Der er ingen krav til platform, spillets længe, settings m.m. Det er derfor helt op til den enkelte, om man hurtigt render spillet igennem, eller først betragter det som værende afsluttet når man har platinum / 1000G fx. Ligeledes styrer man selv om man vil spille diverse arcadeports igennem med 1cc, eller utallige. Der er kort og godt intet "rigtig og forkert", så alle kan være med, uanset hvor presset hverdagen.
Ifølge databasen fra et random forum jeg besøger, kan jeg se at jeg i 2014 har gennemført 21 spil. Dette tal bygger på spil som jeg har vurderet, hvilket vil sige, at det reelle tal nærmere ligger på cirka 30, eftersom jeg af og til undlader at vurdere spil i genrer, som jeg ikke er helt inde i. Vedr. de 21 spil på listen, så er mange af disse yderst tidskrævende, så jeg forventer at kunne gennemføre 20+ spil i 2015, hvis jeg sørger for, at inkludere spil som er hurtige at gennemføre. Personligt vurderer jeg at et spil er gennemført, når selve hovedhistorien er gennemspillet, og der kommer credits. Vedr. diverse arcadespil, så har jeg det fint med at gennemføre disse, med uendelige continues.
De spil jeg fik gennemført, samt vurderet i 2014:
Lords Of The Fallen (PS4)
The Wolf Among Us (PS4)
Diablo (PC)
Tomb Raider: Definitive Edition (X1)
Diablo III: Reaper Of Souls: Ultimate Evil Edition (PS4)
Bound By Flame (PS4)
Wolfenstein: The New Order (PS4)
Battlefield 4 (X1)
Ryse: Son Of Rome (X1)
Dark Souls II (PS3)
Demon's Souls (PS3)
Dark Souls (PS3)
Uncharted 3: Drake's Deception (PS3)
The Elder Scrolls V: Skyrim (X360)
Call Of Duty: Ghosts (WiiU)
Resident Evil: Revelations (PS3)
Animal Soccer World (PS2)
Hitman: Absolution (X360)
Metro: Last Light (X360)
Call Of Duty: World At War (X360)
50 Cent: Blood On The Sand (X360)
Nok om det. Vi er i 2015 nu, så lad os komme i gang. Jeg vil i dette år, løbende opdatere dette indlæg, efterhånden som jeg gennemfører spil. Foruden et billede af slutskærmen, vil jeg ligeledes skrive et par linjer omkring hvad jeg synes om spillet.
#1 Murdered: Soul Suspect (X1)
Gennemført 2. januar 2015
Ganske underholdene detektiv spil, hvor du skal opklare dit eget mord. Spillet er forholdsvist kort og besidder en glimrende main story, med gode tvists undervejs. Derudover er der en håndfuld side missioner, som hurtigt er klaret. Hele herligheden afspiller sig i den lille by Salem, som indeholde standartlokationer som en kirke, et sindsygehospital, politistation m.m. Disse skal selvfølgelig besøges, for at skabe den rette stemning, som netop blander uhygge fra horror genren, med de forenemme point-and-click detektivspil. Yderligere bliver dette understreget ved, at du styrer din sjæl, og derfor kan gå igennem vægge, besætte mennesker og dyr, m.m. Dette giver en anden tilgang til selve gameplayed, dog virker den alt for skrabet.
AI´en i dette spil, spænder lige fra det middelmådige, til det direkte pinlige. De eneste reelle fjender man møder, er dæmoner, som skal dræbes med en quick time event. Disse fjender fremstår som tomt fyld, for at det i forvejen korte spil, får lidt mere fyld. De tages nemt ud, på samme facon hver eneste gang og bidrager ikke til andet, end irritation og tidsspilde.
Derudover ser selve byen også ud til at stå stille. Det er de samme animationer som foregår igen og igen, selvom historien går sin gang. Det vil sige at den samme kvinde står og tanker sin bil flere dage i træk, de samme to personer står på gaden og taler sammen flere dage i træk, m.m. Når man besætter disse og bruger funktionen, hvor man kan læse deres tanker, oplevede jeg flere gange,at forskellige mennesker havde nøjagtig de samme tanker, uafhængigt af hinanden. Der er simpelthen blevet sparet på hele denne del, så det nærmest rammer det pinlige.
Middelmådig titel, som dog har en ganske god historie. Går man op i trophies / achievments, så er dette en hurtig platinum / 1000G.
#2 Lara Croft and the Temple of Osiris (PS4)
Gennemført 3. januar 2015
Så fik jeg lige gennemført det nyeste spinoff spil, i Tomb Raider serien. Spillet ses oppefra, i bedste Diablo stil. Vedr. gameplayed, vandrer man stort set fra grav til grav, hvor det store fokus lander på at løse puzzles, og kun sekundært at dræbe mobs.
Jeg gennemførte det i singleplayer, dog understøtter spillet op til 4 player coop. Spillet kan gennemføres på cirka 4-5 timer, hvilket inkluderer alle 5 stk. valgfrie grave, hvor der er fokus på en konkret problemstilling / puzzle.
Jeg afsluttede spillet med 11/12 Trophies, hvor den sidste trophy først ding´er, når alle challenges i samtlige lvls er opnået. Dette omhandler fx at tænde alle fakler i en bane, samle collectebles, dræbe mobs på en bestemt måde, m.m. Jeg vil ikke til at bruge en masse tid på at jagte denne sidste trophy.
Uden at være sikker, mener jeg at X1 udgaven af spillet, har tilføjet en del flere Achievements, så denne når op på en samlet 1000G.
Alt i alt, et lækkert spil, med en okay historie og ikke mindst en virkelig lækker fysisk udgave (Gold Edition).
#3 DuckTales Remastered (PS3, PSN)
Gennemført 10. januar 2015
I forbindelse med, at denne DuckTales remake af den gode gamle NES klassiker blev en gratis titel på PSN, var det på tide at få den løbet igennem. Jeg har kun svage erindringer fra originalen, så det var en ren fornøjelse at spille spillet igennem. Foruden prologen, er spillet delt op i 5 afsnit, hvor man i hvert afsnit skal samle ting sammen og klare en eller flere bosser. Herfra afsluttes hvert afsnit med at man finder skatten fra det pågældende afsnit.
Alt i alt er det en ganske udemærket platformer oplevelse i den simple ende. Fjenderne byder ikke på det helt store og de forskellige levels er hurtigt spillet igennem. Stemningen og variationerne igennem disse, befinder sig ligeledes på det middelmådige plan, hvor det hurtigt bliver trivielt.
Hvis man kan leve med det simple platformgameplay og ønsker et gensyn med Andeby, så kan spillet anbefales. Det er gratis via PSN (for PS+ medlemmer) i januar måned 2015.
#4 The Swapper (PS3, PSN)
Gennemført 11. januar 2015
Endnu en PSN titel, som var gratis for PlayStation Plus medlemmer. The Swapper er en puzzle platformer, som foregår i rummet. I jagten på at samle 124 "orbs" sammen, skal der løses en god portion puzzles. Disse ser umiddelbart forholdsvis simple ud, eftersom omgivelserne er små, dog finder man hurtigt ud af, hvor komplekse disse bliver, efterhånden som man kommer længere ind i spillet. Jeg var sågar nødsaget til at gøre brug af en guide, til 2 puzzles i slutningen af spillet!
Omdrejningspunktet i gameplayer, er den "swapper-gun" man har. Med denne er man i stand til at klone sig selv 4 gange. Når en klon bliver skabt, agerer den på samme måde som en selv, når det kommer til bevægelse. Puzzlesne omhandler derfor ofte flere trykflader som skal trykkes synkron. Herfra er den store udfordring så at få klonerne afstemt i forhold til hinanden, og swappe imellem dem i den rette rækkefølge. Dette bliver yderligere besværliggjort af forskelligt slags lys, som bevirker at man fx ikke kan lave en klon i røde lys, eller swappe imellem kloner i blå lys.
Spillet besidder 10 trophies, som fungerer som "collectibles". Hver af disse bliver unlocked, når man finder en af de 10 gemte terminaler. Jeg brugte en guide til at finde alle 10. Havde jeg ikke gjort dette, havde jeg ikke fundet én eneste. Jeg har aldrig før i mit gamerliv oplevet secrets, som er så godt gemt! At nogle skulle finde blot en tredjedel af disse uden guide, tvivler jeg stærkt på.
Alt i alt et super lækkert spil, med yderst raffineret gameplay, udmærket historie og ikke mindst fantastiske puzzles!
#5 ICO (PS3, Classics HD)
Gennemført 15. januar 2015
Så blev det tid til at få gennemført ICO. Spillet var oprindeligt en eksklusiv PS2 titel, som udkom tilbage i 2002. Senere blev der til PS3 udgivet en Classics HD pakke, som indeholder både ICO og Shadow of the Colossus. Begge spil er blevet finpudset grafisk i forhold til nutiden.
Jeg spillede derfor ICO på min PS3 og jeg må sige at det har været en god oplevelse, dog med irritationsmomenter.
Spillet er et yderst kunstnerisk, ja nærmest et æstetisk mesterværk. Historien appellerer til ens følelser på en overbevisende måde, hvor samspillet imellem ICO og Yorda går op i en højere enhed. Måden hvorpå man skal styre hovedpersonen (ICO) igennem diverse puzzles, med den forsvarsløse Yorda på slæb, danner en tilpas stresset situation undervejs, når man hele tiden skal være opmærksom på at komme hende til undsætning, når hun bliver angrebet.
Spillet er dog ikke uden problemer. Selve styrringen er ofte upræcis, hvilket kun forværres, når kameraet begynder at justere sig selv ind, skifte fokus, osv, alt imens man prøver at lave præcise hop, finde Yorda inden hun bliver opslugt af fjenden, eller lignende. Derudover virker kampen imod fjenderne til tider meget ens og unødvendige, hvilket med tiden ender i mindre irritationsmomenter, i stedet for underholdende kampe.
Ser man bort fra disse gameplay og tekniske klagepunkter, er ICO dog et kunstnerisk mesterværk, som byder på en lækker nærværende historie, samt flot og gennemtænkt level design.
En perle, man ikke bør snyde sig selv for!
#6 Ocean Commander (Wii)
Gennemført 23. januar 2015
Wii platformen flyder ikke ligefrem i SHMUPS. Jeg valgte, at hive 2 af de billige titler hjem fra NTSC-land, for at teste mit softmod, mhp regfree.
Den første af disse titler er Ocean Commando. Her styrer man en ubåd, som hurtigt bliver mere og mere overpowered. Dette sker via et upgrade system, hvilket man har adgang til, i mellem de 20 levels, som spillet tilbyder. Historien i spillet er direkte ligegyldig og uinteressant.
Der er ikke meget godt at sige om dette spil. Alle banerne ligner hinanden, fjenderne har samme IQ som en papkasse, og upgradesystemet tilbyder ekstravåben, som nærmest klarer alt for dig.
Der er ingen struktur i hvordan fjenderne kommer frem på skærmen, hvilket overlader det til tilfældighedernes spil, om du kan dodge deres skud eller ej. Dette er dog ikke det store problem, eftersom du mister minimalt HP af at blive ramt, samt der dropper HP i tide og utide.
Hver af de 20 levels slutter af med en bosskamp. Det ser dog ud til, at udviklerne kun gad bruge tid på at udvikle bosser til halvdelen af spillet, hvorefter disse bliver brugt igen. Jeg oplevede et par gange, at bosserne havde blindspots, hvor jeg hele kampen igennem kunne befinde mig - og skyde på bossen - uden selv at blive ramt.
Én ting som dog sidder lige i skabet, er styringen. Det er desværre også det eneste!
#7 Syndicate (PS3)
Gennemført 31. januar 2015
Syndicate er en spændende titel, som i grunden er en slags "remake" af det første Syndicate, der udkom tilbage i 1993. Der er dog lavet helt om på gameplayed, eftersom det oprindelige spil var top-down RTS, hvorimod det nye Syndicate (2012) er en solid FPS. Her er tale om en FPS oplevelse, som foruden en fint arsenal af våben, ligeledes tilbyder en række spændende mekanikker, som får gameplayed til at variere betydeligt, i forhold til andre skydespil, som fx Call of Duty.
Som hovedpersonen Kilo, er man udstyret med en chip inde hovedet, som gør det muligt, i bedste Terminator stil, at agere halvt menneske, halv maskine. I praksis, vil det sige, at man kan hacke modstanderens skydevåben, så de "backfire", samt diverse maskiner, fx turrets, og få disse til at kæmpe for en. Ligeledes kan man hacke modstandere som ligeledes har en chip i hovedet, så disse enten kæmper for en, eller begår selvmord.
En af de spændende elementer, som får denne FPS oplevelse til at stå frem i mængden, er dels de lækre bossfights, men også diverse fjender, som besidder et skjold som skal hackes, inden de kan modtage skade fra ens guns. Dette giver et hæktisk og dynamisk gameplay, hvor man hele tiden skal kombinere ens hacking evner med massive skydevåben.
Historien foregår ude i fremtiden og er som sådan ikke videre interessant. I store træk minder plottet om så mange andre computerspil.
Er du på udgik efter en velpolleret FPS oplevelse, pakket ind i 20 lineære lvls, så kan Syndicate helt klart anbefales!
#8 Sacred 3 (PS3)
Gennemført 15. februar 2015
Det grafisk design og den tekniske side, ligner langt hen ad vejen Diablo 3 og Lara Croft and the Temple of Osiris. Sacred 3 er et flot spil på PS3 platformen, banerne er flot opbyggede og der er udmærkede quest undervejs.
Spillet er ekstremt lineært, hvilket hurtig bliver gjort klar i banerne, hvor der som regel kun er én vej at gå. Disse baner, føles derfor hurtigt som en lang snoet gang, hvad enten man befinder sig indenfor, hvor vægge sætter grænserne, eller om man befinder sig udenfor, hvor væggene i stedet består af buske, træer, floder m.m.
Inden hver bane startes op, kan man på det overordnede verdenskort, se hvilke missioner man mangler. Dette er yderst simpelt sat op og meget overskueligt. Alt på nær sidste bane, er låst op fra starten af. Foruden hoved missionerne, er der ligeledes baner hvor man skal dræbe alle fjender i en lille område, samt arena baner, hvor man skal besejre 5 bølger af fjender.
Sacred 3 gør rigtig mange ting godt, hvis man er interesseret i en simpel og ekstremt liniær gang Diablo. Der hvor Sacret 3 efter min mening skyder fuldstændig ved siden af, er først og fremmest dialogen. Teknisk er stemmeskuespillet ganske okay og historien som bliver fortalt i cutscenes og slideshows fungerer også ganske middelmådig. Selve dialogen er dog direkte pinlig og forsøger sig gang på gang med fejlslagen humor. Generelt passer den løsslupne sjofle smartass humor slet ikke ind i universet. At den så bliver malket til ukendelighed, på en måde så hver anden sætning bliver et forsøg på at være sjov, falder til jorden i en sådan grad, at jeg skippede stort set samtlige cutscenes. Valget af dialog virker upassende, intet mindre.
En anden ting som i mit hovede virker dumt, er at Sacred 3 ikke besidder loot. I forhold til denne genre, må loot nærmest betegnses som en nødvendighed, ligesom våben er det i en FPS. Sådan er det dog ikke med Sacred 3. I løbet af hver bane, dropper der guld fra kister og fjender. Dette guld kan man så bruge til at opgradere et ekstremt lille udvalg af gear / skills, imellem hver bane. Ydermere er udvalget så begrænset, at gear er delt op i armor, som ikke kan udskiftes, kun opgraderes, og våben. Frem til lvl 24, hvor jeg gennemførte spillet som bueskytte, fik jeg i alt 3 buer. Thats it!
Kan man se bort fra den ikke eksisterende loot, samt den forfærdelige dialog, så leveret Sacred 3 en udemærket historie, ganske okay gameplay med fine bosskampe, leveret via flot teknisk design.
#9 FarCry 4 (PS4)
Gennemført 23. februar 2015
FarCry 4, er en glimrende oplevelse, som på mange punkter sætter standarten for open world FPS spil nu til dages. Serien startede stærkt for cirka 10 år siden, hvor det første spil udkom på PC, og senere konsoller. Nogle år senere udkom 2´eren, som bød på en masse gode idéer, som alligevel hurtigt virkede kedeligt, på grund af en del mangel på finpudsning. Dette rettede fænomenalt FarCry 3 op på i 2012, med et brag af en fortælling, samt en imponerende teknisk side.
FarCry 4 minder på alle områder om FarCry 3, blot med flottere og mere imponerende teknik, som følge af generationsskiftet, dog med en ikke så interessant historie denne gang. Hvor forgængeren foregik på en ø med palmer og varme, er legepladsen denne gang skiftet ud med høje bjerge og snevejr. Den nye verden er anderledes, men som sådan lige så fin at boltre sig løs i. Der hvor FarCry 4 kommer en anelse til kort, er i forhold til historien, persongalleriet og udviklingen af disse. Personligt tænker jeg ikke, at skurken virker "farlig nok" og det føles ikke som om at missionerne giver den store motivation, i forhold til det større billede. Vælger man at læse samtlige breve, journaler osv. undervejs, samt udføre samtlige sidemissioner, er det dog muligt, at dette kan tilføje yderligere kvalitet til historiens helhed.
Kunne du lide gameplayed i FarCry 3, vil du sikkert også synes om 4´eren. Dette har fået tilført en masse nye ting og muligheder, samt blevet finpudset og opgraderet teknisk. Yep, det er ligefrem muligt, at ride på en elefant, som så kaster med fjenderne og deres biler :D
#10 Shadow Warrior (X1)
Gennemført 6. marts 2015
Shadow Warrior er en reboot af FPS-spillet med samme navn, som så lyset tilbage i 1997. Her er tale om en hurtig oldschool FPS oplevelse, med tydelige referencer til originalen. Gameplayed er tilpas hurtigt, både i forhold til movement og combat, men også i forhold til strukturen generelt. Dette byder på traditionel "find the green keycard"-gameplay, som bliver krydret med det ene kampscenarie efter det andet.
Teknisk fungeret hele dette setup glimrende, dog bliver kampene til sidst yderst trivielle og kedelige. Dette skyldes langt hen ad vejen længden af spillet, som i forhold til den middelmådige historie, har svært ved at holde spændingen igennem alle 17 kapitler. Spillet kunne fint havde været kogt ned til 2/3.
Som i originalen, besidder man ligeledes i denne omgang et katana-sværd, som kan bruges til at partere fjenderne. Dette bliver igennem spillet opgraderet, så det bliver vildere og vildere. Derudover byder denne reboot på RPG elementer, i et simpelt omfang, hvor evner og våben kan opgraderes løbende.
Alt i alt vil jeg mene, at Shadow Warrior en middelmådig singleplayer-only oplevelse, der dog byder på en håndfuld gode øjeblikke, samt lækkert gameplay fra en tid, hvor FPS spil revolutionerede spilbranchen. Savner du en ny og teknisk flot oldschool FPS oplevelse, er Shadow Warrior helt klart værd at kigge på.
#11 The Walking Dead Season Two (X360 & X1)
Gennemført 7. marts 2015
Så blev Season Two i TellTales point and click /QTE (Quick Time Events) -spil gennemført. De første 4 episoder blev gennemspillet på Xbox 360, hvorefter den sidste episode blev gennemspillet på Xbox One. Hvor spillet almindeligvis lægger stor vægt på, at spillerens valgt fra tidligere (inkl. valg fra Season One) påvirker historiens helhed og udfald, blev disse valg autogenereret ift. Xbox One versionen, eftersom denne blev startet op på episode 5/5. Heldigvis / tilfældigvis, passede denne omgang autogenererede valg meget godt med de valg, som vi tidligere havde truffet i de foregående episoder.
Når jeg skriver "vi", er det i øvrigt fordi, at jeg har spillet samtlige Walking Dead episoder i fællesskab med min kone. Denne spilserie er tilpas QTE tung, til at den langt hen ad vejen fungerer som en interaktiv film, og kan derfor fint samle flere foran TV´et.
Jeg oplevede ikke de store tekniske forskelle, imellem Xbox 360 og Xbox One udgaven. Det er dog meget muligt at frameraten er højere i Xbox One udgaven.
Når det kommer til selve historien i spillet, så styrer spilleren i Season Two den unge pige Clementine, som ligeledes har ageret omdrejningspunkt hele vejen igennem Season One. Jeg oplever ikke Season Two, som værende lige så intens som den første, hvor en del af de svære valg denne gang er skiftet ud med halv kedelig og ligegyldig dialog. Som helhed er der dog stadig tale om en velskrevet historie i den gode!
Er man til spil med fokus på QTE, hvor historien er i fokus, så kan spillet anbefales. Mangler man ligeledes en spilserie, hvor man kan lokke sin bedre halvdel med til skærmen, er The Walking Dead spillene ligeledes en mulighed.
#12 Counter Spy (PSTV, PSN)
Gennemført 9. marts 2015
Så blev det tid til endnu en PSN titel, hvilken man får gratis, når man er PlayStation+ medlem i denne mdr. Spillet hedder Counter Spy og er en simpel 2D platformer, med 3D ildkamp sekvenser undervejs.
I spillet påtager man sig rollen som agent, som skal indhente hemmelige planer fra de 2 store atommagter. Fælles er nemlig, at disse magter begge har til hensigt, at tilintetgøre månen, hvilke man selvfølgelig skal forhindre.
Spillet er fyldt med herlig humor, lækkert gameplay, som byder på ganske underholdende strategiske overvejelser undervejs. Alt i alt en glimrende oplevelse, de par timer det tager, at gennemspillet spillet.
#13 Valiant Hearts: The Great War (PS4, PSN)
Gennemført 12. marts 2015
Endnu et spil blev gennemført. Denne gang drejer det sig ligeledes om en titel, som man kan downloade gratis i denne måned, hvis man er PS+ medlem. Valiant Hearts er et spil, hvor fortællingen er i fokus, i et sådant omfang, at man føler med hver af de personer, som man får lov at styre igennem spillet.
Historien udspiller sig under første verdenskrig, hvor man følger en familie, som bliver splittet op. Igennem spillets 5 kapitler, som bygger på simpelt 2D point-and-click gameplay, styrer man forskellige karakterer, med små nuanceforskelle, i jagten på at samle familien igen.
Selve spillet er ikke videre teknisk imponerende, dog bliver dette højnet gevaldigt, af den yderst levende skildring af krigens rædsel, samt hvordan denne ødelægger mennesker, når man zoomer helt ind på det individuelle plan.
Undervejs igennem spillet, bliver man fodret med små autentiske infoslides, som fortæller omkring virkelighedens version, af det som man er i færd med at spille. Ligeledes kan man samle en masse collectibles, som også åbner op for yderligere historielektioner. Disse er alle tilpas korte og konkrete, til at jeg fandt disse interessante, og gav mig til at læse flere af dem.
Valiant Hearts er et følelsesladet og fortællerteknisk mesterværk, som bliver præsenteret på flot kunstnerisk facon. Gameplayed er ikke videre imponerende, dog kompenserer historien fuldt ud for dette.
#14 Soldier of Fortune: Payback (PS3)
Gennemført 16. marts 2015
Tilbage i 2000 kan jeg huske, hvordan jeg adskillige gange spillede Soldier of Fortune igennem på PC. Det som dengang gjorde SoF specielt, var detaljegraden af vold, hvor man kunne skyde arme og ben af fjenderne, hvis man havde en tilstrækkelig stor kaliber våben, så som fx en Desert Eagle. Dengang var det Raven Software, som stod for spillet, hvilket også var tilfældet i efterfølgeren SoF II - Double Helix.
I 2007 udkom Payback så, dog denne gang med den slovakiske udvikler Cauldron ved roret. Her 7 år senere er det stadig ligeså voldeligt og afstumpet, dog halter det bagefter på samtlige fronter. Teknikken er begrænset i et sådant omfang, at frameraten kører langt under det acceptable det meste af tiden. Her kan man ligefrem høre hvordan intervallet imellem skudene bliver fordoblet. Styrringen lagger til tider uden grund, så man pludselig kigger den anden vej. Fjenderne hænger fast i diverse ting, osv.
Når det så er sagt, er det et spil på cirka 3-4 timer, uden trophy support. Historien er klichéfyldt og ligegyldig, banedesignet svinger fra det kedelige til det tåbelige og alt hvad der gjorde det første SoF spil til en klassikker, formår den nye udvikler Cauldron, at smide på jorden.
Der er hverken kvalitet eller underholdning at hente i denne titel. Undgå Payback!
#15 Colin McRae DiRT (X360)
Gennemført 20. marts 2015
Selvom jeg ikke er så meget til bilspil, har jeg virkelig hygget mig med DiRT. Spillet er tilbage fra 2006, men den tekniske side holder stadigvæk dagen i dag. Specielt lyseffekterne er virkelig imponerende, alderen af spillet taget i betragtning!
Spillet er langt hen ad vejen en arcaderacer, hvor realismen er tilsidesat for tilpas nem styring og hurtig spilglade. Der er tilføjet elementer af realisme, i form af at bilen tager skade hvis man kører ind i ting, hvilket igen påvirker hvordan bilen opfører sig. Ligeledes bliver bilen beskidt undervejs i løbet, hvilket igen medfører en lækker grafisk oplevelse, samt helhedsindtryk. Alt i alt resulterer dette i en perfekt cocktail af lækre elementer, som tilbyder den solid omgang rally m.m. Kan klart anbefales!
#16 Bloodborne (PS4)
Gennemført 2. april 2015
Det startede med en håndfuld screenshot, som hurtigt blev refereret til, som "Project Beast". I bedste From Software ånd, var informationen i starten små, men omtalen stor. Den helt store spekulation omhandlede, om dette ville være en helt ny IP, om det ville være Demon´s Souls 2, eller om det hele blot var rygter uden indhold!
I 2014 annoncerede From Software så titlen Bloodborne. En ny IP, eksklusiv til PlayStation 4! Lighederne til tidligere Souls spil er stor, dog er der markante forskelle i forhold til den verden man kæmper i, samt måden hvorpå disse kampe foregår. Dette skyldes primært det manglende skjold, som denne gang er skiftet ud med skydevåben. Alt i alt resulterer dette i en meget mere offensiv tilgang til fjenderne.
Jeg var hyped lige fra begyndelsen, og havde smidt en forudbestilling på Bloodborne, så jeg kunne afhente det i den lokale spilbiks på release.
Her godt en uge senere, har jeg lige besejret sidstebossen, og jeg må sige, at det for mig at se er på højde med Demon´s Souls og Dark Souls. Jeg har følt mig godt underholdt og udfordret hele vejen igennem spillet.
From Software demonstrerer endnu engang, at de har tjek på action RPG genren, med fokus på skill ift. afstraffelse. Spillet kan uden tvivl anbefales, og for mit vedkommende, befinder det sig allerede i min personlige top 3 over spil - of all time!
#17 Dark Souls (X360)
Gennemført 9. april 2015
Så blev Dark Souls gennemført igen! Jeg gennemførte det på PS3 for cirka 1-2 år siden, da jeg begynde at prøve kræfter med Souls serien. Dengang var jeg yderst imponeret over spillet og gennemførte det med et Great Scythe / Dex scaling build.
Imens jeg ventede på Bloodborne, begyndte jeg så at gennemføre Dark Souls igen. Denne gang på Xbox 360 - mest pga. achivements, da jeg havde unlockede en del tropies på PS3´en - men også for at prøve et nyt build. Det blev til et Intelligence scale build, hvor jeg ved at snitte halen af en af bosserne, fik det glimrende Moonlight Greatsword, som scaler godt med Intelligence. I modsætning til min gennemspilning på PS3´en, fik jeg denne gang solo´et hele spillet, da jeg ikke har Xbox Live. Sikke en tilfredsstillelse!
Dark Souls er for mig at se, iblandt de bedste spil nogensinde. Aldrig før i mit gamerliv, har jeg oplevet et leveldesign, der er så gennemført og detaljeret. Det er struktureret på en sådan måde, at man fra begyndelsen af har adgang til stort set alle områder, hvorfra man så må prøve sig frem. Møder man uendelig stærke fjender, kunne det tyde på, at man er gået "forkert". Dog er det fortsat muligt at besejre disse, hvis man blot er vild nok til at dodge fjendens angreb osv.
Undervejs i de forskellige dele af den store sammenbundne verden, åbner man op for genveje, som gør det hurtigere i fremtiden, at tilbagelægge ellers store afstande.
Som med Bloodborne - og resten af Souls spillene - er gameplayet intet mindre end perfekt, og bosskampene udfordrende, men ikke umulige!
Eneste minus ved spillet er, at der til tider opstår "tekniske problemer" i form af svingende / lav framerate. Disse er dog forholdsvist begrænset til området Blighttown, og hæmmer kun i mindre grad, det samlede helhedsindtryk.
#18 Never Alone (PS4, PSN)
Gennemført 11. januar 2015
Denne gang blev det til endnu en PSN titel, som er gratis i denne måned, hvis man er PS+ medlem. Spillet Never Alone fortæller på en flot kunstnerisk facon, historien om en pige, som kæmper sig igennem Alaska, for at finde frem til, hvor snestormen kommer fra.
Gameplayed er en typisk puzzleplatformer, som på præsentations siden minder en del om det glimrende spil Limbo, dog i en ny forkladning. Spillet byder på en fantasidrevet historie, som tager hul på kulturen på Alaska, samt indbyggernes syn på livet, samfundet, naturen, samt overtro. Essensen af disse emner, kommer til udtryk i en fortælling på cirka 4-5 timer, som undervejs åbner op for "collectibles", i form af historier, forklaringer og beretninger fra autentiske personer, som har levet / lever på Alaska.
Teknisk fungerer spillet overordnet set godt, dog med mindre problematikker undervejs, i form af til tider ringe AI samt styrring. Den grafiske præsentation er ganske flot, og et æstetisk mesterværk, som ofte taler til følelserne.
De 24 collectibles, som man åbner op for undervejs, er med få undtagelser nemme at finde. Disse bidrager med en spændende og informativ viden omkring Alaska generelt, samt kulturen og adfærden. Efter at have set disse videoer igennem, opnår man ikke kun en guld-trophy, men ligeledes et bredt indblik i livet på Alaska, samt indbyggernes mentalitet. Set i forhold til spil titlen "Never Alone", går dette også meget godt i samspil med en af de helt store fokuspunkter i denne kultur, nemlig vigtigheden af solidaritet og fællesskab.
Dette må være et af de få spil, som efterfølgende har givet mig både viden om en ny kultur, samt lysten til at besøge stedet i virkeligheden. Never Alone kan klart anbefales!
#19 Dark Souls II: Scholar of the First Sin (PS4)
Gennemført 19. april 2015
Dark Souls II med forbedret grafik og stabil framerate - Ja tak! Denne remastered udgave, tilbyder foruden den tekniske opgradering, ligeledes et omrokeret design, i forhold til items, NPC´er, fjender, m.m. Ligeledes er der nye tilføjelser, som dog begrænser sig til småting. Som end del af pakken, får man ligeledes de 3 eksisterende DLC udvidelser med, dog har jeg ikke fået leget med disse endnu.
Selve hovedspillet, minder meget om det oprindelige Dark Souls II, dog er spillegladen større, p.g.a. den tekniske side. Måden hvorpå fjender, items m.m. er flyttet rundt og udskiftet, giver en "ny" oplevelse, dog er det ikke noget der som sådan giver en bedre oplevelse end ved det oprindelige spil.
I forhold til spillet i sin helhed, besidder det en række lækre designvalg, som bygger på den traditionelle Souls formel, hvor gameplayer er hårdt, men fair. Jeg oplever dog mindre designvalg (Ikke muligt at spurte i et par sekunder, hvis stamina rammer 0 først, ikke muligt at bruge samme "typer" ringe, m.m.) som ikke tiltaler mig, dog er dette i småtingsafdelingen.
Level designet er på lokal plan glimrende, dog falder det til jorden når man zoomer ud. Hvor det første Dark Souls formåede at skabe én stor sammenhængende verden, virker DS2 til at sammensætte en masse forskellige scenerier, som ikke virker troværdig i den store sammenhæng. Dette er yderst ærgerligt, og dræber en del af oplevelsen,
På trods af, at Dark Souls II står i skyggen af det første, og på en del punkter ikke kan leve op til den høje standart fra denne, er der dog stadig tale om et fantastisk godt spil, som på bundlinjen leverer en lækker præsentation og glimrende oplevelse!
#20 The Unfinished Swan (PS4, PSN)
Gennemført 9. maj 2015
Så blev spil nr. 20 gennemført! Denne gang er der tale om spillet The Unfinished Swan, som er gratis for PS+ members i maj måned. Spillet er en 3D puzzle platformer / adventure, som hele vejen igennem forsøger sig med kunstnerisk innovation.
Man spiller igennem eventyret, hvor man ofte ikke kan se ens omgivelser, før man kaster maling på disse. Selvom dette i sig selv er en sjov gimmick, bliver den hurtigt triviel og kedelig. De puzzles der findes undervejs, er i sig selv ikke svære, dog er disse ofte ikke synlig. Herfra er det så bare et spørgsmål om at sjaske det hele ind i maling, og så er man hurtigt videre.
Alt i alt en ganske middelmådig oplevelse, som dog ikke umiddelbart kan anbefales.
#21 Psyvariar (PS2, Revision)
Gennemført 9. maj 2015
Så kom jeg endelig igennem Psyvariar på PS2, uden at møde en "Game Over" skærm. Man starter spillet op med 5 credit, og efter at havde spillet dette glimrende spil over det seneste års tid, er jeg endelig kommet igennem. Jeg fik det gennemført på 3 credit, så det er ikke helt perfekt, men alligevel nok til at jeg er godt tilfreds!
Psyvariar tilbyder en glimrende level up system, hvor man ikke skal tænke på at samle power ups, men i stedet får XP. Alt i alt en ganske god omgang, hvor jeg dog gennespillede Revision udgaven, som er en del af PS2 udgaven. Denne udgave virker til at være lidt ala "Easy mode", så der er stadig meget at øve sig på endnu!
#22 Dark Souls II (X360)
Gennemført 16. maj 2015
Jeg gennemførte Dark Souls II på PS3 sidste år, og den remastered PS4 udgave for nogle uger siden. Herefter fik jeg dog fat i Dark Souls II Black Armoured Edition til Xbox 360, og det blev derfor igen tid til, at besøge Dark Souls II universet.
Mit build denne gang, tog igen udgangspunkt i Havel´s armorset. Denne gang gjorde jeg dog brug af en ganske almindelig halberd, som har et ganske lækkert strong-attack når man 2 hander den.
Jeg har nu gennemført Dark Souls 2 på hhv. PS3 og X360, samt Scholar of the First Sin -udgaven på PS4.
Eftersom jeg ikke har Xbox Live, kunne jeg ikke gøre brug af multiplayer, hvilket betød at jeg soloede hele spillet, hvilket var en glimrende oplevelse.
En helt anden grund til hvorfor jeg gik i gang med dette spil, er at jeg havde en 2006 - Xbox360 stående, som jeg havde fikset for noget RRoD. Denne maskine ville jeg gerne battleteste, og det viste sig at den fungerede fint hele vejen igennem spillet!
#23 Wolfenstein: The Old Blood (PS4)
Gennemført 20. maj 2015
Sidste år fik jeg gennemført Wolfenstein: The New Order. Denne gang har jeg fået kigget på den nye stand alone udvidelse, som foregår inden hændelserne i The New Order. Gameplayed er som man gender det fra New Order, dog med lidt nye items og fjender. Universet byder også på mere af det samme, dog med et okkult twist.
I det hele taget, minder Old Blood på mange måder, som "mere af" New Order", hvilket også giver fint mening udvidelse, på cirka 5-6 timer. Denne gang er der dog en del mere fokus på stealth, dog stadig med muligheden for at løbe med en gun i hver hånd, hvis man foretrækker dette.
En sjov detalje - som også var med i New Order, er muligheden for at "sove", hvilket fører en tilbage til det gode gamle Wolfenstein 3D. Denne gang finder der dog en af disse levels, i hvert chapter, hvilket i sidste ende blot bliver trivielt og kedeligt. Hver af disse levels giver dog en trophy når de gennemføres, hvilket er glimrende :)
Hvis man kan lide The New Order - et fast paced FPS - så vil man også kunne lide The Old Blood. Jeg følte mig godt underholdt, hele vejen igennem.
#24 Steel Dragon Evolution (PS2)
Gennemført 1. juni 2015
Så blev det igen tid til at spille en SHMUP, og denne gang drejer det sig om Playstation 2 spillet Steel Dragon EX. Denne pakke indeholder både det originale Steel Dragon spil, samt Steel Dragon Evolution.
Jeg har over de seneste dage øvet mig på at spille Evolution, dog var det først i dag, at jeg fik det gennemspillet uden brug af continues. Undervejs i spillet indsamler man stjerner, som giver ekstra liv, når man har samlet tilstrækkelig mange. Dette medfører at spillet virker rimelig medgørligt, ift. hvis man ønsker at gennemspille det på 1cc.
Spillet som sådan er en middelmådig oplevelse rent teknisk, med forudsigelige angrebsmønstre fra fjenderne. Spillet kan dog anbefales, hvis man ønsker at prøve kræfter med en fin begynder SHMUPS, hvor der er tilpas stor afstand imellem fjendens projektiler.
#25 Rainbow Six: Vegas 2 (X360)
Gennemført 6. juni 2015
For cirka 6-8 år siden spillede jeg en frygtelig masse Vegas 2 på PC, hvor fokus specielt lå på coop multiplayerfunktionen "Terrorist Hunt", sammen med en håndfuld venner. Jeg fik for nyligt anskaffet Vegas 2 igen, dog med den forskel, at det denne gang var til Xbox 360.
Vegas 2 byder på en ganske fin singleplayer kampagne, hvor man igennem 7 akter skal skal skyde en frygtelig masse terrorister. Spillet foregår som en solid FPS, hvor den tekniske del fungerer glimrende, samt tilføjer er forholdsvis simpelt taktisk system, som man kan bruge til at give ordrer til de computerstyrede teammates. Dette kan fx anvendes til, at angribe fra flere indgange på samme tid, m.m.
Det som gør spillet yderst underholdende, er detaljegraden ift. sammensætningen af ens build. Der er et stort arsenal af våben, armor, tøj m.m., som man låser op for undervejs i spillet. Ligeledes gør spillet brug af et XP system, som bl.a. påvirker hvornår disse bliver gjort tilgængelige. Alt efter hvordan man spillet, optjener man points i forskellige kategorier, som låser op for nye ting.
Alt i alt, er Vegas 2 en bund solid FPS, som specielt skinner igennem, når det kommer til coop. Set i forhold til, at det er en 30 kr. titel, kan dette spil på alle måder anbefales!
#26 Fallout 3 (X360)
Gennemført 3. juli 2015
Jeg gav spillet en chance for 4-5 år siden på PS3, men kom aldrig rigtig i gang med det. I forbindelse med, at Fallout 4 står for døren, tænkte jeg, at jeg hellere måtte give Fallout 3 et reelt forsøg. Jeg synes stadig at det er lidt tungt at gå i gang med, men når først historien begynder at folde sig ud, er det svært at slippe det igen.
Spillet byder på en solid omgang open world FPS/TPS, men et hav af RPG elementer. Spillets kampsystem er yderst slowpased i forhold til andre skydespil og man løber hurtigt tør for ammunition, hvis man forsøger at spille spillet som sådan et. Til gengæld byder spillet på et kampsystem, hvor man kan pause tiden, hvor efter man sætter en angrebs sekvens i gang, hvor man selv bestemmer hvilke lemmer, som man ønsker at angribe.
Alt i alt vil jeg mene at Fallout 3 er en solid rutsjebanetur med en yderst lækker historie. Derudover er der en masse ekstra timers spilletid, hvis man giver sig til at udforske den store verden, samt løser diverse side-quests.
Yep, jeg glæder mig også til Fallout 4 nu!
#27 Destiny (PS4)
Gennemført 10. juli 2015
Tilbage i 2014 købte jeg Destiny, men nåede kun cirka halvvejs igennem story missionerne, inden jeg mistede interessen, og lagde spillet på hylden. For nogle dage siden fik jeg så igen lyst til at spille Destiny, og kunne herfra fortsætte på min lvl 12 hunter, og færdiggøre de sidste story missioner, som jeg manglede.
Destiny er et online FPS RPG, med ganske solide elementer. Kampsystemet er glimrende og føles flydende og finpudset rent teknisk. RPG delen kan i starten virke en smule forvirrende, dog viser den sig at være forholdsvis simpel og basal, når man lige lærer at gennemskue opsætningen og betydningen af de forskellige elementer.
Spillet bydder på en række story missioner, som enten kan gennemspilles alene (kræver stadig internetforbindelse), eller i coop. Derudover er der forskellige "coop missioner" - strikes og Raids - som kan spillet i med andre, hvor essensen omhandler at smadre bosser og modtage loot.
Jeg har i skrivende stund lige dinget lvl 20 som er max basis lvl, hvorfra jeg nu skal stige lvl via gear, som tilbyder "light" i stedet for "xp".
Alt i alt har det været en fornøjelse at komme tilbage til Destiny, og nu hvor story missionerne er gennemført, starter næste del op, nemlig raids ogjagten på det vilde loot!
#28 Rain (PS3, PSN)
Gennemført 12. juli 2015
Hvis man blander den gode gamle PS2 titel "ICO" med Wii spillet "A Shadow´s Tale", opnår man en blanding, som umiddelbart kunne minde om det man finder i "Rain". Hvor selve temaet og fjendedesignet leder mine tanker hen på Wii spillet, virker selve gameplayed og samarbejdselementerne til at drage en parallel til ICO. Koblingen er genial og resultatet er et ganske udmærket puzzleplatformer, hvor man gennemspillet en drengs tilstedeværelse i en dyster drømmeverden, hvor monstre konstant er i halene på en.
Rain et utrolig flot spil, som præsenterer historien i et formidabelt æstetisk univers, ved at bruge en konstant mørk og regnende fransk by, som ramme hertil. For uden enkelte detaljer, hvor styrringen mangler finpudsning, er der intet teknisk at sætte en finger på ved spillet. Historien kan dog føles en anelse impulsiv og langtrukket - selvom spillet er relativ kort - og elementerne i puzzle-delen minder ligeledes af og til, lige en smule for meget om hinanden.
Spillet kan dog uden tvivl anbefales og tilbyder en ganske underholdende og smuk oplevelse, som varer cirka cirka 3 - 4 timer.
Spillet er p.t. gratis for PS+ medlemmer.
#29 Sniper: Ghost Warrior 2 (PS3)
Gennemført 21. juli 2015
Gennemført sniperoplevelse, hvor man igennem 3 akter, laver headshots i jungle, bjerge, grotter og by. Spillet er råt i præsentationen, hvor man igennem kikkerten bl.a. vidner hvordan civilister bliver likvideret.
Stemningen minder en del om snipermissionerne i CoD: MW, hvor man skal holde sig til skyggerne, synkronisere skud, afvente og gemme sig, alt imens ens spotter guider en rundt ibland fjenderne. Hele denne stemning mestrer Sniper: Ghost Warrior 2 til fulde. Banerne er tilpas varieret og underholdningen er i top. Når man først begynder at lave headshots på 1.5 KM afstand, hvortil man i slowmotion følger kuglens vej fra løbet og frem til modstanderens ansigt, oplever man virkelig hvordan spillets setting går op i en højere enhed.
Desværre er der dog nogle problemer hist og pist. De fleste af disse viser sig på den tekniske side, hvor grafikken virker svingende i kvalitet, lyden lagger / falder ud i dialog, grafiske glitches m.m. Derudover oplevede jeg også irritationsmomenter ift. diverse scriptede handlinger, hvor det har massive konsekvenser, hvis man fx skyder en fjende inden spotteren har talt færdig. Selvom denne fjende står for sig selv, trigger det en alarm, hvilket det ikke gør, hvis spotteren får lov at plapre færdig. Dette bliver ikke bedre af, at selve "synlighedindikatoren" til tider virker direkte broken. Nogle gange kan man nærmest gå lige forbi fjender uden at de ser en, hvorimod man andre gange bliver opdaget på flere hundrede meters afstand, af en fjende som står med ryggen til, vel og mærke midt om natten.
Hvis man kan se bort fra de tekniske mangler, byder Sniper: Ghost Warrior 2, på en cirka 5-6 timer lang kampange, som er fyldt med gode øjeblikke!
#30 Entwined (PS4, PSN)
Gennemført 24. juli 2015
Simpelt spil, som byder på 9 story missioner. I Entwined styrer man hhv. en fugl og en fisk - én med hver analogstick. Disse skal så styres igennem forskellige udfordringer, samt samle orbs sammen, hvilket undervejs "fører dem" tættere sammen. Efter hver level, samler man så lidt flere orbs sammen, hvorefter disse bliver "fyret af", i from af en lang lysende hale, hvorefter der danner sig et lys, som man nu kan flyve ind i, for at afslutte den pågældende level.
Lyder dette forvirrende og tilpas random? - Det gør det sikkert, og afspejler også meget godt konceptet i Entwined, som i grunden blot omhandler multitasking ift. at styre 2 stk. analogpinde.
Entwined er et flot kunstnerisk spil, både ift. det grafiske design, samt den underlæggende stemningsmusik. Desværre byder spillet dog kun på meget begrænset og ensformigt indhold, hvilket medfører, at jeg ville føle mig taget ved næsen, hvis jeg havde brugt penge på det. Heldigvis er det p.t. gratis for PS+ medlemmer.
Alt i alt et hyggeligt lille spil, som hurtigt er gennemført, samt giver en fin håndfuld trophies i afkast, hvis man er til den slags. Spillet er efter min mening, dog ikke mange håndører værd.
#31 Borderlands 2 (PS3)
Gennemført 26. juli 2015
Efter en mindre evighed, fik jeg endelig nedlagt sidstebossen i Borderlands 2. Hele vejen igennem, har jeg spillet det i coop med min gode makker SLK486, og det er netop i multiplayer, at Borderlands skinner igennem. Spillet kan betegnes som et FPS, med et hav af RPG elementer, samt god og skæv humor. Spillet byder på et hav af loot, quests m.m., og føles ganske langt, selvom man kun spillet hovedmissionerne.
Alt i alt har det været en ganske hyggelig oplevelse, dog primært pga. den solide coop del!
#32 Halo 4 (X1)
Gennemført 27. juli 2015
Selvom Halo universet ikke siger mig voldsomt meget og de fleste fjender i spillet virker mere nuttede end skræmmende, kan jeg ikke lukke øjnene for Bungie´s formåen, i forhold til at strikke en solid FPS sammen. Det er specielt efter at jeg har brugt en del tid på Destiny (som Bungie også står bag), at jeg fik lyst til at forsøge mig med Halo igen. Det som specielt skinner igennem, uanset om man er til Halo universet eller ej, er det bund solide og teknisk finpudsede gunplay, som ligeledes minder en del om det, som man finder i Destiny.
Udvalget af våben, våbendesign, handling, m.m. sidder lige i skabet. De føles afbalanceret i forhold til hinanden, så man undgår at stå i en situation, hvor et våben føles direkte overpowered. Movement systemet fungerer også glimrende og hvis jeg lige ser bort fra universet og historien, tænker jeg at Halo 4 byder på en solid oplevelse.
#33 Halo 3 (X1)
Gennemført 1. august 2015
Så fik jeg gennemført et Halo spil mere, nemlig Halo 3. Udover at det hele ikke er lige så pænt som i Halo 4, byder 3´eren, for mig at se, på noget af det samme. Middelmådig level design og opgaver, samt kedelige fjender. Det som dog - ligesom i Halo 4 - holder mig fænget, er det udmærkede gunplay, som teknisk fungerer rigtig godt.
Halo universet og selve historien, er jeg som sådan ligeglad med, dog ved jeg at det er en personlig præferencesag. Finder man derfor selve Halo universet interessant, vil der ikke være meget kritik at komme efter.
#34 The Order: 1886 (PS4)
Gennemført 28. august 2015
Jeg gik ind til The Order: 1886, uden de helt store forhåbninger, eftersom diverse anmeldelser har omtalt spillet i yderst kedelige ordvendinger. Det skulle vise sig, at jeg langt hen ad vejen, er ganske enig i den kritik spillet har modtaget.
Først og fremmest, må The Order: 1886 for mig fremstå, som det absolut flotteste spil jeg har set på PlayStation 4 platformen. Grafikken er kniv skarp, hvor specielt lys- og vandeffekterne imponerer voldsomt. Stemmeskuespillet og lyddelen som helhed, befinder sig også i den ekstremt lækre ende. Herfra slutter det imponerende ved spillet så også stille og roligt, hvilket leder mine tanker hen på Xbox One lunch titlen Ryse: Son of Rome, som også fremstod yderst flot, dog med middelmådig indhold.
The Order: 1886, er i sin helhed, en middelmådig TPS cover shooter. Denne del bliver dog afbrudt af diverse Quick Time Events, cutscenes, passager hvor man er tvunget til - i snegletempo - at gå ned ad lange gange, og ikke mindst hele kapitler som kun indeholder endnu mere cutscene. Oplevelsen bliver yderligere krydret af et halvhjertet forsøg på, at implementere detektiv lignende oplevelser, hvor man kan finde random gøgl, og kigge på disse. Her bliver det hurtigt klart, at det eneste formål med denne feature, er at fremvise de lækre lyseffekter, når man vender og drejer det pågældende objekt. En lignende gimmick funktion, findes ved en håndfuld låste døre, hvor man skal dirke låsen op. Det virker ikke som noget reelt indhold, blot et hurtigt tilvalg for at skabe adspredelse.
The Order: 1886 tilbyder i bund og grund en ganske god og hæderlig historie. Desværre bliver denne tung, eftersom spillet ofte (specielt i første halvdel) fjerne kontrollen fra spilleren, og nøje fører spilleren igennem spillet, uden at overlade nogle reele valg og muligheder til spilleren.
Alt i alt en ganske middelmådig og gameplay-begrænset oplevelse, som dog uden tvivl demonstrerer hvilke kræfter PS4´eren har at gøre godt med. Derudover er det en ekstremt let Platinum trophy, hvis man går op i den slags.
#35 Diablo III: Reaper of Souls (X1)
Gennemført 29. august 2015
Det er ikke første gang jeg spiller Diablo III igennem, og formodentlig heller ikke sidste gang. Det er dog første gang jeg gennemfører det til X1, eftersom jeg for et års tid siden, byttede min PS4 kopi væk og først nu har anskaffet det igen. Det har dog været en fornøjelse, at gense de 5 akter, som denne gang blev gennemspillet som Witch Doctor.
Som sådan er Diablo III et fremragende spil i serien og controllen på konsolplatformen spiller perfekt. Kvaliteten af leveldesignet svinger en del og når med slutningen af akt 3, samt hele akt 4, for mig et lavpunkt, som dog bliver oppet betydelig med Reaper of Souls udvidelsen igennem hele akt 5.
For mig at se, fremstår Diablo III, som klart det nemmeste (jeg døde ikke én eneste gang -_-) spil i serien og hele skill systemet er markant forsimplet i forhold til foregængerne, hvilket er yderst ærgerligt. Man oplever derfor hurtigt, at være overpowered, og finder hurtigt ud af, at ens skill-valg heller ikke har nogen konsekvenser.
Spillet er dog fortsat det bedste i genren, i forhold til den nuværende generation af konsoller.
#36 Short Peace: Ranko Tsukigime's Longest Day (PS3)
Gennemført 1. september 2015
Japansk kaos i bedste stil. At Suda51 er involveret, giver blot hele oplevelsen, et endnu mere skævt finish. Ranko Tsukigime's Longest Day er et ganske kort spil, bestående af 10 baner. Hovedsageligt er der tale om en fast paced horisontal 2D platforms titel, dog med afbræk i 2 bosskampe, som henholdsvis byder på vertikal platforming, samt en dedikeret SHMUP oplevelse.
Spillet er ganske underholdende så længe det varer og banerne har ganske god replay-værdi, hvis man går op i speedruns! Historien er forholdsvis ligegyldig og præsentationen af spillet minder mest af alt, om en lang psykose, med fokus korte nederdele og bizarre skabninger.
#37 Teslagrad (PS4, PSN)
Gennemført 5. september 2015
Teslagrad er en lækker 2D puzzleplatformer, som hele vejen igennem formår at tilbyde udfordrende puzzles og bosskampe. Puzzles er tilpas komplicerede og måden hvorpå de skal løses er hele vejen igennem underholdende. Ønsker man at gå efter platinum, opnås denne ved at samle 36 collectibles, som fungerer som en ekstra udfordring til den logiske tankegang, samt mestring af controllen. I min gennemspilning fik jeg platinum og denne del føles på ingen måde påklistret, men nærmest som god og naturlig udfordring undervejs.
Spillet minder grafisk om Valiant Hearts: The Great War, hvor det voksne tema bliver præsenteret i tegnefilmsgrafik. Gameplayed og leveldesignet minder utrolig meget om The Swapper, hvor metoden og værktøjet til at løse puzzles blot er udskiftet til spillets settings. Set i forhold til at de andre spil ligeledes er lækre titler, er dette et stort plus! Teslagrad kan klart anbefales, hvis man er til puzzleplatformers og udfordrende bosskampe!
#38 Blood Stone 007 (PS3)
Gennemført 7. september 2015
Blood Stone 007, er en 3rd person covershooter, med Danial Craig i hovedrollen, som James Bond. Teknisk er spillet middelmådig på samtlige punkter, hvilket resten af spillet som helhed ligeledes er. Leveldesignet er konstrueret på en sådan måde, at man går fra den ene "kamp plads" til den næste. Disse er nemme at genkende på lang afstand, som følge af alt det traditionelle skrammel som flyder over alt, som åbenlyst er tiltænkt cover.
Undervejs bliver det til et par velfungerende biljagter, samt nedskydning af missiler i first person view, dog intet at tabe kæben på gulvet over.
Hele herligheden bliver præsenteret igennem en lunken historie, som i sidste ende resulterer i en gang middelmådig 007 rutsjebanetur, uden de store begejstringer.
#39 The House of the Dead: Overkill (Wii)
Gennemført 13. september 2015
Et af mine bedre minder fra årets konsoltræf SSKT13, var da TeddyBoyBlue og jeg i co-op, fik gennemspillet on-rail shooteren The House of the Dead: Overkill.
Wii´en tilbyder en fin portion gode on-rail shooters, og Overkill uden tvivl en af de bedre. Historien er fyldt med skæv humor og tilpas tåbelig dialog. Selvom spillet ikke tager sig selv seriøst, sidder den tekniske del generelt set lige i skabet. Der var dog få undtagelser, hvor vi oplevede glitchede fjender som nærmest fløj rundt. Dette blev dog fikset med en reboot af konsollen.
Er man til on-rail shooters, så kan Overkill klart anbefales!
#40 Psyvariar 2 (PS2)
Gennemført 15. september 2015
Det første Psyvariar spil, har længe været i blandt mine foretrukne SHMUP titler, hvilket naturligvis medførte, at jeg måtte eje 2´eren i serien. Spillet gør fortsat brug af det glimrende Buzz system, hvor man ved at lægge sig tæt op af fjendens skud, oparbejder en buzz-score, som giver ekstra points til den samlede score.
Selvom dette system fungerer godt, er det dog primært level systemet, som jeg finder interessant ved Psyvariar spillene. Efterhånden som man skyder fjender, stiger man i level, hvilket medfører at ens skud udvikler sig og bliver vildere og vildere. Desværre oplever jeg ikke, at denne udvikling er lige så gennemført i 2´eren, som den er i det oprindelige Psyvariar. Hvor skuddet udviklede sig markant og løbende i det første, oplever jeg, at det ikke har lige så mange stages i Psyvariar 2, hvilket til dels underminerer essensen i level systemet. Det resulterer derfor i, at det i praksis kun føles som om, at skuddet har fx 3 stages, som desuden ligner hinanden, dog med en anelse mindre plads imellem skuddene.
Uanset hvad, er Psyvariar 2 - ligesom 1´eren - en glimrende SHMUP, som jeg nu kan krydse af listen over 1cc´ede SHMUPS (dog udført på Very easy, men det er en detalje :D).
#41 Dishonored (PS3)
Gennemført 17. september 2015
Dishonored er et stealth FPS spil, som i grunden fungerer glimrende på samtlige områder. Spillet er teknisk flot, varierende og tilbyder en lang række valg ift. spillestil. Netop her mindede oplevelsen mig meget om, da jeg for år tilbage gennemspillede Splinter Cell: Conviction.
Med Dishonored sidder jeg tilbage med en følelse af, at spillet - for mig - har varet en halv lunken oplevelse, dog skyldes dette - ligesom ved min gennemgang af Splinter Cell - at jeg ikke har roen til at kravle rundt i skyggerne. Det kribler i fingrene for at storme frem og stikker modstanderne ned, hvilket i sig selv er en mulighed, dog med det resultat, at det fulde potientiale forbliver skjult.
Jeg spillede Dishonored igennem som en hvilken som helst anden FPS, hvilket resulterede i halv kedelige knivkampe, i én uendelighed.
Jeg er godt klar over, at jeg med min spillestil har vinket farvel til dele af dybden i spillet, hvilket blot bekræftet mig i, at spillet ikke er min personlige præference. Dette ændrer dog ikke på, at Dishonoret er et lækkert spil, som for stealth-fans formodentlig vil resultere i en første klasses oplevelse!
#42 Watch_Dogs (PS4)
Gennemført 23. september 2015
Watch_Dogs må være et af de mest hypede spil i nyere tid. Anmeldelserne var blandet da det udkom og en del af skuffelsen er formodentlig et resultat, af den store mængde hype.
Watch_Dogs tilbyder en ganske underholdende historie, hvor man som hovedpersonen indirekte får sin familie indblandet i noget rod, og nu skal rydde op i dette. De forskellige karakterer man støder på undervejs, virker nogenlunde overbevisende, dog uden at det imponerer.
Gameplayed er 3rd person open world, som man kender det i Grand Theft Auto serien. Den eneste reelle forskel i forhold til denne serie, ses dog i forhold til selve hacker-delen, som i realiteten dog kun er en række kedelige og ensformige puzzles, samt lidt gimmicks undervejs til at manipulere med byen.
Spillet tilbyder en ganske god historie, samt okay interessante elementer undervejs. Det meste er mere eller mindre set før, men set i forhold til den lave pris spillet står til, kan det godt anbefales.
#43 Mirror´s Edge (X360)
Gennemført 3. oktober 2015
Nu hvor Mirror´s Edge: Catalyst er på trapperne, fik jeg lige lyst til at gennemføre Mirror´s Edge endnu engang. Mirror´s Edge er et af de få spil, hvor parkour er i fokus og samtidig også det spil, som mestrer denne opgave bedst. Spillet er i sin grundform enkel, dog kræver det utrolig meget øvelse, at mestre styringen, samt opnå et jævnt flow igennem banerne.
Spillet er som skabt til alt der omhandler speedruns, og lægger selv op til, at spilleren finder nye og hurtigere ruter igennem banerne. Ikke nok med det, så er designet fremragende, både med hensyn til den grafiske stil, men også den underlæggende musik.
Spillet er på alle måder et mesterværk, som nærmest bliver gjort til grin, ved at stå på butikshylderne til en sølle pris på cirka 30 kr. Har du ikke spillet Mirror´s edge endnu, så kom i gang!
#44 Unmechanical Extended (PS4, PSN)
Gennemført 8. oktober 2015
Igen blev det tid til, at spille en 2D puzzle oplevelse igennem. Spillet minder på nogle måder om The Swapper og Teslagrad, når det kommer til level struktur. Fælles er en række puzzles, som denne gang dog virker markant mere simpel i forhold til de andre spil.
Unmechanical Extended byder på en "main" story, samt en "extended" story. Main story delen kan gennemføres på et par timer, hvor extended story begrænser sig til en lille times tid. Ud over at extended story delen er en del kortere, virker puzzles i denne del også ekstremt simple.
Alt i alt, så kan Unmechanical Extended anbefales, hvis man er til 2D puzzles. Selvom der ikke er den helt store udfordring i selve puzzle-delen, bliver oplevelsen gjort værdig, ved hjælp af en skøn charmerende hovedperson, som denne gang er en lille helikopter.
Spillet er p.t. gratis for PS+ medlemmer.
#45 Still Life (Xbox)
Gennemført 13. oktober 2015
Efter at havde rodet en del med min JTAG´ed X360 og fået den sat op med Freestyle Dashboard og andre herligheder, ville jeg teste maskinens muligheder. En god måde at gøre dette på, var ved at installere min NTSC kopi af Still Life på harddisken, og afvikle spillet derfra. Spillet er til den originale Xbox og afviklingen på 360´eren medførte en del grafiske glitches. Jeg fik det dog gennemført uanset :D
Still Life et et adventure spil, som tager udgangspunkt i PC spillet Post Mortem. I grundet er Still Life et Point & Click adventure (på PC), men eftersom spillet bliver afviklet med controller på Xbox´en, styrer man i stedet hovedpersonen, Victoria McPherson, med analog controlleren. I grunden fungerer dette udmærket, dog med akavede øjeblikke ift. placering, når der skal føres samtaler, eller interageres med objekter. Ligeledes bliver den forholdsvis upræcise styrring gjort endnu mere frustrerende, når der skal findes små objekter, som ligeledes kan være svære at se, pga. ofte udtværede texture.
Gåderne svinger i kvalitet og kompleksitet, men befinder sig som regel i den gode ende. Voice acting delen svinger fra det udemærkede, til det direkte pinlige (Victoria McPhersons far).
Universet består af 2 sideløbende historier, som minder om hinanden og er forbundet, dog med en årrække imellem disse. Kvaliteten af denne splittede historie, er glimrende og fremstår både fangende og interessant.
Spillet byder dog på en skuffende og ikke-tilfredsstillende slutning. Forløsningen skal dog findes i Still Life 2, som dog ikke er udkommet på konsol.
#46 Lords of the Fallen (X1)
Gennemført 25. oktober 2015
Tilbage i 2014, gennemførte jeg Lord of the Fallen på PS4, imens jeg ventede på Dark Souls II. Nu venter jeg i stedet på Dark Souls III og da Bilka tilfældigvis havde tilbud på Lords of the Fallen, til 99 kr., tænkte jeg at jeg lige så godt kunne høste lidt achievements.
Spillet minder latterligt meget om Souls serien, når det kommer til gameplay og kampsystem og der er ingen tvivl omkring, hvor udviklerne af inspirationen fra. Når det kommer til kampsystemet i sig selv, er man derfor godt på hjemmebane, hvis man før har spillet diverse Souls spil. Dette fungerer i praksis glimrende og uden anmærkninger!
Historien i spillet er forholdsvis ligegyldig og uopfindsom. Leveldesignet er for det meste ganske middelmådig og imponerer ikke specielt. Bosskampene byder på en spændende mekanik, hvor disse ændrer adfærd, alt efter hvor meget HP disse har tilbage. De svinger markant i sværhedsgraden, dog virker de aldrig umulige.
Eftersom Lords of the Fallen nærmest er en direkte ripoff af Souls spillene, er det svært ikke at sammenligne. Lords tilbyder få ændringer, hvilket fx ses, når man dør og efterfølgende skal hente sine "souls", hvor værdien af disse bliver reduceret langsomt som tiden går. Denne mekanik tilføjer et press, som gør at man som spiller bliver tilskyndet til at skynde sig, før man mister for mange "souls". Ligeledes gør spillet brug af en "Gauntlet", hvormed man kan skyde magi. Denne virker dog langt hen ad vejen som en ligegyldig gimmick, som blot er til mere besvær end gavn.
I spillet kan man vælge 3 forskellige classes og sub classes, som har hver deres spells. disse kan opgraderes med samme "souls", som man ligeledes kan bruge til at opgradere de basale stats, så som strenght, endurance, m.m.
Min oplevelse af Lords of the Fallen er, at det er en middelmådig "souls oplevelse", som på samtlige punkter er underlegen ift. Souls spillene. Når det så er sagt, er Lords of the Fallen stadig et ganske glimrende spil, som tilbyder nogle spændende og udfordrende timers underholdning.
#47 Spec Ops: The Line (X360)
Gennemført 31. oktober 2015
Spec Ops: The Line er en third person covershooter, som tager udgangspunkt i et fiktivt Dubai, hvor man som en 3 personers efterretningsenhed, skal forsøge at finde ud af, hvordan situationen står til i. I spillet, er Dubai blevet hærget af kontinuerlige sandstorme, hvilket har oversvømmet store dele af byen og lagt denne øde. Tilbage er der nogle civile, samt en militær enhed, som efter en mission i Afghanistan søgte ly for sandstormen og efterfølgende muligvis desatører.
Det er her, hvor Spec Ops: The Line bliver interessant. Spillet lægger vægt på, at krigsoplevelsen bliver skildret på en voksen og ubehagelig facon, frem for den oftest sete Call of Duty "super soldat" setting. Dette ser man både ift. detaljerne i leveldesignet, hvor henrettede mennesker er et del af præsentationen, samt dialogen og ikke mindst valgmulighederne. Undervejs i spillet, skal man træffe valg, hvor begge valg som oftest er lige elendige. Der findes ikke nogle "gode valg" og igennem historien bliver det klart, at det hele blot bliver en mere og mere rodet affære, hvor menneskeliv bliver mere og mere ligegyldige. Spillets fortæller er helt klart i den bedre ende og helt klart oplevelsen værd! At denne så ligeledes tilbyder twists, hvor ens egen mentale sundhed bliver revurderet, sætter blot endnu mere kvalitet på oplevelsen, eftersom dette langt hen ad vejen giver et indblik i, hvordan soldater kan opleve psykiske konsekvenser af deres indtryk og handlinger.
Når det kommer til den tekniske del af spillet, er der tale om en lineær oplevelse, hvor man bliver ført igennem fra start til slut. Som skrevet er det en third person covershooter, hvor man går fra kampplads til kampplads og som spiller nemt kan spotte disse på afstand, pga. alle de covers som altid er stillet op, midt i ingenting. Styrringen kan til tider virke en smule tung, hvor cover systemet også kan virke ret irriterende.
Den grafiske del svinger imellem det middelmådige og gode, hvor lydsiden generelt virker til at være glimrende hele vejen igennem.
Er du til en voksen fortælling omkring det elendige ved krig, er Spec Ops: The Line helt klart et kig værd!
#48 Too Human (X360)
Gennemført 4. november 2015
Too Human er et 3rd person action RPG spil, som kombinerer nordisk mytologi med sci-fi og derudover tilbyder en masse loot i bedste Diablo stil. RPG delen og loot systemer fungerer ganske fint, dog stopper glæden her.
Hvis man ser bort fra, at spillet tilbyder loot i stor stil og at stemme skuespillet er acceptabelt, svinger spillet herfra på stort set samtlige punkter imellem noget, som er pinligt ringe og i bedste tilfælde middelmådigt.
Leveldesignet er kedeligt, intetsigende og copy / paste hele vejen igennem spillets cirka 10 timers længde. Disse består af ekstremt lineære og LAAANGE (!!!) gange, som er blevet trukket til 3 - 4 gange fornuftig længde, formodentligt blot for at vinde yderligere spilletid - Minder lidt om Bound by Flame, dog i ekstrem grad! Undervejs spawner der så de samme monstre igen og igen, hvor udvalget hele spillet igennem virker til at være begrænset til cirka 5-6 forskellige monstertyper, hvor nogle endda bliver genbrugt som bosser. Af og til, er der så et afbræk til en parallelverden, som igen formår at være liniær, uden reel indhold og mest af alt virker som ligegyldig fyld.
Spillet er heller ikke uden bugs, hvor jeg flere gange oplevede både grafiske glitches, monstre som ikke kunne tage skade (specielt ift. kampe på skrå flader), samt døre som ikke ville åbne som de burde.
Styringen i spillet kræver tilvænning, eftersom man ikke aktivt skal udføre angreb. Dette bliver i stedet gjort automatisk, hvor spilleres opgave blot er at pege højre analogpind i retning af fjenden som man ønsker at angribe. I teorien en spændende idé, dog fejler den i praksis, hvor styringen ikke bliver eksekveret som ønsket, samt manglende styrring ift. angreb med skydevåben, som nærmest bliver afviklet i tilfældig retning og kræver mere held end forstand at styre.
I spillet har det ingen konsekvenser at dø, eftersom der kommer en lille cutscene hvor man bliver hentet af en viking-engel, hvorefter man blot genopliver. Dette virker som en lappeløsning på, at der i spillet ikke er noget reel heal funktion. Der dropper tilfældige HP objekter undervejs, som healer en, dog efterlader det ofte i en situation hvor man (tilfældigvis) står med 1% HP tilbage inden næste bølge af fjender, hvilket medfører den sikre død - og genopstandelse. Ikke just smart tænkt!
Spillet tilbyder en ligegyldig historie, præsenteret igennem et langtrukket og ringe spil.
Too Human kan ikke anbefales. Spil Diablo i stedet!
#49 F.E.A.R. 2: Project Origin (X360)
Gennemført 10. november 2015
Jeg har for år tilbage spillet demoen af det første F.E.A.R., hvorefter jeg ikke tænkte mere over det. Senere prøvede jeg tilfældigvis kræfter med F.E.A.R Files, som på grund af tekniske problemer, med lav framerate, ikke virkede voldsomt spændende.
Jeg fandt F.E.A.R. 2: Project Origin til billige penge og lagde mærke til Monolith Productions logoet, hvilket straks førte mine gode minder tilbage til Condemned: Criminal Origins og Condemned 2: Bloodshot, som jeg begge holder meget af.
Det var på tide at give F.E.A.R. 2 en chance! Dette resulterede i en fin singleplayer rutsjebanetur, som langt hen ad vejen tilbyder en masse FPS action, med vilde våben og "bullet-time". Horror elementet i spillet fylder desværre ikke det vilde og bliver pga. det massive våbenarsenal og ammunition ikke uhyggeligt, men nærmest irriterende.
Historien fulgte jeg ikke voldsomt meget med i, men den virker rimelig standart gyser-like, med en baner som fx en forladt skole, en pige med vådt / fedtet hår i ansigtet, en masse blod osv.
Jeg kunne forestille mig, at spillets historie giver bedre mening, hvis man har spillet det første F.E.A.R., inden man giver sig i kast med 2´eren.
Ønsker man at slå hjernen fra og nyde blodsudgydelser i et forholdsvist kort og lineært spil, med simple horror elementer, har man her chancen.
#50 Limbo (PS4, PSN)
Gennemført 15. november 2015
For år tilbage, gennemførte jeg Limbo på min Xbox 360. Efter at det for nyligt blev gratis for PS+ medlemmer, ville jeg genopleve denne glimrende spilperle.
Limbo er en 2D puzzle platformer, som bliver afviklet i en kunstnerisk sort / hvid -setting. Stemningen er hele vejen igennem spillet trykket og den manglende historie, resulterer i en åbenhed, i forhold til fortolkningen af Limbo.
Selve spillet kan gennemføres på cirka 2-3 timer. Disse timer byder på konstant og afvekslende puzzles, samt lækre designvalg i varierende, men sammenhængende baner. Selve gameplayed virker både simpelt og ligetil, hvor dette dog i samspil med de raffinerede leveldesignvalg, efterlader ganske gode og udfordrende puzzles!
Limbo kan klar anbefales og er på alle måder en lækker platformer oplevelse, for det voksne publikum!
#51 Portal 2 (X360)
Gennemført 24. november 2015
Igen blev det tid til, at spille denne perle igennem. Portal gjorde et fantastisk stykke arbejde, som tilføjelse til Half-Life universet. Portal 2, tager denne glimrende setting til den næste level.
Portal 2 tilbyder en fantastisk rutsjebanetur, hvor rammerne spænder imellem alt, lige fra rå mekaniske steampunk omgivelser, til sterile hvide rum. I forhold til det første spil i serien, bibeholdes kernegameplayed, hvor man med en portalgun skal løse diverse puzzles, ved hjælp af omtanke og tyngdekraften. Derudover er der bygget videre, med tilføjelsen af nye elementer, så som blå "maling", som man kan bruge til at hoppe højt på, samt rød "maling", hvilket booster ens hastighed markant.
Historien er spændende og fyldt med sort humor, samt sygeligt manipulerende robotter og generelt forstyrrede personligheder. Hele dette setup går op i en højere enhed, hvor solidt gameplay, bliver forenet med perfekt leveldesign, i en vidunderlig præsentation.
Dette spil kan anbefales til alle, som holder af god humor, smukt spildesign og puzzles!
#52 Battlefield: Hardline (X1)
Gennemført 28. november 2015
Siden jeg så traileren til Hardline, har jeg set frem til at spille spillet. Eftersom lignende spil som regel hurtigt falder i pris, afventede jeg til Black Friday, hvor jeg fandt det forholdsvis billigt. Selvom Hardline formodentlig først for alvor skinner igennem i multiplayer, er det single oplevelsen, som jeg går efter i disse type FPS spil.
Battlefield 3 havde en fantastisk singleplayer del, hvilket jeg håbede på, at Harline også ville tilbyde. Selvom jeg ikke tænker at den er på højde med Battlefield 3, er der fortsat tale om en ganske underholdende politi & røver -oplevelse, med enkelte bemærkelsesværdige højdepunkter.
Desværre lider spillet også af hovedrystende bugs (valg?), hvor fjenderne ikke opdager når ens AI- teammate lusker lige forbi disse. Ligeledes virker AI synsfeltet ekstremt sort / hvid, så disse ikke formår at opfatte, hvis jeg som spiller, vælger at anholde deres AI crime partner, fordi det ikke foregår indenfor deres 90 graders synsfelt.
Ser man bort fra disse småting, er der ellers tale om et flot teknisk spil med solidt gameplay, som man kender det fra alle andre spil i Battlefield og Call of Duty serierne.
#53 Portal (X360)
Gennemført 3. december 2015
Efter at havde gennemført Portal 2, fik jeg lyst til mere og fik lige gennemført det første Portal spil i serien.
Portal er en forsimplet og kortere udgave af 2'eren, hvor selve puzzle-delen føles mere avancerede, hvorimod historiefortællingen virker begrænset. Har man endnu ikke prøver Portal spillene, bør man endelig komme igang med disse 2 perler ASAP!
#54 Fallout: New Vegas (X360)
Gennemført 6. december 2015
New Vegas minder teknisk meget om Fallout 3, dog med en del mere sand i level designet. Denne gang foregår herligheden nemlig i en ørken, hvor jagten på ens forsvundne far, i stedet er skiftet ud med jagten på personen, som placerede et skud i hovedet på en og efterlod en som værende død.
Undervejs som man når videre i spillet, bliver det klart for en, at man befinder sig i en krig imellem flere fraktioner, hvortil man kan begynde at vælge side, løse missioner osv.
Herfra kan man så alliere sig med de forskellige grupperinger, lave dobbelt aftaler, backstabbe, m.m.
Man har, som i Fallout 3, frie hænder til at træffe de valg som man har lyst til, samt evt. smutte fra disse undervejs, hvis man i stedet for lige pludselig skulle få lyst til, at skyde hele banden.
Historien i spillet er ganske underholdende, dog føles den ikke så personligt som i Fallout 3. Spillet tilbyder ligeledes forskellige kombinationer af alliancer og spillestil, som igen munder ud i forskellige slutninger.
I mit gennemgang af spillet, allierede jeg mig med en yderst positiv ja-siger robot. Herfra løj og backstabbede jeg mig igennem de andre fraktioner :D Næste step bliver, at prøve kræfter med Fallout 4!
#55 Quake 4 (X360)
Gennemført 10. december 2015
Quake serien har længe været min favorit, når det kommer til hurtige FPS spil. Selvom jeg finder spillene mest underholdende i multiplayer, har jeg længe haft i tankerne, at jeg hellere måtte få gennemført singleplayer delen af Quake 4.
Quake 4 var et at launch spillene til Xbox 360 og det ses tydeligt. Spillet bliver teknisk set afviklet forholdsvis ringe på X360´eren, med konstant lav framerate (cirka 20) og til tider dyk til under 10 FPS. Teknisk set, er det derfor en ganske lunken oplevelse.
Når det kommer til gameplayed, så tilbyder Quake 4 det velkendte strafe / cirkle -jump movement fra tidligere, samt et nyt slide system. Våbene er i grove træk som de plejer, med få - og ligegyldige - justeringer.
Når det kommer til selve singleplayer oplevelsen, minder denne meget om Quake II, både ift. leveldesignet, men også stilen (Marines vs. Strogg). Hvor Quake III Arena var en direkte multiplayer arena-shooter, tilbyder Quake 4 igen en ganske underholdende og lineær kampagne, som byder på simple gå-fra-A-til-B opgaver, samt en god slat backtracking undervejs.
Quake 4 er som sådan en okay lunken oplevelse, som primært vil skinne igennem ift. multiplayer delen. I forhold til, hvor ringe det bliver afviklet teknisk på en X360, samt den stive styrring ift. strafe / cirklejump, bør spillet i stedet nydes på en PC, hvis man absolut vil kværne igennem kampagnen. Ønsker man kun at spille multiplayer, bør man i stedet spille Quake III Arena / Quake Live.
#56 BlackSite (X360)
Gennemført 19. december 2015
BlackSite er en ganske okay FPS oplevelse, hvor man som US Marine - i bedste Call of Duty stil starter med at nakke fjender i Irak, hvorefter spillet tager en Quake drejning, så man i stedet begynder at kæmpe imod diverse rumvæsner.
Teknisk er spillet udmærket, dog mangler det på mange måder finpudsning. Detaljegraden i designet er ligeledes begrænset, hvilket resulterer i et til tider tåbelig level design, som bryder illusionen. Det yderst begrænsede våbenarsenal, trækker ligeledes ned, og resulterer i, at man som regel tåger rundt med en M4 igennem størstedelen af oplevelsen.
Når det så er sagt, tilbyder BlackSite en ganske middelmådig rutsjebanetur på cirka 5-6 timer. Mangler man lidt at bruge sin søndag på, er det en udmærket gang tidsfordriv.
