet kigge efter noget andet.


#15 Severed (PSV)

Gennemført 1. april 2017

Severed tilbyder en smuk æstetisk oplevelse, hvor man styrer en pige, i jagten på at finde sin afdøde far, bror og mor. Spillet afvikles i en blanding af 2D og 3D, hvor man som spiller bevæger sig rundt i step, hvorfra man så kan kigge rundt om egen akse.
Spillet bemærker sig ved, at kampsystemet afvikles via touch skærmen, hvor man skal swipe fingeren hen over skærmen for at afvikle et angreb. Dette fungerer helt perfekt!
Foruden et smuk historie og teknisk afvikling, byder spillet på en lang række secrets og underholdende karakterer. Severed foregår i en spændende verden, som aldrig bliver kedelig at navigere rundt i.
Spillet kan helt klart anbefales!


#16 Killing Floor 2 (PS4)

Gennemført 14. april 2017

Killing Floor 2, minder på mange måder om Left 4 Dead spillene, bare i en forsimplet udgave. Spillet går ud på at nedlægge bølger af zombier (Zeds), hvilket medfører at man tjener dash, som er spillets valuta. Imellem hver bølge kan man så købe våben, ammunition og armor, hvorefter volds orgiet gentager sig. Efter 4, 7 eller 10 bølger af fjender, skal man så kæmpe mod én af de 2 slutbosser.
Teknisk spillet det perfekt, med en stabil framerate, som mest af alt minder om noget nær 60FPS. Den grafiske del er ligeledes i den pæne ende, hvor det specielt er våbnene, samt disses animationer som virkelig imponerer.
Spillet henvender sig primært til 6 player coop, dog er det muligt at spille alene, hvis man finder dette sjovt. Spillet tilbyder ingen kampagne, men derimod cirka 15 levels, som man kan nakke zombier i.
På grund af den simple opskrift, er spillet sjovt - på en hjernedød måde - i mindre doser ad gangen. Der hvor spillet virkelig bemærker sig, er når man spiller med et godt hold eller sine venner.
Der er ligeledes mulighed for PVP, hvor det ene hold styrer Zeds.
Sidst men ikke mindst, kan det nævnes, at spillet tilbyder en ganske afstumpet humor. Det kan derfor anbefales, at kigge nærmere på diverse reklamer ingame m.m.


#17 Destiny (X1)

Gennemført 23. april 2017

Nu hvor Destiny 2 snart udkommer, fik jeg lyst til at opleve Destiny historien igen. På min PS4 har jeg alle 3 karakterer i level 40 og ønskede ikke at slette nogle af disse for at gøre plads til en ny. Da jeg alligevel lå inde med Destiny til Xbox One, kunne jeg lige så vel starte en ny karakter, på denne platform.
Destiny tilbyder en solid gang FPS RPG, med fokus på coop og PVP. Teknisk er det mildest talt fremragende på samtlige fronter og en milepæl inden for genren. Historien er udmærket og alligevel forholdsvis forvirrende.
Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med dette spil, kan det klar anbefales at komme igang!


#18 Adam´s Venture Origins (PS4)

Gennemført 25. april 2017

En på alle måder teknisk skrabet udgave af Uncharted, hvor hele combat delen er skåret fra. Cirka sådan kan Adam´s Venture bedst beskrives.
Spillet er ekstremt lineært, genbruger de samme nemme puzzles op til flere gange, forsøger at kopiere røgmonstret fra Lost serien og den kvikke humor for Uncharted spillene.
Når det så er sagt, tilbyder spillet stadigvæk en okay og middelmådig oplevelse, samtidig med en ekstrem nem Platinum trophy, hvis man er til den slags. Spillet kan gennemføres på cirka 4 timer og er på en del punkter så ringe, at det faktisk er ganske sjovt at spille.


#19 Little Nightmares (PS4)

Gennemført 29. april 2017

Little Nightmares er et forholdsvis kort spil på 5 kapitler, som er gennemført efter cirka 3 timer. Det minder på en del punkter om spillet Limbo, specielt ift. de forholdsvis simple puzzles og den dystre setting.
Spillet er en 2.5D puzzleplatformer, som tilbyder en spændende og forholdsvis åben historie. Teknisk fremstår det ganske flot, med glimrende design og animationer. Når det kommer til styrringen, kan dybden til tider godt drille og virke frustrerende. Spillet fremstår dog på de fleste andre områder så godt, at man hurtigt glemmer disse passager igen.


#20 Amoung the Sleep (PS4)

Gennemført 3. maj 2017

Spændende horror spil, hvor man styrer et 2 årigt barn igennem et psykotisk mareridt. Spillet tager udgangspunkt i problemstillingen hvor en alenemor er overbebyrdet i hendes forældrerolle og hvordan hendes alkoholmisbrug bliver opfattet igennem øjnene på hendes 2 årige barn.
Spillet foregår i første person og byder på mindre puzzles og en lang række platformsekvenser. Derudover omhandler det en tyk stemning, hvor man konstant forsøger at flygte fra et uhyggeligt monster, hvilket repræsenterer barnets forestilling omkring dets mor, når denne er beruset og ude af kontrol.
Spillet berører nogle hverdags problemstillinger på en psykologisk spændende facon og tilbyder en ganske overbevisende fortolkning af, hvordan en tumling kan opleve det, når familien bliver splittet op, misbrug m.m.
Spillet kan gennemføres på cirka 3 timer og kan klart anbefales!


#21 Type:Rider (PSV)

Gennemført 5. maj 2017

Hyggeligt platformspil, hvor man som spiller styrer et kolon tegn (:) igennem diverse baner, hvor forskellige skifttyper danner grundlag for designet. Undervejs skal man så samle diverse bogstaver i alfabetet, samt tegn som tilbyder relevant historie. Historiedelen tilbyder konkret viden ift. skrifttyper m.m. og leder mine tanker hen på spil som Talos Principle, som lidt i samme stil byder på en voksen historie, dog på en mere filosofisk facon.
Den grafiske del minder om spillet Limbo og alt i alt ser spillet simpelt med godt ud. Teknisk kører det for det meste uden problemer, dog med enkelte framerate drops til tider.


#22 Alienation (PS4)

Gennemført 6. maj 2017

Alienation er en twinstick shooter, hvor man igennem 20 missioner skal skyde aliens i massivt antal. Spillet kan spilles i coop med op til 4 spillere, hvor man løbende finder loot og opgraderingmaterialer, så ens våben og udstyr bliver vildere og vildere. Når storydelen på de 20 missioner er gennemført, starter heler herligheden forfra på et øget "Global Niveau", hvilket svarer til "New Game+".
Spillet tilbyder 3 karakterer, som hver i sær har forskellige våben og evner. Disse kan med simple RPG elementer opgraderes.


#23 The Last Guardian (PS4)

Gennemført 12. maj 2017

Så fik jeg endelig gennemført det længe ventede Last Guardian. Spillet tilbyder et lignende kunstnerisk eventyr som ICO, som jeg var ganske glad for at spille for nogle år siden.
Spillet omhandler en fantastisk fortælling om en dreng som vågner op i en grotte og sidenhen forsøger at vende tilbage til sin landsby. Dette bliver gjort i samspil med Trico, som er en stor rotte / hund lignende skabning.
Både historien, den grafiske del, samt level designet er er i den ganske gode ende og byder på en flot stor verden. Samtidig fremstår spillet ganske lineært, så man aldrig formår at sidde fast eller har brug for regulær backtracking.
Til tider kan styrringen og kamera positionen fremstå direkte irriterende. Ligeledes medfører Trico ofte massive irritationsmomenter, hvor det dog er svært at vurdere om det er fordi den skal agere "dumt kæledyr" eller om den tekniske sidde halter. Dette var specielt et problem ift. passager, hvor man skulle få Trico til at dykke.
Alt i alt et solidt eventyr, som klart kan anbefales! De omtalte skavanker er irriterende i øjeblikket, men den glimrende helhed udligner nemt det gode helhedsindtryk efterfølgende.


#24 Abzû (PS4)

Gennemført 15. maj 2017

Kunstnerisk spil som leder mine tanker hen på Journey. Abzû tilbyder en forholdsvis forvirrende oplevelse, hvor man som spiller dykker rundt i havet og udforsker diverse dyr, ruiner og simple puzzles. Spillet er teknisk flot og medfører en dejlig afslappende ro og harmoni i spilleren.
Efter cirka 2 timer er oplevelsen overstået, dog har den været behagelig imens den stod på. Efterfølgende kan historien i spillet godt virke rodet og forvirrende.


#25 Titanfall 2 (X1)

Gennemført 4. juni 2017

Det var meget begrænset hvad jeg brugte af tid på det oprindelige Titanfall, eftersom det ikke indeholdte en konkret singleplayer kampagne. Jeg var derfor forholdsvis skeptisk ift. at gå i gang med Titanfall 2, men da jeg fandt spillet på tilbud, slog jeg til.
Titenfall 2 tilbyder en kampagne, som strækker sig over 9 kapitler. Det store omdrejningspunkt i denne del, er den relation som man som spiller, får til sin titan, hvilket nærmest ender i et venskab. Denne del, samt stemmeskuespillet sidder lige i skabet!
I spillet kommer man igennem forskellige miljøer, der gav mig tydelige flashback til spil som både Singularity, Mirror´s Edge og Portal 2. Spillet tilbyder en okay standart red-verden-historie, hvor man går fra at være laves i hierarkiet, til på meget kort tid at præstere som den vildeste elitesoldat.
Gameplayed i Titanfall 2 er nærmest fantastisk. Der er et fint afvekslende våbenarsenal, til både spilleren som pilot (når man ikke sidder i sin titan), samt til ens titan. AI´en er i den gode ende, hvilket efterlader en god gang ildkamp i bedste Call of Duty stil, dog med bevægelses elementer i bedste Mirror´s Edge stil, hvor det er muligt at lave wallruns, samt double jumps. I dele af kampagnen får man ligeledes mulighed for at ændre tiden, så man sideløbende kan bevæge sig på 2 tidslinjer. I løbet af spillet, kæmper man foruden imod normale soldater, også imod titans og bosser, som er specielt vilde titans. Alt dette bliver afviklet på en virkelig flot teknisk facon, uden nævneværdige skavanker undervejs.
Er man til en god velskrevet og flot udført singleplayer oplevelse på cirka 6-7 timer, så bør man ikke snyde sig selv for denne perle. Ønsker man ligeledes en fornuftig multiplayer oplevelse, kan Titanfall 2 med sikkerhed også klare denne del.


#26 The Bunker (PS4)

Gennemført 7. juni 2017

The Bunker er en interaktiv film, i bedste Phantasmagoria stil. Alt bliver afviklet som regulære filmsekvenser, hvor man som spiller har til opgave, at markere og trykke på forskellige punkter undervejs, samt afvikle simple quick time events. Den vej igennem kan man interagere med dokumenter, samle collectibles og komme videre i den forholdsvis korte historie.
Spillet varer cirka 2 timer, hvor man gradvist bliver klogere og klogere på historien, samt hvor man egentlig befinder sig, samt hvorfor.
Alt i alt en okay oplevelse, hvis man kan købe spillet billigt. Jeg fik det på PS Store for 45 kr., hvilket jeg mener er en meget passende pris. Spillet tilbyder derudover, den nemmeste Platinum trophy, jeg har fået til dato.


#27 Papo & Yo (PS3)

Gennemført 10. juni 2017

Papa & Yo er en puzzle platformer, hvor man styrer drengen Quico. Historien omhandler en fortolkning af, hvordan det kan være at leve som barn i en familie med alkoholisme, set igennem en drengs fantasifyldte øjne.
Gameplayed minder en del om spillet Ico, dog lider det desværre af manglende teknisk finpudsning, hvilket betyder at styrringen til tider kan være anstrengende, samt andre bugs med usynlige vægge m.m.
Det er dog en flot kunstnerisk fortolkning, af et seriøst hverdags problem som mange mennesker formentlig står i. Kan man derfor se igennem fingre med den til tider haltende teknik og de gentagende "hiv i dette håndtag for at få adgang til det næste håndtag, osv."- opgaver, kan med med Papo & Yo få en spændende og mindeværdig historie fortalt.


#28 Mirror´s Edge (PS3)

Gennemført 11. juni 2017

Så blev det igen tid til, at gennemføre dette glimrende parkour spil. Spillet tilbyder det vildeste movement og er nærmest skabt til speedrunning. På alle måder en glimrende og unik oplevelse, som ingen bør snyde sig selv for!


#29 The Town of Light (PS4)

Gennemført 16. juni 2017

The Town of Light er en walking simulator, hvor man som pigen Renée, vender tilbage til det psykiatriske behandlingshjem, hvor hun har været under behandling, i en periode af hendes liv. Renée er psykisk syg og når man som spiller bevæger hende igennem disse tunge og dystre bygninger, bliver man løbende præsenteret for Renées erindringer ift. stedet, diverse genstande, personalet og rummene. Hendes paranoid skizofrene fortolkning, gør indtryk, både i forhold til hvordan hun oplever vrangforestillinger undervejs i historien, men også emner som personlighedsspaltning, omsorgssvigt, magtmisbrug, selvskade og overgreb. Dette giver et glimrende indblik i og bud på, hvordan patienter som lider af lignende psykiske sygdomme, kan opleve verden. Når først den psykotiske aktivitet går i gang, formår stemningen i spillet at blive yderst dyster og trykket. Helheden efterlader et stærkt indtryk, eftersom man som spiller ikke ved hvad der er paranoid tankegang og hvad pigen rent faktisk har været udsat for.
Den tekniske del af spillet er ikke videre imponerende og ligner mest af alt, noget som udkom midt i PS3´ens livetid. Et par steder undervejs i spillet, splitter historien op, så man kan opleve forskellige parallelle forløb, alt efter hvordan Renées interne argumentation med sig selv forløber.
Afslutningsvis bliver man præsenteret for en af det mere vamle animerede filmsekvenser.

Spillet tilbyder en forholdsvis nem Platinum trophy, hvis man skulle gå op i den slags.


#30 Tales from the Borderlands (PS4)

Gennemført 24. juni 2017

Endnu et Telltale Games spil, denne gang i Borderlands universet. Opskriften er som den plejer, hvor gameplayed begrænser sig til quick time events og simpel point & click. Dette er set en del gange før, i fx The Walking Dead og Game of Thrones universet.
Har man spillet andre Telltale Games, ved man hvad man får. Er man til Borderlands, er denne fortælling et ganske underholdende indslag.


#31 Spy Chameleon (PSV)

Gennemført 28. juni 2017

Hyggeligt topdown stealth spil, hvor man skal nå fra A til B uden at blive set af fjender og overvågningskameraer. Som navnet antyder, styrer man en kamæleon og kan skifte imellem 4 farver, som hver bliver repræsenteret af de fire symbol-knapper på Vita'en. Den vej igennem, er det muligt at skjule sig på malingpletter, tæpper, m.m., som har samme farve.
Spillet består af 75 levels, som svinger i sværhedsgrad. En håndfuld af disse, leverer en ganske fin og underholdende udfordring.


#32 Element4l (PSV)

Gennemført 7. juli 2017

Element4l er en platformer, som er gratis for PS+ medlemmer i denne måned. Spillet tager udgangspunkt i grundlæggende fysik, hvor man som spiller er begrænset til at skifte form på objektet som man kontrollerer. Kryds ændrer objektet til en sten, som hurtigt falder. Firkant ændre objektet til en isterning, som glider. Trekant ændre objektet til en boble, som stiger opad og cirkel ændre objektet til en ildkugle, som kan bruges til at bevæge objektet imod højre.
Spillerens opgave består herfra i, at ændre objektet alt efter hvilke udfordringen hver af de i alt 16 levels, som er fordelt på 4 akter, tilbyder.
Spillet grafiske design minder meget om det som man kan opleve i Type:Rider. Element4l er dog en del mere udfordrende, hvilket specielt ses i de sidste levels. Uden tvivl en ganske hæderlig titel at prøve kræfter med.


#33 Until Dawn (PS4Pro)

Gennemført 11. juli 2017

Ganske godt survival horror QTE / point & click spil, som tilbyder en glimrende historie, som omhandler en håndfuld unge liderlige mennesker, som skal overnatte i en øde hytte oppe i bjergene. Spillets gameplay minder meget om spil som Heavy RainBeyond Two Souls, samt diverse Telltale Games. Det betyder også, at ens handlinger undervejs i spillet, forfølger en igennem resten af ens gennemspilning.
Eftersom spillet er historietungt og fyldt med QTE, er spillet glimrende som alternativ til en film og kan fint spilles af flere personer samtidig, hvor en styrer og de andre kigger på.
Jeg nød at spillet dette gratis PS+ spil (gratis i juli mdr.) igennem med min hustru, hvor jeg styrede controlleren og hun traf valgene. Samme positive oplevelse, havde min kone.


#34 Sniper: Ghost Warrior 3 (PS4Pro)

Gennemført 12. juli 2017

Det nyeste spil i Sniper GW serien, tager udgangspunkt i en open world setting, hvilket får spillet til at minde en del om FarCry spillene. Dette omhandler en masse collectibles som er spredt ud i verden, samt diverse outposts rundt omkring, som er besat af fjender, hvilke man som spiller kan befri.
Som sådan en udmærket idé, dog betyder det samtidig at det unikke ved serien opleves udvasket og som noget man har set en del gange før.
Spillet åbner ligeledes op for en mere aggressiv spillestil, hvor man i stedet for at lege snigskytte, nu ligeledes har muligheden for blot at storme frem med en AK. Dette resulterer en en teknisk underlegen version af FarCry, som dog stadig tilbyder en række spændende missioner, hvis man vel og mærke gør brug af sniper stilen.
Sidst men ikke mindst, bør der nævnes, at Sniper: Ghost Warrior 3 ikke virker til at være helt på plads teknisk og lider af en række bugs. Dette resulterede i cirka 8-10 episoder, hvor spillet frøs eller hoppede helt ud af spillet, hvilket er ganske ærgerligt, når man er godt i gang med en mission, som så skal spilles om.


#35 Batman: The Telltale Series (PS4Pro)

Gennemført 18. juli 2017

Endnu et spil fra Telltale Games, som tilbyder samme gameplay som man kender det fra en række andre af deres titler. Ekstremt simpel point & click, hvor man ikke har mulighed for at hænge fast eller gå forkert, samt quick time events (QTE) i stride strømme. Som altid er historien i fokus, med interessante karakterer, diverse svære dilemmaer og en god håndfuld plot twist og overraskelser.
Der hvor spillene enten brillere, eller falder til jorden, er når det kommer til, om det konkrete univers og dennes historie appellere til spilleren eller ej. Som udgangspunkt er jeg ikke den store superhelte fan og finder på mange områder Batman direkte ubrugelig, dog fangede historien mig glimrende denne gang.
Er man til Batman og Telltales-formularen, er dette spil helt sikkert en gennemspilning værd. Derudover medfører det også en sikker Platinum trophy / 1000GS, bare for at gennemføre spillet.


#36 Captain Toad: Treasure Tracker (WU)

Gennemført 30. juli 2017

Toad har i dette spin-off spil fået hovedrollen som skattejager. Spillet stammer oprindelig fra nogle minigames, som er en del af Super Mario 3D World (Wii U), hvorefter det blev selvstændigt med et dedikeret spil.
Spillet indeholder 3 episoder med henholdsvis 18, 18 og 28 levels, hvor man igennem en række små baner skal løse diverse puzzles. Til tider er der bosskampe, samt enkelte on-rail-shooter levels.
I hver level findes der 3 diamanter, som foruden ekstra udfordring til den enkelte level, ligeledes agerer lås i forhold til senere levels, som kræver X antal diamanter for at unlocke.
Alt i alt en ganske charmerende og underholdende oplevelse, som primært befinder sig i den lette ende.


#37 Diablo III: Reaper of Souls: Ultimate Evil Edition (PS4Pro)

Gennemført 15. august 2017

Dejligt gensyn med Deckard Cain!



#38 The Elder Scrolls V: Skyrim: Special Edition (PS4Pro)

Gennemført 19. august 2017

Så blev der smadret drager igen.


#39 Crash Bandicoot: Remastered (PS4Pro)

Gennemført 21. august 2017

Glædeligt gensyn med Crash!


#40 Crash Bandicoot 2: Cortex Strikes Back: Remastered (PS4Pro)

Gennemført 1. september 2017

Glædeligt gensyn med Crash - igen igen!


#41 Tom Clancy's Rainbow Six: Vegas 2 (PS3)

Gennemført 2. september 2017

Gennemført i coop med min gode ven Preben.


#42 Destiny 2 (PS4Pro)

Gennemført 9. september 2017

Story delen er nu gennemført. Nu skal der raides!


#43 Hue (PSV)

Gennemført 8. oktober 2017

Hyggelig lille puzzle platformer.


#44 Sky Force Anniversary (PS4Pro)

Gennemført 11. oktober 2017

Ganske underholdende SHMUP, hvor man igennem grinding af de samme levels om og om igen, samler stjerner til at opgradere våben, skjold, HP, m.m. Udemærket idé, som dog resulterer i en trættende omgang, eftersom opgraderingerne er forholdsvis dyre.
Denne grinding del er nødvendig, for at kunne klare sig i de senere levels, hvilket er ærgerligt.


#45 Uncharted: Drake's Fortune: Remastered (PS4Pro)

Gennemført 15. oktober 2017

Glædeligt gensyn med starten på en fantastisk serie!


#46 Uncharted 2: Among Thieves: Remastered (PS4Pro)

Gennemført 21. oktober 2017

Glimrende efterfølger til det første Uncharted spil.


#47 Another World (SNES, Pi2B)

Gennemført 22. oktober 2017

Ganske underholdende oplevelse, med en masse trial & error.


#48 Uncharted 3: Drake´s Deception: Remastered (PS4Pro)

Gennemført 25. oktober 2017

Ganske udmærket 3´er!


#49 Resident Evil 7: Biohazard (X1)

Gennemført 16. november 2017

Resident Evil i FPS. Glimrende oplevelse!


#50 Mirror´s Edge: Catalyst (X1)

Gennemført 20. november 2017

Sidste år fik jeg gennemført spillet på PS4. Denne gang var det tid til, at opleve samme omgang på Xbox One i stedet. Udemærket oplevelse, dog ikke på samme niveau som det oprindelige Mirror´s Edge.


#51 Super Lucky´s Tale (X1)

Gennemført 25. november 2017
Fin platformer med charmerende helt. Desværre ødelægger den fastlåste kameravinkel ofte oplevelsen, eftersom dybdebedømmelsen medfører en masse trial & error.


#52 Call of Duty: Infinite Warfare (X1)

Gennemført 5. december 2017
Teknisk fremragende FPS, som tilbyder alt hvad man kan forvente af et CoD spil. Historien foregår denne gang i fremtiden, med robotter, rumskibe, energivåben m.m. Ikke lige min smag ift. setting, men stadig godt og underholdende gunplay.


#53 Chip 'N Dale: Rescue Rangers (NES)

Gennemført 9. december 2017
Hyggeligt endelig at gennemføre Rescue Rangers, hvilket er et af mine gode barndomsminder fra NES´en! Spillet tilbyder en ganske underholdende platformer oplevelse, som befinder sig i den nemme ende og er hurtig klaret.


#54 Metro 2033 Redux (X1)

Gennemført 13. december 2017
Ganske fint FPS med trykket stemning.


#55 The Walking Dead: A New Frontier (X1)

Gennemført 15. december 2017
Endnu et Telltale spil, som tilbyder den velkendte kombination af simpel point & click og quick time events. Historien er endnu engang glimrende, hvor man som spiller skal træffe svære valg.


#56 Metro: Last Light Redux (X1)

Gennemført 16. december 2017
Lækker fortsættelse til Metro: 2033, som denne gang virker mere finpudset, samt tilfører øget variation. Denne gang er der fokus på boss kampe undervejs, samt flere stealth passager. Last Light giver et godt indblik i "Alien delen" af Metro universet, samt følger denne fint til dørs.


#57 Wolfenstein: The New Order (X1)

Gennemført 25. december 2017
Endnu en Wolfenstein reboot, som på mange måder tilbyder en glimrende oplevelse.


#58 Inside (PS4Pro)

Gennemført 26. december 2017
Smuk 2,5D platformer, som tilbyder en dyster historie i bedste Limbo stil. Endnu et mesterværk fra danske Playdead!


#59 Call of Duty: WWII (X1)

Gennemført 29. december 2017
Konflikten omhandlende 2. Verdenskrig har igennem noget tid været lagt på hylden fra de forskellige udviklere, men Call of Duty serien har med WWII lavet et nyt gensyn.
Spillet tilbyder en glimrende kampagne, med spændende missioner, en udmærket fængende historie og skarpt gameplay. Det har været en fornøjelse, igen at skyde virtuelle nazister