Nintendo Switch gør noget ved mig

Jeg er i 2021 for alvor blevet glad for både at game på min Nintendo Switch, men ligeledes at fokusere på samleraspektet i forhold til denne platform. I år har jeg indtil videre gennemført 35 Nintendo Switch spil, hvortil jeg har gjort mig nogle tanker vedrørende hvad der konkret forgår, siden at at jeg lige pludselig tydeligvis foretrækker denne maskine over de andre maskiner i hjemmet. Umiddelbart fandt jeg det svært at finde gode grunde for dette, da jeg hurtigt referere til rå performance, hvortil jeg alligevel studser over at jeg – på trods af at jeg besidder et gamingsetup med 55" 4K TV, PlayStation 4 Pro, Xbox One S (Min Scorpio står på hylden og er ikke pakket ud), m.m., alligevel i år indtil videre har gennemført markant flere spil på mit lille sekundære TV på 19", hvor min Switch er tilsluttet. Hvad er det der helt konkret gør, at jeg så mange gange har valgt at bruge min gamingtid på åbenlyst ringere hardware – når det kommer til performance og afvikling? Hvad er det der gør, at jeg gang på gang medbringer min Nintendo Switch når jeg besøger min gode ven, i håb om at han er klar på noget Switch gaming, på trods af at han har en PlayStation 5 og et hav af dertilhørende spil?

Der bliver gennemført en del spil på dette setup!

Det er meget muligt at jeg blot befinder mig i en midlertidig Nintendo Switch fase lige nu og her, hvortil jeg engang i fremtiden flytter fokus over på en anden platform, som jeg så vælger at dykke ned i til den tid. Denne adfærd har jeg tidligere haft, hvor jeg igennem en tidsrum har fundet speciel trang til at spille på én bestemt platform, hvortil jeg så inden for nogle måneder nærmest udelukkende har gennemført spil til denne maskine. Kigger jeg tilbage over de seneste år, kan jeg se at jeg har haft sådanne perioder med både PlayStation Vita / PSTV, Xbox One og Xbox 360. Disse platforme differentierer sig dog fra PlayStation 4 platformen (og PS3 før denne), eftersom jeg her har har haft en kontinuerlig tilgang til denne igennem årene, uden de store udsving.

De teknisk stærkere maskiner står ofte slukket.

Kigger jeg mig omkring, virker det ligeledes til at der findes en masse gamere derude som sværger til deres Nintendo Switch, på trods af at hardwaren tydeligvis er ringere end ved konkurrenterne. Skyldes dette prisen? Næppe! Tager man et hurtigt kig på nyprisen for en Switch, befinder den sig enten i samme prisleje – eller dyrere – end konkurrenterne. Kigger man på brugtprisen, bliver dette spring gjort endnu mere tydelig, hvor det nærmest er muligt at få både en PlayStation 4 og en Xbox One til prisen af en enkelt Nintendo Switch!

I min higen efter at forstå hvorfor jeg prioriterer min Nintendo Switch for tiden, er jeg nået frem til flere aspekter, som jeg mener har en vis portion indflydelse.

Underdog

Når jeg tænker på en Switch i forhold til Xbox One og PlayStation 4 (og Series X / PlayStation 5 for den skyld), ledes mine tanker hen på den typiske underdog historie. Det kunne være historien om David & Goliat, eller alle mulige andre senarier hvor et opgør umiddelbart ser ud til at være opgjort på forhånd.

Uden at vide hvad der konkret stikker under, er jeg overbevist om at det giver mig en hvis tilfredsstillelse at gøre brug af en Switch, på trods af at jeg godt ved, at min oplevelse på det tekniske plan ville være bedre hvis jeg afviklede samme spiltitel på en af de andre maskiner. Det giver mig et eller andet, at støtte op omkring denne underdog – når det kommer til den hardwaremæssig performance del.

Når det så er sagt, så virker det ikke på mig til at Switch er underdog, når det kommer til salgstal og markedsandel, dog er det en helt anden snak.

Switch

Selvom det sker yders sjældent, så finder jeg det rart, at jeg har mulighed for at tage min Switch med mig og anvende den i håndholdt mode. Det er sjovt nok en af de helt store features som netop fungerede som konsollens berettigelsesgrundlag i første omgang, dog er det ikke noget jeg personligt foretrækker at gøre. Dette skyldes dels at jeg ikke bryder mig synderligt om præcisionen på de dertilhørende Joycons analog sticks, men også at jeg kort og godt foretrækker en større skærm. Det at muligheden eksisterer, giver mig dog et eller andet og når jeg en sjælden gang har gjort brug af denne mulighed, minder det mig om hvor genialt konceptet er!

Modulært design

Konkurrenternes konsoller fungerer som en box der tilkobles TV´et, hvorefter denne bliver hvor den er indtil den bliver udskiftet. Switch derimod, er en samling af flere dele, hvilket gør den sjovt at have med at gøre. Dels har den muligheden for at fungere som håndholdt konsol, dog stopper festen ikke der. Der er en lille kickstand som gør det muligt at placere konsollen på et bord, hvortil Joycons kan kobles fra og bruges som individuelle controllers i couch coop. Joycons kan i mange spil anvendes som 2 stk. controllers til 2 spillere, ved at man blot drejer disse en kvart omgang, hvorefter man har en traditionel gammeldags joypad.

Bag på docken er der en klap som gør det mulig at skjule kablerne, hvortil den føromtalte kickstand ligeledes agerer klap for at skjule SD kortet. Der er et eller andet sjovt ved at rode rundt med en maskine hvor ting kan samles og pilles fra hinanden og hvor diverse dele har flere funktioner og formål. Lidt som at lege med LEGO :D

Den skrøbelige kickstand er nu engang lidt sød :D

Dette understøttes yderligere af at Nintendo ser ud til at være gode til at udgive diverse spil specifikke Joycons, som gør at man kan opgradere ens switch med lidt nyt design hvis man måtte ønske dette.

Cartridge vs. Disc

Hvor både Xbox og PlayStation anvender discs som medie til deres spil, anvender Switch i stedet cartridges. På trods af af det giver god mening at anvende discs nu til dages - kapacitet og pris taget i betragtning, er der dog et eller andet lækkert ved at sætte et cartridge i sin konsol, frem for en disc. Det er muligt at dette hænger sammen med erindringer fra barndommen, hvor alle konsoller dengang, netop gjorde brug af cartridges. Jeg tænker ligeledes på, at cardridges er en kombination af hardware og software, hvorved jeg muligvis bruger dette som argument overfor mig selv, til at mene at jeg derved får "mere for pengene".

Jeg ved bare at jeg af en eller anden grund, oplever en øget glæde ved at afvikle spil fra cartridges, når det kommer til helhedsoplevelsen, der for mig ikke isoleret set kan koges ned til teknisk performance. For mig er det hele processen ved at håndtere og mærke mediet, hvilket går lidt hånd i hånd med den oplevelse Switchens modulære design medfører. I den forbindelse medfører det ligeledes en øget glæde, når spil nu til dages inkluderer en fysisk manual som man jeg kan bladre i.

Cartridge > Disc anytime!

En sjov lille note i denne forbindelse er at Switch cartridges ligeledes stimulerer smagssansen. Prøv for sjov skyld at stikke tungespidsen frem og lad denne røre ved et Switch cartridge. Herfra er du garanteret en spændende smagsoplevelse :D

Den lille kuffert

En af de ting som gør at jeg nyder min Switch, er muligheden for på nem vis, at tage den med mig, når jeg besøger venner. Her taler jeg ikke muligheden for håndholdt gaming, men derimod muligheden for at pakke hele systemet ned i en lille kuffert og snuppe den med på farten. Denne lille kuffert inkluderer alt hvad jeg behøver, når det kommer til at nyde couch coop hos en ven. Den ene spiller - i nogle tilfælde 2 spillere - kan anvende de forholdsvis ringe Joycons, hvorimod den anden spiller kan nyde gavn af den voldsomt lækre Switch Pro Controller. Nemheden ved at tage det komplette setup med sig, betyder at dette aspekt har en stor indflydelse på min kærlighed til systemet! Denne løsningen har jeg flere gange anvendt, hvilket både har resulteret i gamingn på vennernes store TV, men ligeledes via den Switchens egen skærm og den lille kickstand.

Denne kuffert klarer jobbet perfekt!

Pro controlleren

Jeg har igennem mit liv stiftet bekendtskab med et hav af konsol controllers. Nogle af disse har været direkte anstrengende at anvende (Hej med dig Amiga CD32), hvortil andre igen har været en gave til ens hænder. Jeg har længe tildelt Gamecube controlleren favoritstatus, hvortil Xbox One controlleren ligeledes har bevæget sig iblandt toppen. Efter at jeg har prøvet kræfter med en Switch Pro Controller, må jeg dog erkende at denne vipper Gamecube controlleren ned på en andenplads. For mig at se, er Switch Pro Controlleren den absolut mest behagelige controller at anvende dags dato, når det kommer til konsolgaming, hvilket ikke siger så lidt!

Fantastisk controller <3

Nintendo værdien

Jeg betragter som udgangspunkt min interesse for gaming som en 2 delt affære. På den ene side er jeg en gamer som nyder at spiller computerspil og har brugt en stor del af mit liv på at udfolde denne interesse. På den anden side finder jeg glæde ved samlerdelen af hobbien, hvilket i dette tilfælde, tilfældigvis omhandler computerspil. Dette betyder at jeg til tider godt kan finde på at anskaffe computerspil – vel vidende at jeg formentlig aldrig kommer til at spille dem – blot fordi det er en god samlertitel at have stående på hylden.

En smule er det da blevet til med tiden.

Når det kommer til Nintendo Switch, ser jeg en tendens til at multiplatformstitlerne holder prisen markant bedre end de tilsvarende Xbox og PlayStation udgivelser. Dette på trods af at de andre titler formentlig afvikles bedre teknisk. Med dette in mente, finder jeg det også mere tiltalende at anskaffe diverse titler til min Switch, eftersom jeg mener at værdien over længere tid bibeholdes mest optimalt på denne platform, frem for hos konkurrenterne, samtidig med at jeg – som skrevet tidligere – finder en større glæde ved at anvende cartridgebaserede spil.

Ærefrygt og garanteret kvalitet

Formentlig den største grund til at jeg overhovedet fik lyst til at skrive denne artikel, kommer fra at jeg oplever at den mest udbredte faktor til hvorfor Nintendo Switch er så populær og har en så stor fanskare, primært omhandler de eksklusive first party Nintendo spil. Hver gang jeg læser beretninger fra folk som nævner deres kærlighed til Switchen, omhandler denne Nintendos store flagskibe, så som Zelda: Breath of the Wild, Pokémon Sword / Shield, Mario Kart 8 Deluxe, Xenoblade Chronicles, osv. Der er en hel række at Nintendos egne titler som får skyhøje scores og gang på gang omtales som de absolut bedste spil inden for diverse genre og som titler ingen gamere med respekt for kvalitet bør gå uden om. Der er kort og godt rigeligt med evidens for, at der er en god portion kvalitet i disse titler, samt at de med stor sandsynlighed vil medføre en lækker gamingoplevelse.

På trods af dette faktum, samt at jeg rent faktisk ligger inde med en god portion af de omtalte titler, er det ikke her jeg har brugt min gamingtid. Det er svært for mig, konkret at redegøre for, hvorfor jeg ikke for længst har kastet mig over disse mesterværker, dog oplever jeg en eller anden form for ærefrygt, når jeg går ind til disse spil. Denne følelse har jeg tidligere oplevet med specielt From Software titler, hvor jeg går ind til et nyt spil med en klump i halsen, vel vidende at det bliver en svær – men fantastisk oplevelse!

Hvilket spil bør jeg kaste mig over som det næste?

I forhold til de gode first party Nintendo spil, har jeg derfor holdt dem lidt ud i strækt arm. Jeg har en klar forventning om at jeg skal gennemspille disse spilperler på et tidspunkt, dog skal jeg "tage mig sammen" til at komme i gang med disse. Hvis du derfor læser med her og har en holdning til, hvilket af de store Switch first party spil jeg først bør kaste mig over, så smid endelig en kommentar!