Consolized? Say What!?

Måske er du allerede stødt på udtrykket ”consolized” (fx Consolized MVS eller CMVS) og ved hvad dette indebærer, eller måske har du selv udført dette mod? Efter selv at have rodet en del med dette begreb i praksis, vil jeg her give en forklaring på hvad dette omhandler, og hvilken fidus der er ved denne løsning.

Consolized Taito F3 - Stadig ikke testet :D

I korte ordvendinger betyder consolized, at noget ”bliver gjort til en konsol”. I definition, opfattes ”konsol” som en simpel enhed, der umiddelbart kan tilsluttes fjernsynes, hvorefter man kan tilslutte nogle controllers og ellers tænde op og spille spil.

Godt i gang med kassen til min consolized MVS.

Hvor diverse konsoller på markedet, som ordet næsten selv siger, allerede er konsoller, bliver der ved consolized – løsningen, gjort brug af arcade hardware, som bliver modificeret på en sådan måde at det bliver en hjemmekonsol. Det er dog langt fra alt arcade hardware der egner sig til dette formål. Det centrale kriterier omhandler, om spillet gør brug af en bundkort + spil løsning (ofte spil i form af cartridges), eller om bundkorter er en integreret del af spillet. Når man taler arcadespil, vil sådanne spil ofte være en del af selve bundkortet, hvilket betyder at det ikke giver mening i forhold til at ”consolize” disse. Grunden hertil er, at disse så kun vil indeholde det pågældende spil, og udskiftningen af spillet, ligeledes ville medfører udskiftingen af selve bundkortet. Hvis man ønsker at spille disse kombinerede "bundkort / spil – spil" på ens TV, er der dog også løsning på dette. Dette vil så kræve en ”SuperGun”, som i bund og grund er en simpel anordning, der omformer ”arcade signalet” til et ”konsol signal”. I en sådan anordning kan man sige at SuperGun´en fungerer som ”konsollen”, og spillet fungerer som... ja spillet.

Færdigt resultat af Consolized MVS.

I forhold til at lave en consolized enhed, er det i princippet bare en SuperGun, som bliver bygget sammen med et arcadebundkort, så disse bliver til en samlet enhed.

For at forstå hvordan dette i praksis bliver udført, så omhandler det hovedsageligt, at man omformer ”arcade signalet” til et ”konsol signal”. Dette kan lyde avanceret, dog er det ikke så vildt - højest lidt tidskrævende!

Arcade hardware (Hyper Neo Geo 64) inden det blev Consolized.

Samme hardware - bygget ind i en kasse - bliver testet ifm. strømforbrug.

Arcadespil (uanset om det er med udskiftelige spil, eller kombineret bundkort / spil – Herfra kalder jeg dem bare ”arcadespil”) er som regel styret af en standart, så de umiddelbart kan monteres i et arcadekabinet. En sådan standart er fx JAMMA standarten, som er meget udbredt. Denne standart er så i grunden blot en betegnelse for en række forbindelser i et stik, layoutet af disse, samt udformningen af stikket. Det smarte ved dette stik er, at samtlige (der findes undtagelser, fx kickharnes – det er dog en anden snak) forbindelser bliver trukket i dette ene stik. Det vil i praksis sige at både lyd, video, joystick, strøm, samt diverse knapper bliver trukket via et og samme stik. Dette resulterer så også i, at der er brug for en del forbindelser, hvilket i tilfældet med JAMMA standarten, fx er 56, dog er det ikke alle forbindelser som bliver brugt. Disse forbindelser munder så ud i ”et stik” på kanten af bundkortet.

I en arcademaskine, vil alt som skal samarbejde med spillet (både input / output) være samlet i sådan ét stik, som så kobles på selve spillet, hvorefter alt kører. Det vil sige at ledningerne fra højtalerne i kabinettet, ledningerne fra joystick - både player 1 og 2, diverse knapper, møntindkast, ledninger til skærmen – ALT er forbundet til dette ene stik. Det er dette jeg tidligere omtalte som ”arcade signalet” - i mangel på bedre ord.

Hvad enten man tilslutter sine arcadespil til TV´et ved hjælp af en SuperGun, eller vælger at lave en consolized løsning, er det dette ”stik” - også kaldet ”connector” man skal have fat i.

Sega ST-V hardware. Nederst i midten på bundkortet, ses JAMMA connectoren.

Vælger man at ville lave en consolized maskine, vil det være naturligt at bygge den ind i en kasse af en slags, eftersom målet vil være et optisk præsentabelt resultat, som gerne skulle minde om en hjemmekonsol. Her er det meget forskelligt hvad folk anvender. Nogle gør brug af kasser af metal, plastik, træ, osv. i alle mulige variationer. Nogle er helt dækket til, andre er mere åbne, og nogle er kun monteret på en plexiglasplade. Andre igen gør brug af gamle maskiner (fx DVD / VHS) som bliver tømt og modificeret til at passe. Det er kort sagt kun fantasien og de personlige præferencer som sætter grænser.

Herfra vil det næste så være at montere de nødvendige stikforbindelser, så ens TV kan forstå ”arcade signalet”. Heldigvis kan der som regel trækkes et fint RGB signal direkte fra arcadespillets connector, som så kan forbindes til et passende stik på bagsiden af den consolized maskine. Her er der så igen stort set frit valg på alle hylder, når det kommer til at vælge stik. Hovedsagen er at der er forbindelser nok til hele A/V signalet, og hvad dette indebærer. Det vil sige at der skal trækkes ledninger fra: Rød, Grøn, Blå, Video Sync, +5V, GND, Speaker Left, Speaker Right. Når jeg har bygget consolized maskiner, har jeg i den forbindelse altid brug et 8 polet DIN stik, hvoraf det kun er de 7 forbindelser jeg har brugt, eftersom stikkets skærm fungerer som GND.

ST-V´en er ved at blive consolized.

I forhold til A/V delen, kan man vælge at montere et potmeter på hver af de 3 farver, for at kunne finjustere disse. Jeg har dog altid brugt en 150 Ohms modstand på hver af disse, med en fint resultat. Det samme med +5V forbindelsen, den har også fået en 150 Ohms modstand. Om disse modstande bliver placeres inde i selve maskinen, eller i videokablet efterfølgende er underordnet. Personligt har jeg i mine consolized maskiner monteret dem i maskinen, så disse udgiver det ”rette signal”. Hvilket layout man bruger, når man fordeler de forskellige ledere i A/V out stikket er ligegyldigt (bortset fra at GND gerne skal være afskærmningen), dog kan man med fordel notere disse ned, så man kan genbruge det samme A/V kabel til andre consolized maskiner, hvis man vil bygge flere.

Som regel skal arcadespil forsynes med en god portion +5 Volt, samt en slat +12 Volt. -5 Volt kan forekomme, samt muligvis andre. Jeg er dog kun stødt på +5V og +12V. Herfra skal skal man så træffe en beslutning, vedrørende om man vil køre med intern eller ekstern strømforsyning. Fordelen ved en intern strømforsyning er, at konsollen virker mere ”komplet”, til gengæld fylder det lidt mere, og det tager tid at bygge. Vælger man i stedet at køre med ekstern strømforsyning, kan man ofte gøre brug af en almindelig PC ATX strømforsyning. Disse leverer som regel rigeligt med ampere, til at håndtere arcadespil. Vælger man at bruge sådan en, kan man enten bygge den med ind i konsollen og lade den agere intern strømforsyning, eller bruge den som ekstern strømforsyning, og nøjes med at forsyne konsollen med de påkrævede spændinger. Dette resulterer så i, at man skal være villig til at kigge på en ekstern strømforsyning, hvilket kan ødelægge helhedsindtrykket, hvis denne er trist at se på. Igen er det en præference sag. Uanset hvad man vælger, skal disse tilsluttes connectoren på arcadespillet. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige spændinger er delt ud over flere ledere (Fx. bliver der ved JAMMA brugt 8 ledere til GND, 4 ledere til +5V, osv). Derfor bør man huske at forsyne alle GND med GND, alle +5V med +5V, osv. Det kan ofte give problemer, hvis man kun forsyner nogle af lederne, med de pågældende spændinger.

Det skal selvfølgelig også være muligt at spille spillene, og derfor skal der kunne tilsluttes joystick eller controllers. Måden hvorpå spillene registrerer de forskellige input, er ved at den pågældende funktion (fx op, ned, højre, knap A, knap B, osv) er defineret af én leder fra connectoren på arcadespillet. Denne funktion bliver så afviklet, så snart den pågældende leder bliver kortsluttet med GND. Hvis man derfor fx vil hoppe i et spil, og trykker ”op” på joysticket, skal knappen som repræsenterer denne bevægelse intern i joysticket, kortslutte ”op” med GND, på arcadespillets connector. I praksis betyder det, at samtlige spilhandlinger bliver repræsenteret af en leder, som så skal føres ud til joystick porten.

For at få forbindelser nok ud til joysticket (fx: 4 retninger, 4 handleknapper, start + select), kan det anbefales at bruge D-Sub 15 stik. Disse stik kan ligeledes bruges sammen med Neo Geo controllers, vel og mærke hvis man sørger for at placere lederne derefter.

Nu hvor de åbenlyse input / output forbindelser er gennemgået, mangler der lige et par enkelte knapper, som distancerer sig fra hvad man normalt forbinder med spillekonsoller. Disse knapper bevarer dog det charmerende "arcade feel", og bør for en god ordens skyld inkluderes. Her er der tale om en ”Test switch” og en ”Service switch”. Disse bruges i bund og grund til fejlfinding og opsætning af maskinen, og kan med fordel placeres på selve maskinen. Ligeledes er der ”coin switch”, som i arcadeøjemed bliver brugt til at registrere når der bliver smidt penge i maskinen. Dette er også en af de ting, som gør at en consolized maskine føles anderledes end en traditionel hjemmekonsol, nemlig ved at man skal ”smide penge i maskinen”. I stedet for at have et møntindkast på den consolized enhed, kan man i stedet placere en knap, som for hvert tryk tilføjer en credit. I mine consolized maskiner, har jeg trukket denne forbindelse til ”select” knappen på joysticket, så jeg ved tryk på den kan ”hælde penge i maskinen”.

Hvis man consolizer en maskine, som tilbyder plads til mere end 1 spil (fx 2 / 4 / 6 -slots MVS systemer), bør man ligeledes placere en ”Select Up” og / eller ”Select Down” knap, så man kan skifte imellem disse.

Som med de andre knapper på joysticket, fungerer alle disse knapper efter samme princip, ved at de på arcadespils connectoren bliver repræsenteret af en leder, som så bliver aktiveret så snart den bliver kortsluttet med GND.

Når alle disse forbindelser er trukket og loddet på plads, er den elektroniske del af consolized processen mere eller mindre afsluttet. Herfra kan man så tilføje en lysdiode til maskinen, som lyser når den er tændt, eller udskifte Bios´en på bundkortet, så det kan afvikle alle spil uanset region, osv.

Dette var i korte træk hvad det vil sige at ”consolize” et arcadesystem. Der findes mange forskellige systemer derude, som er værd at kigge nærmere på, hvis man ønsker at bygge sådan et. De fleste af disse systemer har dog allerede en eksisterende hjemmekonsol version, og derfor giver det ofte ikke mening at consolize arcade hardwaren. Dog findes der ofte gode grunde til at gøre det, og et af de mest anvendte til formålet er fx Neo Geo´s MVS. Grunden til hvorfor dette system ofte bliver brugt på hjemmefronten i stedet for AES modparten, er pga. den massive prisforskel på spillene. AES spillene koster som regel kæmpe summer, i forhold til MVS udgaven af samme spil.

Andre grunde kan være at man foretrækker cartridges ift CD´er, som ved fx Sega ST-V systemet, som har Sega Saturn som modpart.

Uanset hvilket arcadesystem du vælger at consolize, vil resultatet dog være, at du får de bedste arcadeoplevelser hjem i stuen. Derudover vil det ofte resultere i et virkelig uniks system, eftersom udseende på systemerne varierer, alt efter hvordan skaberen designer maskinen.

Afslutningsvis vil jeg vise nogle maskiner som jeg har consolized:

 

På denne side har jeg udfærdiget diverse diagrammer, som kan hjælpe i forhold til eventuelle consolized projekter: Diagrammer til HNG64 + MVS