søndag den 1. januar 2017

Spiludvikling med GameMaker-Studio

Jeg har længe haft en drøm om at udvikle mit eget computerspil, dog har jeg aldrig formået at sætte mig ind i at programmere rå kode. Dels har jeg opfattet det som en uoverskuelig opgave, at skulle sætte mig ind i et programmeringssprog og derudover har andre ting flyttet fokus fra at gå i gang.



I løbet af det seneste års tid, har jeg leget meget med tanken om at undersøge hvad der findes af værktøjer derude, som kan hjælpe en igang med at udvikle sit eget spil.
Jeg søgte råd hos nogle bekendte, som har godt tjek på den slags og i første omgang forsøgte jeg at lege med spilmotoren Defold. Jeg gik dog lidt i stå med denne og kom aldrig tilbage til denne igen.

Startskærmen til GameMaker-Studio
Efter noget tid, spurgte jeg min gode ven Alexander til råds, som anbefalede GameMaker-Studio fra YoYoGames. Jeg downloadede gratis versionen af denne spilmotor og vil her i denne artikel dele min erfaring med og mit indtryk af denne.
Jeg blev fra start af overrasket over hvor overskueligt dette program fremstår. Jeg begyndte straks at gøre brug af de indbyggede tutorials, som hjælper en med at sammensætte ens første spil. Disse tutorials indeholder desuden pakker med billeder, lydfiler, m.m. som man skal bruge, for at bygge et færdigt spil. Langt hen af vejen, oplevede jeg det som at åbne en kasse LEGO, hvorefter jeg ved hjælp af vejledningen kunne frembringe det færdige resultat.
Efter at have fulgt første tutorial, hvor man bygger et spil, hvor målet er at man skal klikke på en klovn som flyver forvirret rundt i et rum, gik jeg igang med at følge endnu en tutorial, som guider en igennem udviklingen af en simpel SHMUP.

Her bliver hitboxen på spillerens fly justeret til.
Jeg blev positivt overrasket da jeg så, at der lå en SHMUP-guide. SHMUPs har længe fascineret mig og en af mine store ønsker da jeg for begyndte at tænke på hvor fedt det kunne være at kreere sit eget spil, var netop at udvikle mit eget SHMUP i bedste Raptor stil.
Efter at havde brugt en del timer på at følge denne guide til ende, begyndte jeg at lege med forskellige settings og tweake disse på en måde, som ændre gameplayed så denne bliver optimeret ift. hvad der tiltaler mig ved en SHMUPS. Dette omhandler fx hastigheden på spilleres fly, rate of fire, antallet af fjender og forskellige hastigheder på disse, samt hvor stor en del af spillerens fly som agerer hitbox.

Spillet bliver testet.
Tutorialen hjælp mig med at opstille rammerne for et grundlæggende SHMUP spil, hvorefter jeg selvstændigt kunne give mig til at ændre på diverse ting, samt tilføje nye. Alt dette uden at jeg som skaberen af spillet, skal kunne forstå at programmere i rå kode. I stedet gør GameMaker-Studio brug af en grafisk tilgang, som betyder at man som spiludvikler kan flytte rundt på diverse ikoner, samt definere hvordan diverse aspekter af spillet skal opføre sig, ved at indtaste værdier på disse.
Igennem tutorialen får man lov at gøre brug af forskellige billed- og lydfiler, som er en del af pakken. Dette betyder at ting som spillerens og modstandernes fly, baggrunden, musikken, m.m. er lavet af andre, hvilket betyder at jeg som n00b-spiludvikler nu står tilbage med et spil som formentlig er blevet bygget mange tusinde gange før, af andre n00b-spiludviklere, som gerne vil lege med GameMaker-Studio og har fulgt samme guide. Jeg ville derfor ændre dette til "mit eget spil", ved slavisk at frembringe mine egne billeder og animationer. Til dette formål skulle jeg bruge et billedbehandlingsprogram, hvor jeg kunne arbejde med .PNG filer. Her fandt jeg gratisprogrammet Paint.NET, som må siges at løfte opgaven ganske flot.

Fjendefly som jeg selv har tegnet. Flammerne virker levende, eftersom de bliver vist efter hinanden som en animation.

Jeg har indtil videre brugt Paint.NET til at tegne egne fly til både spilleren og fjenden. Også her gør GameMaker-Studio det ganske nemt at lave animationer, ved at man kan lave flere billeder i samme .PNG billede, hvorefter disse bliver afviklet som en animation der kører i loop.

Raptor-Genren!
Som det ser ud i skrivende stund, oplever jeg at GameMaker-Studio på fornem vis formår at holde mig i hånden med diverse tutorials, samt sørge for at fylde læring ind i hovedet på mig ved at udfordre mig og tvinge mig til selv at søge den fornødne viden fra tidligere processer.

Altid rart med referencer \[T]/
Selvom jeg kun lige er startet op, glæder jeg mig allerede til at bruge mere tid i selskab med både GameMaker-Studio og Paint.NET. Det er både hyggeligt at tegne pixelgrafik, men endnu mere hyggeligt at se disse bliver animeret og flyde hen over skærmen.
Skulle der sidde andre derude som har lyst til at forsøge sig med egen spiludvikling - uden at have kendskab til rå programmeringssprog, kan jeg klart anbefale disse værktøjer!